Roskilde Festival er meget mere end 3-4 dage med headlinere og andet godt. Det er også First Days eller Rising, hvad det nu lige hedder i år. Og det er igen værd at tjekke programmet ud og møde tidligt op. Søndag til tirsdag kan man opleve alt fra punk, pop, folk, metal og diverse mere kuriøse indslag.
Vi, eller jeg, har allerede trawlet hovedprogrammet igennem for stort, småt og skørt. Er man interesseret i det, så kan man tage med på turen her: Onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
På mange måder er de såkaldte First Days og Rising programmet meget mere end appetitvækker for os her på siden. Det har i mange år nærmest været hovedretten, og så er det, der kommer efter, en meget kalorierig dessert.
Jeg har tidligere forsøgt at genfortælle HELE* (*ikke det hele) historien og udviklingen af Roskilde Festivals upcomingprogram gennem årene. Man er jo så gammel i gårde, at man efter 25 festivaler i streg (på 27 år grundet den skide corona) har været med siden første inkarnation af Rising.
Fra den spæde start med CampingScenen i år 2000 og årene frem på Camping Vest, og en afstikker til Øst. Dernæst fulgte mere ordnede forhold med Pavilion Jr., hvor scenen blev en del af den indre plads, der åbnede et hjørne af pladsen “før tid”. Så fulgte en ny tur ud på Campingområdet og med tiden blev en til to og Rising Scenen fik følgeskab af Countdown. Indtil vi nåede frem til Post-Corona modellen med to scener, Eos og Gaia.
I år blæser der lidt nye vinde igen. Gaia er efter en kort levetid sendt på pension, eller rettere har skiftet navn (igen igen, det er jo stadig Pavilion, ik`?). Nu hedder den Fauna og har samtidig byttet plads* med Avalon, der sørme har skiftet navn til Lagune og fået en ansigtsløftning. Det ændrer dog ikke på, at Rising fortsat har en Open Air scene i form af Eos og et telt, Lagune.
*Nærstudering af kortet viser at Lagune er placeret på Apollos gamle plads, altså ved siden af Eos i det vestlige hjørne af indre plads. Der startede Avalon med at ligge, da døbte vi området “støvbowlen”. Det blive feee…
Her skal diverse danske (og en lille håndfuld nordiske) upcoming navne vise de musikhungrende blandt campisterne, hvad de har gået og rodet med i øveren. Igen i år er det en eklektisk blanding af tidens toner og strømninger, i en art mikrokosmos, der foldes ud over tre tætpakkede dage.
Det er næsten blevet en tradition for mig, at jeg får mindst et af mine Roskilde højdepunkter de første dage. Alene de seneste fire år efter Corona-pausen har budt på Brimheim i 2022, Tender Youth i 2023, Syl/Omsorg/Katla i 2024 og Vilma Crow sidste år. Blandt mange mange virkelig fine koncerter fra samme år, og utallige de forrige +20.
Kan nogen løbe med opmærksomheden fra de mere eller mindre kendte navne, der står med større bogstaver på plakaten igen i år? Lad os tjekke ud, hvad der er i vente.
Jeg bruger mest krudt på de navne, som potentielt bliver dækket her på siden.
Søndag d. 28/7
Ozzy lægger ud på Eos kl. 14.15, der er dømt hypet sang/rap, men den tager jeg nok lige på afstand og sparer på kræfterne. De efterfølgende timer er ret tætpakkede.
Første navn bliver dermed Ponny, der samtidig er en dark horse til et tidligt højdepunkt. Jeg fik Girlcrush vibes, da jeg gav deres EP et lyt. Ikke kun fordi det er punk med et feminint aftryk i en eller anden forstand, men der er et eller andet… noget der dufter af, at det kunne blive en smittende fest på Gaia fra kl. 15.00 i stil med, da Girlcrush smeltede mange hjerter på Rising i 2019.
Ponnys EP starter med et nummer kaldet “Fuckheads”, og så er jeg solgt. Ja, jeg kan være billigt til salg og til falds for charme af den dur. Kan de så også få givet hjertemassage til en aldrende skrivekarl?
Så drysser vi ned og ser hvad R’n’B og pop på Eos fra Carlina de Place kan. Det er en genre, som jeg godt kan have lidt udfordringer med. Forhåbentlig undgår jeg kedsomhed, der loves i hvert fald en stor vokal i “verdensklasse”. Det er jo ikke så lidt. Det bliver nok en pust-ud-inden-det-næste koncert, men jeg er klar på at lade mig overraske.
Det er jeg også af Portal Pets, en Rising-special: et relativt nyt og uprøvet band, bestående af folk fra den alternative musikscene, album ude på Bandcamp men ikke eksempelvis Spotify. trve alternative!
Portal Pets lyd beskrives som “vampire rock” og “emo grunge”, men når man lytter til åbningsnummeret “Azul” på debutpladen, så er det ikke lige det indtryk jeg får. Nordisk kulde, snelandskaber, tåge. En vokal der klart skærer igennem lydbilledet, som en form for naturkraft. Sunget på spansk. Det er sært dragende. Efterfølgende kommer der mere emo grunge vampyr bid i lyden, men der er altså en del mere i spil her end de nævnte buzz words.
Der veksles mellem numre på spansk og engelsk på pladen, og Portal Pets tager sig god tid med at folde deres særegne lyd ud. Nu skal det ikke blive en mini-anmeldelse af pladen, men det virker som et album, som det er værd at bruge noget tid på at dykke ned i. Og dermed er det her også en koncert, der lige får et ekstra kryds i spilleplanen. Bestemt ikke uinteressant!
“Sjælfuld R&B med kunstnerisk dybde og social indignation”, lyder overskriften i beskrivelsen af Ane Juél på festivalens hjemmeside. Store ord om en forholdsvis ukendt kunstner, der træder op på Eos kl. 17.30. Og så er det jo det der R’n’B eller R&B igen?
Anyway, jeg har lyttet, jeg er ikke afvisende. Hendes EP fra maj måned sidste år fremstår velproduceret og med en ret international lyd. Det kan også være en lille hæmsko, der er mange om buddet i denne form for velsmurt R&B-pop og det personlige aftryk kan ryge. Nyeste single “CRY BABY” viser at EPen ikke var en enlig svale, i hvert fald ikke i studiet. Hvordan er det så live? Det er en genre, der for mig godt kan blive en kende glat og maskinel live og svær at huske efterfølgende – men hun skal da have en ærlig chance.
Så tager vi os lige en slapper og måske en bid brød, inden der igen diskes op med noget, som kunne friste anmelderen. Imens slår jeg nok et smut forbi (og mave til) Oskar Witt på Lagune og derefter Grande Mahogany på Eos.
Witt er rapper, tror jeg nok. Rapper af den moderne danske slags, så jeg er frivilligt uden for fra start. Mit tilhørsforhold til dansk rap sluttede cirka da det gik op for mig, at B.A.N.G.E.R.S. aldrig får lavet den der 2er. Og skaren af for mig enslydende pop-rappere indtog scenen. Witt nævner dog både C.V. Jørgensen og Michael Strunge som inspirationskilde, så han havde klart været min dansklærer i gymnasiet i midt-90ernes yndlingselev. Det var dog 10 år inden han blev født, så… hvor kom jeg fra??
NÅÅÅRH, ja, jo, eh, måske Witt lige skal have et tjek og en chance for at imponere en forstokket ex hiphop fan.
Grande Mahogny har ghanesiske rødder, men er vokset op i Finland. Det lyder kontrastfyldt. Og så spiller han og band noget psych-rock funky ass shit. Roskilde, hvordan? Det må være dagens lottokupon, det kunne blive en fest eller noget, hvor gammelfar står og bliver hægtet af.
Der er Spawner bagefter på Lagune, det er kl. 19.45 at indierockerne skal vise at de er P6-hypen værd. Et nummer som “Diana/Polina” er blevet råspillet på kanalen, og sammen med bandet omtalt og talt op af flere værter. Ligesom de har været udvalgt som månedens “et eller andet”. Jeg har glemt hvad P6 kalder det, når de lige husker at fremhæve et enkelt navn i en måned. Tror ikke de når op på 12 på et år.
Pointen er, pas på i ikke gør de her unge kunstnere en bjørnetjeneste. I stedet for at sprede opmærksomhed, tid i æteren osv. mere ud, så virker den slags tunnelsyn omvendt på en sur stodder som mig. Jeg kommer til at tænke: “ah, er de nu SÅ gode at de fortjener så meget omtale frem for andre?”. Det er ikke bandets skyld, men det irriterer mig godt nok at en kanal, der burde have al tid i verden til at promovere dansk musik er så snæversynede og ensporede i deres dækning – der sker jo vitterligt ikke en SKID på den kanal fra dag til dag og uge til uge.
Rant over.
Kōya! Metal fra Aalborg, det kan umuligt være helt dumt så. Det er Kōya heller ikke, selvom det på papiret i bedste fald kan lyde dumdristigt at smide noget der kunne lyde som rap ind i sin metal. Men sørme om de ikke slipper ganske fornuftigt fra det. Og tendenserne overdøves også af deres blanding af black, hardcore, showgaze og andet semi-moderne. Når man skriver det, så lyder det næsten som Pitchforks våde drøm.
Bandet har fået et fint spilletidspunkt på Eos kl. 20.30, hvor vi næææsten kan begynde at lege at det er mørkt. Metal har tilmed vist sig at kunne få skovlen under det uskønne skrummel af en open air scene ved tidligere lejligheder som Nakkeknaekker og især SYL.
Og her slutter den første dag i felten nok også for undertegnede. De næste dage er virkelig tætpakkede og potentielt lange, så vi lægger forholdsvis blødt ud. Dermed går jeg desværre også glip af hiphop duoen Smøgmænd, der træder ind på Eos med masker, mystik og horror-rap kl. 22.15.
Derudover kan man feste med Scam, Club Live og Miaw søndag aften.
Mandag d. 29/6
DORK. Nej nej, det kalder hun sig, Dork. Apropos P6. Hun har også fået godt med spilletid til numre som “E45” og “I’m not a good person”. Fin indierockish singer songwriter musik, hvor især teksterne skiller sig ud. Det kræver så også at man lytter og kl. 13.30 på Roskilde er jo nærmest “morgen”, så Dork kan få sin sag for på Lagune.
Jeg tror hun har format og personligheden til at tage den i stiv arm, om musikken så har nok gennemslagskraft til at få folk ind i teltet må komme an på en prøve. Der er bestemt god grund til at komme tidligt ind på pladsen, og det skyldes ikke kun Dork.
Lige efter er der nemlig Kayak på Eos, hvor vi fortsætter med at ro rundt i P6-strømmen. “Smykker” har fået masser af afspilninger, men det er “Ind I Solen”, der for mig er deres hit og bedste nummer. Det er en lille indiepop-perle med en stærk tekst, melodi og klang, der kunne have været oppe i tiden i samtlige årtier siden 90erne og frem.
Spørgsmålet er her for mig, om der er nok strenge at spille på, så at sige til 45 minutter. Jeg har dog set et beslægtet band (sådan cirka), Downtown July, imponerer i 5 kvarter i Templet tidligere i år. Så det ville ikke komme bag på med det i baghovedet, hvis Kayak viser sig at holde skuden flydende.
Vi sejler videre og væk fra den vandede metafor for at hoppe i Lagunen med Døtre kl. 15.00, jeps, som sagt, tætpakket, det var tre i streg. Døtre er dagens lottokupon herfra, hvor der loves en teatralsk performance til deres elektroniske art-pop. Gevinst eller nitte?
Det er vanskeligt helt at bedømme ud fra kun den musikalske del, som er fin, når nu performancedelen lader til at fylde en del. Kollega TH oplevede Døtre på GrimFest i 2024, og var en smule forbeholden. Ambitiøst, men en lidt “nøgen” oplevelse på en festivalscene var nogle af tankerne han gjorde sig dengang. Måske er der tænkt lidt mere i en totaloplevelse på Roskilde?
Hurtigt tilbage til Eos bagefter, hvor Karoline Mousing er det næste levende billede under åben himmel. Hende havde jeg egentlig afskrevet lidt ud fra beskrivelsen af hendes rå og kraftfulde pop. Men så lyttede jeg til et nummer og blev sgu’ lidt grebet af hendes stedvis rap-klingende og hårde levering, rytmerne og flowet i det hele.
Pop er det stadig i sin kerne, både musik, melodier og teksterne. Men der er noget kant og personlighed. Jeg er nok ikke lige den primære målgruppe, jeg er sgu’ ved at være for gammel, men derfor kan man jo godt sætte pris på godt pophåndværk.
Ida Duelund følger trop på Lagune kl. 16.30, men da trænger jeg nok til dagens første pause. Hun opererer inden for jazzens verden, men har ikke været bange for at række uden for denne. Det er blevet til samarbejder med Roskilde-kendte kunstnere som Jada, Barbro, ML Buch og Baby In Vain. Med på scenen til dette til Roskilde særligt designede show er særligt udvalgte musikere, som det hedder. Jeg svinger forbi og ser hvad Duelund og co. har i ærmet.
Efterfølgende er der norsk rap fra SA_G på Eos. Da tager vi ovennævnte pause og slapper af.
Så er der kræfter til 100%WET, en såkaldt hypergaze duo beskrevet som: “It’s Mazzy Star meets Goldie meets The Cure meets A Tribe Called Quest.”. Indierock og elektronik mødes og smelter sammen i rigtig fede numre som “Ether” eller “Delete Forever”.
Duoen har da også rødder til en række forskellige og alsidige undergrundsbands som The Lost Weekend, Lovespeed, Himmelrum, Drop og Splitscreen. Hvis man kan huske Himmelrums supersingle “Kære Blå, Sender Sonar” fra 2020, så har man en indikation af, hvor 100%WET delvist befinder sig. Der er i hvert fald nogle ekkoer af den kringlede indie/art-pop på debutpladen fra sidste år. I øvrigt et virkelig stærkt og trods de mange facetter helstøbt værk, som vi af en eller anden grund ikke fik anmeldt – en fejl!
Er man til metal, går man ikke fejl i byen lige bagefter, hvis man svinger forbi Eos kl. 19.00. Blackend hardcore screamo med ambitoner om mere end at hærge løs, var noget af det skudsmål jeg sendte efter Demersal i 2020, da jeg anmeldte albummet Less. Sidenhen har de udsendt et selvbetitlet album i 2024 og fulgte op med EPen Som Sendt Fra Himlen i 2025. Som man kan fornemme har dansk sneget sig ind i sangskringningen sammen med det engelske.
Og det har givet dem et helt andet og mere personligt udtryk end det var tilfældet på Less. Der er stadig hardcore, screamo og andre metalliske elementer i spil, men også blødere tiltag. Stedvis smager det både af post-rock helt over til noget indiepoppet. Jeg er nok mest til Demersal, når de skruer ned for screamo-delen og op for alt det andet.
Så kunne man muligvis bruge en puster igen, men musikken stopper ikke af den grund. På Lagune er der dømt pop af den mere alternative slags, efter Demersal har forsøgt at aflive Eos. GB er navnet, og det står ikke kun for Great Britain, hvor danske Gustav Berntsen har base. Det er nærmere bestemt i London at GB dagligt slår sine folder, og en multietnisk storby har nok også smittet af på hans spraglede musikalske kludetæppe.
Fra det stille og ømme til noget hakkende og spruttende, alene i et nummer som seneste single “Adrenaline” kommer GB vidt omkring. GB har lidt en artsy aura, som nok ikke vil være for alle. Det er med andre ord en approache with caution kl. 19.45 anbefaling herfra. Du skal være til den skæve pop.
Er du til trap-rap? Det er jeg ikke nødvendigvis, så kl. 20.30 får jeg mit åndehul, når Michael Williams bringer HIGH ENERGY til Eos. For fanden der er fart på programmet mandag, allerede kl. 21.15 går det løs på Lagune igen med A Good Year.
Trommeslager i Liss, Tobias Laust og filminstruktør Albert R. Hildebrandt har slået deres kreative kræfter sammen i dette artpoppede projekt. Film og musik smelter sammen eller er det filmisk musik? Begge dele? Både musik og det visuelle er i hvert fald i fokus hos A Good Year, som debuterede med værket Sofina i 2024, der både var et soundtrack album og en film. Hvordan præsenteres og fungerer det som koncert? Endnu en koncert, hvor man kan møde nysgerrigt op og se, om spørgsmålet bliver besvaret tilfredsstillende.
Bagefter kan man blive banket igennem foran Eos, når Alice AI spiller op til pop, punk og rave-fest fra kl. 22.15. Det er en ganske potent blanding Alice AI disker op med, selvom dele af det jeg har fået hørt blive lige lovlig dunkende til mig. På andre tidspunkter er pop med en punktet energi og rå nerve mere i højsædet, da kan jeg lige hænge på.
Nu er jeg nok ved at være mør, men der er stadig en tung hovedret at indtage kl. 23.00 på Lagune. Sort metal fra Morild, der debuterede helt tilbage i 2017 med EPen VI. 9 år senere er de endelig klar til deres Roskilde-debut. På høje tid kunne man nok godt argumentere for. Det er dog ikke fordi bandet selv lader til at have haft travlt.
I 2019 udsendte de det fremragende debutalbum Så Kom Mørket Og Tog Mig På Ordet…, men først 6 år senere var de klar med en opfølger. DISSE FUGLE FÅR INGEN AT SE fik en glimrende modtagelse sidste år, så der er lagt op til en mørk feststund i Lagunen. Metal plejer at have gode vilkår på Rising, fra Solbrud over Pissed Vortex, ORM og Slægt til Konvent og Katla. Bare for at nævne nogle få. Morilds tid har ladet vente på sig, men mon ikke de har været ventetiden værd?
Aftenen sluttes af med MASIV. Da er jeg nok på vej i teltet, for tirsdag bliver lige så lang og PACKED som denne mandag. Det er muligt at der skal sorteres og begrænses lidt i musikindtaget i praksis, ellers får jeg vist skrivekramper.
Tirsdag d. 30/6
Norsk/svensk folk-supergruppe! Intet mindre er hvad der venter kl. 13.30 i Lagune teltet, når Diket åbner den sidste Rising-dag. “Supergruppe” forudsætter nok at man er bekendt med navne som Benedikt, Hey Gloria og Ævestaden (sidstnævnte gæstede Roskilde sidste år). Men det skal da ikke skille os ad.
Det er folk, ikke så mange dikkedarer der. Det kan man vel altid holde til en tidlig eftermiddag?
Efter det forholdsvis rolige udlæg bliver det ikke vildere. Nærmere det modsatte. Augusta Schackinger skal op imod Eos open air i dagslys kl. 14.15, det virker som forsøg på manddrab. Hendes stille og tyste soveværelses-singersongwriter-pop kommer i hvert fald på noget af en prøve i de rammer. Selvom musikken er peppet/poppet mere op på hendes seneste udgivelse, så forudser jeg desværre lidt en ulige kamp.
Man kan komme et stykke vej på charme og publikums goodwill, men det kræver nok også at man formår eller har en chance for at få de to elementer til at mødes. Jeg håber Schackinger har et band i ryggen eller andet, der kan fylde Eos ud, eller fremstår en ung kvinde med sin guitar som lidt af en ensom silhuet på skrumlet.
Hvad er en Pumpegris ud over et fedt bandnavn? Det er såmænd et magisk fantasidyr, som man kan tappe sodavand fra. Eller noget lignende. Nordmændenes indie-folkede m.m. toner er alvroligt ment, men der er vist noget humor og glimt i øjet gemt i denne grissebasse. Svinet slippes løs i Lagunen kl. 15.00, så må vi se om den kan fylde den til randen med grise-soda eller om vi må nøjes med kompetent og velspillet groovy folkemusik.
Så går du sikkert og savner noget jazz? Nå? Ærgerligt for Alawari byder på den energiske af slagsen på Eos når Pumpegrisen er færdig på Lagune. Her tager vi måske en taktisk time out.
Der skal nemlig bruges HIGH ENERGY efterfølgende, når Pistol Pistol Pistol fyrer den af på Lagune fra kl. 16.30. Det er københavner hardcore punk, plaff plaff plaff. Er du til undergrundspunk og scenen i KBH, så ved du nok cirka hvad der venter her. Ikke så meget bullshit, ingen fedt på sidebenene, ind til benet og smadre igennem.
Sidste år udgav Pistol Pistol Pistol albummet Patron Premiere med rolige ballader og sjælere, som “Politisk Vold”, “Blå Blink” og “6 Løber”. Op på barrikaderne Roskilde!
Hvis man trænger til at puste ud efter sådan en omgang anti-autoritær opførsel, så er der alternativ pop/hiphop fra Will på Eos bagefter. Imens kan jeg blive forvirret over at bandet Fauna spiller på Lagune, der har erstattet Gaia under First Days, som er blevet til Fauna?!
Fauna er i dette tilfælde et svensk musikkollektiv og lidt af en smeltedigle. Der er noget folk, noget neo-psych og hmmm… “verdensmusik” kaldte vi det i gamle dage. Det kan altså et eller andet, som lyder både fedt og spændende, det jeg har nået at smage på fra de svenske musikkokke. I gryden med det hele, røre røre rundt og vupti. Smag lige på et numre som “Bland träden” og især “Dunas torka”, smager det ikke af mere? Hvad det så end er det smager af? Det er kl. 18.15 der fyres op under Lagunes gryder.
BERG! Det er lidt ind med navne, der lyder som om de bliver råbt af Axel Strøbye som Kriminalassistent Jensen i Olsen Banden (HOLM!). Berg er pop, hun laver hits, hun har lavet en del af dem og de unge kan lide det. Jeg har det fra nærmeste (nogenlunde pålidelige) teenage kilde. Så junior skal nok stå klar ved Eos fra kl. 19.00 og skråle med på… ahm… alle de numre, som jeg har fået ind via passiv lytning i hjemmet! Så kan jeg stå der og stille og roligt komme ud af mit trip med Fauna.
Jeg skal være klar i hovedet og klar til næste trip på Lagune kl. 19.45, hvor Slaver fyrer den af. Ikke at forveksle med Pistol Pistol Pistol der fyrede salver af tidligere på dagen. Det her er en anden slags Slaver. Men også punk. PÅ en måde. En anden måde. Snakke kunst-punk? Og Salver dækker over “at salve nogen”, som dengang i bibelske tider.
Salver udsendte deres debut sidste efterår. En rigtig stærk udgivelse, hvor de blander deres art-punky toner med elementer fra støjrock, metal og andet, der kan larme. Det renser. Og salver.
Efter sådan en indsmøring og balsam for sjælen trænger vi måske til en stille og rolig sving-om? “Comforting dance music” fra Eros For You på Eos fra kl. 20.30 – er der plads på dit balkort?
Ellers må vi igen sætte vores lid til svensken, som denne gang møder op på Lagune kl. 21.15 bevæbnet med endnu en genre gryderet. Denne gang er det Mami Umami og de har smidt alt fra hiphop, over noget jazzet til det punkede i gryden og skruet op på fuldt blus og kogt skidtet helt ud. Det er til tider ret stenet, andre gange udknaldet, men noget af det bliver også en kende små-kedeligt for mig?! Trods de mange indtryk.
Måske har jeg i virkeligheden bare lyttet mig mæt? Det resterende program tirsdag består af Zuloo, Muskila + Simona Abdallah og Glayden.
Det er nok heller ikke det værste i verden at tage den lidt med ro tirsdag aften. Onsdag venter forude, pladsen åbner og en helt anden festival går i gang. En med endnu mere fart og smæk på. Ikke at der mangler noget at give sig til under First Days, som man kan se, så bestemmer man selv om man kommer til at kede sig!
Der bydes som altid på lidt for enhver smag fra det store nordiske fælleskøkken. Det er dog som om, at bookerne i år (klogeligt?) er styret uden om at booke et åbenlyst trækplaster til First Day af Apacha eller Zar Paulo kaliberen. Eller også er der bare et navn eller to, der er fløjet lidt under min radar. Det er ikke det samme som at udbuddet ikke er godt, eller der ikke kommer til at være godt pakket.
Og lad os så komme på græs og alternativt hvirvle noget støv op i Lagune bowlen!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival
