Torsdag var lang, det er fredagen på Roskilde Festival traditionen tro også. Fra middag til engang efter midnat skal vi prøve folk i flere afskygninger, muligvis fejlplacerede legender, 2 hovednavne på Arena og en hulens masse mulige afstikkere.
Vi starter med den obligatoriske introduktion, der kan scrolles ned til andet afsnit, hvis man ikke gider læse smøren igen. Klik her for udflugterne for onsdag og torsdag.
Så skal vi til det igen, det årlige kig på spilleplanen og kampen for at finde en nogenlunde realistisk rute igennem de mange navne. Det kan på papiret se uoverskueligt ud, især i disse moderne Roskilde år, hvor der er lidt langt mellem de åbenlyse pejlemærker og kæmpe navne.
Nemmere gør det, det egentlig ikke, da der dermed er en stor del af navnene, som ved første øjekast muligvis ikke vækker genklang. Det er dermed tid til at gå på opdagelse, og forsøge at skabe et overblik. Vælge nedslagspunkter, som man måske kan nå at gå i dybden med. Heldigvis var program og spilleplan tidligt ude i år, så man har en chance for at sætte sig lidt ind i sagerne.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse, hvad dagen bringer.
Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Fredag d. 3. juli
Hvordan har hovedet og benene det mon efter den lange og afvekslende torsdag i felten? Det er fredag, endnu en peak dag på Roskilde, så det er med at ryste de begyndende tegn på sammenbrud af sig.
Jeg forventer, som altid, at være presset på tid og sidde og stresse i pressecenteret fra morgenstunden. Indtil engang over middag, hvor det er direkte ud i festivalkaoset. Derfor kommer jeg også til at misse de første par koncerter.
Early bird gets the…
Det betyder, at jeg desværre nok går glip af AySay (igen), der skal åbne Eos kl. 12.00. Jeg oplevede det dansk/tyrkiske band på Rising i 2022, hvor de gjorde en god figur. Så god, at det nu faktisk allerede er tredje gang de spiller på Roskilde. Der er nyt materiale på vej, fra et orkester, der ikke er bange for at blande det vestlige med tyrkiske traditioner. Faktisk gør de en dyd ud af det. Har du ikke set AySay før, så kom tidligt ind på pladsen, det er det værd.
Til de nysgerrige lokkes der også med anmelderrost alternativ pop fra Hemlock Springs på Lagune kl. 12.30. Det jeg har fået hørt lyder ret fedt, flot vokal og lækker lyd, en tidlig anbefaling, hvis man kan få bagdelen med sig. Samme tid på Gloria er der genre nedbrydning og sammensmeltning af pop, elektronisk og klassisk musik fra den danske duo Vanessa Amara.
Det helt store tidlige tilløbsstykke bliver dog nok popkometen Mille, der åbner Arena allerede kl. 13.00. Det er blevet en hel tradition med fremadstormende danske navne, som trækplaster på Arena på tidlige spilletidspunkter de senere år. Nu bliver det så Mille og hendes dansksprogede teenage- og ungdomslivsbekendelser, der skal fylde pladsen ud.
Jeg har tidligere gjort mig lidt vittig (høhø) på Milles bekostning, fordi jeg ofte forvekslede hende med Mumle, når teenageren derhjemme satte hende på. Og skrålede med. Også selvom Mille lyder mere som Annika end Mumle – og end Mumle gør. De smelter lidt sammen for mig, OK! Jeg er gammel, jeg er en mand, jeg er udenfor loopet hvad det her angår – lad mig være! Mille er i mine ører hverken værre eller bedre end så mange andre navne, der begår sig i denne ungdommelige popgenre. Men hun må have fat i et eller andet, for de unge streamer løs.
Hvis det ikke var fordi, jeg var fanget i presseteltet, så ville Cat Clyde nok trække mere, hvad min egen smag angår. Hun indtager Ny-Gaia (RIP Pavilion), Fauna, også kl. 13.00. Bevæbnet med alt man nogen gange har brug for: stor og spændende stemme, blues og folk. Hun har eksempelvis nævnt Lead Belly som forbilled. Tænk Nirvana unplugged, “Where Did You Sleep Last Night”, er en traditional/Lead Belly fortolkning.
Men hov hov, der er igen “en subversiv og queer rejse gennem britisk folkemusik” på Platform kl. 13.30, når Shovel Dance Collective optræder for anden dag i træk. Kan man nå frem med Roskilde bingopladen denne gang og score en gevinst?
Flere seje damer på tætpakket eftermiddag
Og så begynder hovedpinen for alvor, lige når jeg er sluppet ud af Backstage Village efter at have forceret Se & Hør kendisser med tømmermænd. For der er PAKKET program fra start og der skal nok tænkes lidt strategisk.
Derfor bliver det nok kun til et hurtigt tjek-ind og ud på Gloria kl. 14.30, når Gwenifer Raymond tager den akustiske guitar frem og spiller stemningsfulde instrumentalnumre. Måske godt det samme, for det bliver måske lidt for monotont for mig i længden. Hurtigt ud og over til nærliggende Fauna.
Her er der Folk Bitch Trio på scenen kl. 15.00. Gæt hvor mange de er, hvilket køn de har og hvad de spiller? Nej, det er ikke et trickspørgsmål. Det er en kvindelig folk-trio fra Australien, og hvis det ikke var nok til at gøre en midaldrende mand blød i knæene og varm om hjertet, så synger og spiller de også deres folkede toner flot. Der er bare et problem.
Samtidig går legendariske Annisette og The Savage Rose på scenen i den modsatte ende af pladsen. En eller anden planlægger har retfærdiggjort overfor sig selv, at det ikke er en hån mod en musikalsk institution og publikum at placere The Savage Rose på uskønne Eos kl. 15.00. Altså, helt ærligt, hvad er tanken og undskyldningen?!
The Savage Rose behøver ikke få Orange igen, som sidst de spillede på Roskilde i 2017. En rørende og livsbekræftende koncert, foran en begrænset skare, der til gengæld blev rørt til tårer. Men så i det mindste Arena, hvor de tidligere har spillet. Men Eos?! Der er i min optik simpelthen noget, som i visse tilfælde hedder anciennitet, status og format, The Savage Rose har den slags til mere end Eos, der minder om en degradering.
Jeg har lyst til at møde op og støtte dem, og fordi der er fucking Annisette. Men en Folk Bitch Trio fra Australien, på en passende scene? Det trækker også.
MEN kl. 16.00 skal vi stå klar og hylde Pestegnen på Orange, når den indtages af Queen Tessa. Der ENDELIG får lov til at prøve kræfter med hovedscenen. Er jeg fan? Af musikken? Mja. Af personen? Jo, ja, egentlig. Især efter at have set nogle af de der dokumentar udsendelser med Tessa, som DR har lavet – hun virker sgu ret cool, når attituderne og paraderne lige sænkes.
Når de er oppe, så er der dog også et eller andet over hende. Det ville være nemt, at kalde hende en kvindelig pendant til Suspekt. Både musikalsk, lyrisk og fordi hele slænget er fra Albertslund. Men, der er mere i det, især Tessa som forbillede og persona. Da tror jeg mange undervurderer mig selv inklusiv indtil jeg fik øjnene op, hvor stort et forbillede hun er for mange unge piger – og hvor god hun er til det. Bag det, som kan virke vulgært og overfladisk, er der noget, som rammer dybere i målgruppen. Det kan jeg både anerkende og hylde – så jeg tropper op.
Hvilket betyder, at jeg misser hypetoget med britiske Getdown Services, der stopper ved Lagune perron kl. 16.00. Når man læser beskrivelsen, og lytter til musikken, så har jeg også næsten fået nok allerede. Det er denne sæsons “indsæt britisk band”, der redder rocken denne sæson, og sikkert “opdages” af P6 efterfølgende, så man kan nå at blive rigtig træt af dem vinteren over. Inden det næste “indsæt britisk band” redder rocken næste sæson. Nummeret “Dog Dribble”, som jeg sikkert allerede har hørt et sted før, lugter dog af radiohit. Se det næste nye, inden det næste nye lige her!
Det er selvfølgelig netop noget af det Roskilde kan og skal. Fange et navn, der virker som om det er lige på nippet til et gennembrud. Og så er det endda et rocknavn, så hvad fanden brokker jeg over?!
Tidlig hovednavnsalarm og flere afstikkere
Nu skal jeg fortælle jer det! Jeg brokker over, at mens jeg hænger ud med Thomas Treo foran Orange (han i tydeligt dårligt humør, og derfor glad), så går jeg jo glip af horror-folk på Gloria. Kl. 16.30 er der Milkweed inde i mørket. Det er ikke kun uhyggelig folkemusik, det er tilsat urovækkende lydeksperimenter og klangflader. Ej, måske skulle man springe over Tessa alligevel, og se noget, der er skræmmende på en anden måde?
Så er man også tættere på Fauna, hvor der allerede kl. 17.00 er noget på programmet, som lyder, hvis ikke andet, interessant. Maruja blander alt fra jazz, over punk til noget hiphoppet. PÅ papiret. For det jeg har nået at høre, er langt mere jazzet end præsentationen kan give udtryk for. Så da ville jeg nok sige approach with caution. Koncerten er markeret HIGH ENERGY, så er de nok vildere live end på de indspilninger jeg har hørt…
Meeeeeen, vi er jo også på vej til Arena. Kl. 17.30, det er potentielt hovednavntid for undertegnede. Sierra Ferrell er tilbage på Roskilde, nu på en alt for stor scene i forhold til sidst, hvor snakkeklubben overdøvede hende på Pavilion. Lagune havde været at foretrække til Ferrells country, men forhåbentlig lugter hun lunten inden og giver den gas.
For der er virkelig noget POWER i Ferrells vokal, hvis hun slipper tøjlerne og vælger de “rigtige” sange til sætlisten. Hun veksler mellem det afdæmpede og meget West Virginia traditionelle på plade og så et langt mere voldsomt lydniveau og udtryk på visse liveversioner. Og hun kan fucking synge! Fra det sarte og twangede, over noget, der lyder som Dolly Partons datter til en hippiefurie, som har slugt Janis Joplin.
Alternativt tilbydes der noget helende med sufi- og qawwali toner fra Pakistan på Eos kl. 18.00 fra duoen Rizwan og Muazzam Mujahid Ali Khan. Eller art-pop med en anden duo, Smerz, på Lagune på samme tidspunkt.
Jeg kunne falde ned efter Ferrell med mexicanske Luisa Almaguer på Gloria kl. 18.30. Måske bliver det for meget med så mange følelser og endnu en stor vokal efter Ferrell, men Almaguer var en der gjorde indtryk som en del af Damon Albarns Africa Express sammenrend på Orange i 2025. Så måske en halv koncert og så ud og tage en slapper og samle kræfter til næste hovednavn, også på Arena?
Hovednavnsalarmen bimler igen og så puster vi ud
For kl. 20.30 skal David Byrne og hans trup gøre deres kunststykke efter fra 2019 på samme scene. Og det var vitterlig kunst. Musikken blev leveret, som en form for performance/Broadway opsætning, hvor Byrne og musikere (alle trådløse) spillede og sang, mens de dansede og marcherede rundt mellem hinanden i koreograferede formationer. Uden at det blev stift af den grund, tværtimod levede og åndede det hele, som en smittende organisme.
Der er en vis risiko for en følelse af genudsendelse/deja vu, hvis man oplevede 2019-koncerten. Og at denne så vi blegne lidt i forhold til – men jeg tager sgu chancen. Ellers er der et fint alternativ til Byrne på Gloria, hvor No Joy spreder eksperimenterende shoegaze toner på samme tid.
(Er man til afrikansk musik er Fauna kl. 21.00, hvor ghanesiske Lamisi optræder)
Derefter flader dagen lidt ud eller falder mere til ro. Altså, som nævnt andetsteds så spiller musikken jo altid på Roskilde, men for mig mangler der et åbenlyst mål efter Byrne. Skal man runde Orange og se hvad det der Kpop er for noget, når Jennie indtager hovedscenen? Jeg følger ikke med i Kpop-scenen, men ved at den de senere år er eksploderet, så der skal nok være et publikum. Er Jennie dog et stort nok navn til Orange Scene i primetime?
Jeg forsøgte at teste Jennie på vores teenager derhjemme, som begestret kunne konkludere, at hende kendte hun! Fra TikTok naturligvis. Så vi lyttede til nummeret “Like Jennie” og blev enige om, at det måske var værd at tjekke ud! Derefter startede en livevideo af samme nummer, som lød stort set identisk inkl. playback, hvor Jennie ikke fandt det nødvendigt at bevæge munden, fordi hun havde travlt med at danse… så blev vi enige om at det behøvede vi ikke se alligevel – nu havde vi set hvad der venter…
Cumbia-trance fra Andesbjergene på Lagune fra Los Thuthanaka kl. 22.00? Altså, jeg løber jo rundt med min Roskilde Bingoplade i lommen og har ikke fået pladen fuld endnu. Cumbia har jeg normalt ingen problemer med, og Pitchfork har tilsyneladende kåret deres plade fra 2025 til årets bedste!? Mon Roskilde-bookerne er faste Pitchfork læsere?
Der er kultisk og filmisk musik, vokal og stemninger med Mark William Lewis på Gloria kl. 22.30. Det ville normalt ud fra beskrivelsen noget, som jeg i hvert fald kunne finde på at smage lidt på. Jeg brød mig dog ikke særligt meget om de smagsprøver jeg allerede har indtaget, så det ville da blive i manglen på bedre.
Pop, futurisme, mysticisme? Oklou inviterer til en sci-fi fest på natklubben, skriver Roskilde. Den klub er Open Air, for der er tale om Eos kl. 23.00. Det lyder små køligt, så det er vel meningen at man skal danse sig til varmen? Så skal du vist finde en dansepartner og danse meget tæt, for det jeg har hørt er da godt nok ikke noget, som får pulsen op i sig selv. Er det meningen at man bare skal trisse til køjs?
AHA, BINGO, pladen fuld, der er nogen på Fauna kl. 23.00, der spiller på hjemmebyggede instrumenter lavet af skrald og skrammel. Og de er fra Congo, hvor de synger om og for arbejderklassen. Kin’Gongolo Kiniata betyder noget i retning af “den knusende lyd”, og bandet blander da også punket attitude ind i deres skramlede rytmer. Nu hvor jeg har lyttet lidt, kombineret med sceneplacering og spilletidspunkt, det her kunne godt være en af de der koncerter man ikke skal snyde sig selv for. Der er i hvert fald lagt op til at det kan blive lidt af en fest, hvis band og publikum finder hinanden på Fauna.
Pitchfork Philly Punk? Bookerne har igen scrollet rundt hos Pitchfork og fundet Poison Ruïn, der selvfølgelig har udgivet en rigtig fed plade i 2026. Punket metal, eller metallisk punk, fra Philadelphia på Gloria 00.30 – min hipster alarm summer… Nå, tjo, ud fra beskrivelsen havde jeg forventet noget mere beskidt og smadret, Poison Ruïn lyder lidt som Bad Religion med knap så medrivende melodier på det nyeste album. Ehhhh, orker man mere i dag?
I mens der lokkes med latinamerikansk clubbing, dansk tonser maxen ud og Apacha på Orange (HA, jeg vil hellere styrte på cykel!) er jagten gået ind på noget natmad. Der er jo også en lørdag, der skal overleves. Og som vi ved, så er sidste dag en kamp for overlevelse og udskydelse af det uundgåelige.
Er det allerede ved at være slut?!
Et bud på en måske realistisk rute til fredag:
(12.00, AySay, Eos)
(12.30, Hemlock Springs, Lagune)
(13.00, Mille, Arena)
(13.00, Cat Clyde, Fauna)
(13.30, The Shovel Dance Collective, Platform)
(14.30, Gwenifer Raymond, Gloria)
15.00, Folk Bitch Trio, Fauna eller The Savage Rose, Eos
16.00, Tessa, Orange Scene
(16.00 Getdown Services)
(16.30, Milkweed, Gloria)
17.30, Sierra Ferrell, Arena
18.30, Luisa Almaguer, Gloria
(19.00, Addison Rae, Orange Scene)
20.30, David Byrne, Arena
22.00, Los Thuthanaka, Lagune eller Jennie, Orange Scene
23.00, Oklou, Eos eller Kin’gongolo Kiniata, Fauna
00.30, Poison Ruïn, Gloira
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival
