Og den sidste dag truer. Lørdag på Roskilde Festival er endnu en af de lange, hvis man holder ud til den bitre ende. Den kunne dog godt ende med en fest, da Zar Paulo lukker det hele. Inden kan man forsøge at holde dampen oppe med krammepop, nordisk folk, danske 80er hits, middelaldermusik, psych fra Peru, fransk metal og alt det sædvanlige midt i mellem og langt fra.
Vi starter med den obligatoriske introduktion, der kan scrolles ned til andet afsnit, hvis man ikke gider læse smøren igen. Gennemgang af de forrige dage: onsdag, torsdag og fredag.
Så skal vi til det igen, det årlige kig på spilleplanen og kampen for at finde en nogenlunde realistisk rute igennem de mange navne. Det kan på papiret se uoverskueligt ud, især i disse moderne Roskilde år, hvor der er lidt langt mellem de åbenlyse pejlemærker og kæmpe navne.
Nemmere gør det, det egentlig ikke, da der dermed er en stor del af navnene, som ved første øjekast muligvis ikke vækker genklang. Det er dermed tid til at gå på opdagelse, og forsøge at skabe et overblik. Vælge nedslagspunkter, som man måske kan nå at gå i dybden med. Heldigvis var program og spilleplan tidligt ude i år, så man har en chance for at sætte sig lidt ind i sagerne.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse, hvad dagen bringer.
Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Lørdag d. 4/7
Der er dømt survival of the fittest, men mest af alt er sidste dag på Roskilde Festival en kamp med og mod mig selv. Hvor lang tid kan jeg holde motivationen oppe, og hvor langt rækker kræfterne – ikke mindst mentalt. Efter en uge med rigtig meget musik, mennesker og indtryk trænger hjernen til ro.
Det er dog forbandet svært, når Roskilde lokker med rigtig mange fine sager på sidste dagen. Og fandeme om det ikke er fra “morgenstunden” aka middag aka “jeg er stadig på arbejde i pressecenteret” igen igen igen!
Early birds get the wor… gets to Snuggle? En middagskrammer fra den danske popduo Snuggle på Lagune kl. 12.00? Tjo, tja, nogle af deres numre er da fine, men det er lidt musik, som får min ben til at sove, så… meeeen, er det her en “Guldimund/Jada/Barselona” på Avalon situation, hvor Roskilde har undervurderet fremmødet lidt? Lagune er stor, og kl. 12.00 ER tidligt, men jeg fornemmer at Snuggle kunne blive et tilløbsstykke.
Skulle de så have haft Arena? Mjaaah, den er jo også gigantisk og bliver pakket til Mas kl. 14.30. Nuvel, irske Madra Salach og deres ulmende og rå folk har jeg lyttet lidt til og er blevet fanget af stemningerne. Så dem når jeg naturligvis ikke, fordi de er programsat til kl. 12.30 på Gloria. Eos åbnes med afrobeats kl. 14.00 fra Lojay, men jeg fik sikkert nok beats fra Afrika fredag omkring midnat.
Første realistiske mål for undertegnede bliver dermed… OH HELL, og så skal man starte med at vælge?! Eee gee på Lagune eller Sara Parkman på Fauna, begge med start kl. 14.30, fordi verden og Roskilde hader mig. Nå, ok, den kunne jeg jo gøre ret nem for mig selv.
Sara Parkman og band oplevede jeg give en fornem indføring i deres traditionelle svenske folkemusik på Gloria i 2022. Eee gee missede jeg sidst hun spillede på Roskilde og har jeg aldrig fået set live. Det burde jo gøre valget oplagt. Desuden har eee gees seneste singler været virkelig gode, så alt er ligesom linet op til at dette skal være en form for krone på værket op til nu. Men jeg vil også virkelig gerne fange Parkman live igen? Mother****
Гільдеґарда! Det er ikke et bandeord, men titlen på den ukrainske duo Heinali & Andriana-Yaroslava Saienko album fra 2025. En art konceptplade, hvor musikken er baseret på kompositioner af middelalderkomponisten Hildegard af Binden. 2 numre med en samlet spilletid på 40 minutter. Ja, der er meget her der skriger af “fordi Roskilde”. Men jeg satte pladen på, lod den simre, mens vokalerne og musikken laaaaaaangsomt fik lov til at folde sig ud og vokse.
Det kunne godt blive en udfordring kl. 14.30, men det er på Gloria, hvor publikum plejer at være modtagelige og respektfulde overfor denne form for koncentrationskrævende musik. Hmmm! Parkman og eee gee har fået en konkurrent, men det går godt nok langsomt, selvom det er virkelig dragende.
BEBABELULA, DER GÅR MIN KLASSELÆRER OG DE FØØØØØRSTE KÆÆÆÆRSTER PÅ MÅNEN! Der kommer andre boller på suppen ude i solen, når gode gamle TV2 indtager Orange Scene 25 år efter deres seneste besøg i 2001. Da lå jeg på Roskilde Sygehus med “forhøjede forgiftningstal”. Husk at drikke vand, bare ikke fra en beskidt flaske… puha.
Nå, hvor kom jeg fra? Ah ja. TV2 og fællessang på Orange fra kl. 15.30, det er da svært at have noget imod. Jeg har før skrevet at bookingen giver nogenlunde mening i den henseende, at TV2 muligvis har inspireret en del af de 80er klingende danske navne, der er dukket op de senere år, Ikke mindst Zar Paulo, der som nævnt lukke Arena senere natten til søndag.
Omvendt kan man også klandre Roskilde for at booke et dansk orkester, der peakede på plade i netop 80erne og siden har holdt den kørende på goodwill og bagkataloget af hits. Samt folkelighed – og den slags er jo ellers ikke kosher på Roskilde, vel? Der skulle jo nødig gå grøn koncert i den, ikke sandt? Det er jo muligvis derfor at man ikke bookere fadølsrockere som DAD; føj da, det er ikke fint nok! Men TV2 går an i 2026?? Dobbelt moral er bedre end ingen mo… osv…
80erne er ved at være lang tid siden, men vi skal på en måde længere tilbage i tiden med danske Cuirass. De tager udgangspunkt og finder inspiration i middelalderen. Ja, det er sgu musik fra gamle dage – de gode gamle dage? Nok ikke for alle. Musikken fejler dog intet, det er faktisk en dragende sagnverden, deres numre folder ud. Og en spilletid kl. 16.30 på Gloria virker, som et optimalt tidspunkt til denne form for tidsrejse.
På Eos kan du også tage et smut tilbage i tiden, dog den noget nærmere, men fra helt andre himmelstrøg. Kl. 17.00 er der cumbia-legender fra Peru på plakaten. Los Mirlos har rødder tilbage til start-70erne, men har ikke været bange for at lade deres psykedeliske cumbia-toner undergå forandringer med tiden. Således har de blandt andet samarbejdet med DJs og et band som colombianske Bomba Estereo.
Så er det lige, hvad man skal vælge her? Er man til den fjerne eller knap så fjerne fortid? Vestlig middelalder eller sydamerikanske 70er vibes?
(Alternativt er der drømmende synth fra danske Ela Lung på Platform kl. 17.00).
Har du HIGH ENERGY først på aftenen lørdag? Så kan du sætter kursen mod Fauna, hvor der er en lidt uforudsigelig krabat på scenen kl. 18.15 i form af The Callous Daoboys. Der er tale om et band dannet i Atlanta, Georgia med 10 år på bagen og de er svære at sætte i bås. De numre jeg i skrivende stund har nået at høre er ret forskellige. Mathrock, hardcore, NU metal og noget mere poppet.
Nogle har sammenlignet dem med Faith No More, det ved jeg nu ikke lige. Det skulle da lige være for den manglende genre-forskrællelse og galskaben. Dele af det synes jeg lyder fedt, andet ganske skrækkeligt eller enerverende. Men et nummer som den ret poppede “Lemon” er virkelig glimrende. Så hvad får man live?
Hvis det er for voldsomt er der mulighed for at få pulsen ned i nabobygningen kl. 18.30. Her lokker Gloria med den brasilianske Bruno Berle, der blander folkemusik med alternativ/elektronisk pop. Det klassiske og gammeldags møder moderne og drømmende strømninger.
Sideløbende sker der selvfølgelig også noget på Orange og Arena, som måske ikke lige falder inden for min interessesfære. Nu vi var i Brasilien, så er der faktisk mere brasiliansk på programmet, denne gang Arena kl. 19.30, hvor der er genbesøg fra Liniker, der senest gæstede Roskilde i 2023. Soul, pop, R’n’B og hilsner til de både brasilianske og afrikanske rødder er hvad kan forvente af sangerinden og hendes band.
De brasilianske toner kolliderer dog med etwas ganz anders på Lagune kl. 19.30, hvor der er fransk besøg fra Igorrr. Fransk metal-opera møder tung industrial og elektroniske beats. Det er noget af en heftig blanding, der diskes op med her. Jeg oplevede Igorrr på Copenhell i 2019, og det var… en oplevelse! Det er bestemt ikke for alle, men det er en af den slags koncerter og en form for musik, som jeg alligevel bare vil anbefale alle nysgerrige at tjekke ud. Om ikke andet, så er det anderledes og i hvert fald ikke kedeligt.
Og så rammer vi alt efter smag og behag et lille hul. Der er Lily Allen på Orange kl. 20.45, som et af årets absolutte hovednavne. I visse kredse er det også en af de mest imødesete koncerter på Roskilde i år, på bagkant af hendes roste break up album fra sidste år. West End Girl modtog kritiker roser i hobetal i 2025, så man kan bestemt ikke påstå at Allen ikke er tilbage.
Det er bare lidt det, jeg har som anke ved det hele. Tilbage. For mig er (og bliver?) hun et slut-00er fænomen, der ikke var meget mere end et one hit wonder. Jeg indrømmer gerne, at jeg har holdt mig udenfor både Allen comeback hype og hele den boble. Men er jeg alene om det? Er hun et stort navn for de unge? Jeg er lidt på bar bund her, men frygter at Allen er blevet pustet lidt kunstigt op pga. en god plade, der bare ikke er nået særligt langt udenfor den boble.
Derfor kan det jo sagtens blive en god koncert. Orange er dog noget af en stor scene, ikke sandt?
Alternativer er der ikke mange af, det er jo også en måde at “tvinge” folk foran Orange. Man kunne tjekke ud hvad et gendannet Albertslund Terror Korps har tilbage i tanken, når de spiller på Roskilde for første gang siden 2008. Det er på Fauna kl. 21.00. scenestørrelsen indikerer at duoen nok betragtes som et kultnavn og ikke et kæmpe trækplaster.
Samtidig på Arena er der Bad Gyal, som jeg udfra kunstnernavn var så fræk at formode ikke lige er noget for mig? Catalansk reggaeton, javel ja, reggaeton… Det var da et modefænomen i sidste halvdel af nullerne jeg sagtens kunne have været foruden. Og derefter skal vi faktisk helt frem til kl. 22, inden der sker noget igen. Hvilket virker som underlig programlægning, medmindre det hele vitterlig handler om at få fyldt Orange og Arena. Hvad med et rocket alternativ et sted? Niks. Ikke engang på Gloria.
Jane Remover bringer dubstep, rap og hyperpop til Lagune kl. 22.00, samtidig med at det albumaktuelle samarbejde mellem Panda Bear og Sonic Boom indtager Eos. Det er da et eller andet, og igen er Remover højt på listen rundt omkring i diverse medier over koncerter man ser frem til. Sidstnævnte er noget til feinschmeckerne, og ligner en klassisk Roskilde kvalitets booking, der tilmed er helt aktuel.
Vi skal helt frem til kl. 23.15 på Fauna, inden der dukker noget op der dufter af rock. Det er Sorry, der seneste gæstede Roskilde i 2023, men er igen albumaktuelle, og 3 år er efterhånden en evighed i festivalland. Så en genudsendelse med en omgang alt/indierock er sikkert på sin plads. Jeg er ikke videre inde i Sorrys bagkatalog, men den smule jeg har nået at lytte til er da ganske tilforladelig.
Tilforladelig er Zara Larsson vidst ikke, hvis man skal tage eksempelvis Thomas Treos seneste anmeldelse af den svenske popstjerne for gode varer. Fantastisk anmeldelse! Nuvel, hovednavn og lukker på Orange i 2026? Tja, det er jo ikke Robyn, en anden svensk popstjerne, hun ville hellere spille i Royal Arena næsten samtidig med Roskilde Festival. Det er jo beklageligt.
Det sagt, er sikker på at Larsson har ganske mange yngre fans og lyttere, jeg kender i hvert fald én. Og hun er nok mere målgruppen end Treo. Teenageren herhjemme glæder sig helt vildt til Larsson, har lavet eget Larsson outfit, øvet danse og proklameret “jeg skal bare skrige HELE koncerten!”. Så er man advaret. MIIIIDNIIIIIIIGHT SUUUUUUUN.
Og nu er jeg da ved at være lidt træt. Både fordi det er ved at være sent på dagen og at der ikke rigtig er noget, som virkelig rykker i mig for at blive hængende sent. Rochelle Jordan på Lagune kl. 00.00? Ehhh, af at være delvist noget R’n’B så har det jeg har hørt ikke direkte kedet mig. Det var en kompliment. Der er da lidt bid i sagerne hos Jordan, som ikke er bange for at gøre musikken lidt klubbet.
Screamo hardcore efter midnat, var det noget? Nu sker, der da om ikke andet endelig noget, som larmer. Lord Snow på Gloria kl. 00.30 serverer en omgang kaotisk larm i hæsblæsende tempo, som nok skal kunne rense øregange og ruske op i de stivnede knogler. Det er så ikke ligefrem min smag, det lyder pænt hysterisk og stressende, men man kunne da være fristet bare for at blive blæst godt igennem efter nogle halv-sløje timer.
Hvis jeg har holdt ud så længe, så trækker det dog lidt mere i mig at lukke festivalen 2026 med noget sing a long. Sing a long til sing a long sange, som ofte er anti-sing a long. “We Are One”, konstaterer Zar Paulo sarkastisk i sangen af samme navn, hvor de får os til at synge med på en tekst om, hvor asocial og usolidarisk Danmark kan være.
Zar Paulo bliver igen snydt for Orange, som plaster på såret har de fået lov til at lukke Arena fra kl. 00.45. Samme scene havde da fornøjelsen af en solbeskinnet eftermiddag i 2024. Nu er de aktuelle med plade nummer to, og har samlet sig en god portion live erfaring de seneste par år. Der er lagt op til et brag af en afslutning og hvis man ikke kan få Orange, så er det vel heller ikke helt skidt at sætte sig på tronen, som de nye konger af Arena?
Musikken spiller videre på både Fauna og Eos med de sidste krampetrækninger, men for mig slutter festivalen her. Hvis ikke før.
Ja, man er jo gået hen og blevet lidt gammel. Sidst jeg “gennemførte” en Roskilde, til den bitre ende var i 2022. Og den ende var BITTER. For den bestod i en servering af overmoden frugt i form af The Strokes på Orange, hvor Julian Casablancas på fornem vis selvdestruerede. Så jeg til sidst trak mig tilbage til Dixi Burger.
Skal jeg holde ud til Zar Paulo i år, så skal jeg finde en måde at komme igennem den lidt små-døde anden halvdel af lørdag aften – der hvor det for alvor bliver fristende bare at råbe “PIK” og trække stikket. Men…
Man kunne jo også gøre det MODSATTE i år? Gå all in, drikke sig en kæp i øret for en gangs skyld og lave lørdag til en fest i stedet for en runde langtrukkent gravøl?
Så kunne festruten se ud som følger:
(12.00, Snuggle, Lagune)
(12.30, Madra Salach, Gloria)
14.00, eee gee, Lagune eller Sara Parkman, Fauna
15.30, TV2, Orange Scene
16.30, Cuirass, Gloria
(17.00, Los Mirlos, Eos)
18.15, The Callous Daoboys, Fauna
19.30, Igorrr, Lagune
Øhhhh?? Pffff… Lily Allen?? Albertslund Terror Korps?
22.00, Jane Remover, Lagune
23.15, Zara Larsson, Orange Scene eller Sorry, Fauna
00.45, Zar Paulo, Arena
Af Ken Damgaard Thomsen
