Vi er nået til den sidste dag på Roskilde Festival 2025, hvor turen bringer os fra Creekbed country, indisk sitar og Cairos gader med Afrika ekspressen til britisk indierock, og videre til texansk-rap og dansk metal, inden vi lander med noget elektronisk rock og energisk punk. Med masser af mellemstop og udflugter på turen.
Så skal vi til det igen, på tur igennem programmet og spilleplanen. Som altid er det ikke et komplet billede,men en række nedslag. Paletten bredes lidt mere ud end sædvanligt, så vi kan få smagt på, hvad Roskilde anno 2025 er for en størrelse.
Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.
Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.
Puslespillet med de mange underligt formede brikker
Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!
Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Lørdag d. 5/7
Har vi kræfter til en potentielt lang sidste dag efter alt hvad vi allerede har været igennem? Det må tiden jo vise, Roskilde har i hvert fald sørget for at booke og sammensætte et program lørdag, som gav mig panderynker da spilleplanen blev offentliggjort. Positive panderynker kan man sige, det er jo lidt et luksusproblem, at der er noget jeg gerne vil se fordelt ud over hele den sidste dag.
Men også lidt stressende, jeg kan nærmest allerede mærke nu, hvor presset jeg kunne blive. Og presset fra start, hvor jeg naturligvis er fanget i pressecentret for at skrive færdig om fredagens oplevelser.
Så jeg kan på forhånd skyde en hvid pil efter Jasmine.4.T., som er en form for Phoebe Bridgers protege. Alternativ rock/indie sange om et liv som transkvinde, det væsentligste er dog, at der er tale om gode sange. Og et nummer som den skønt betitlede “Guy Fawkes Tesco Dissociation” er altså lidt at en alt-indie “banger”. Det er en tidlig Gaia til dem, der er friske kl. 12.00.
Vi bliver indenfor temaet med kønsnormer og des lige, når Creekbed Carter Hogan spiller op til queer outlaw country bal på Gloria kl. 12.30. Er man til country, så bør man lige tjekke det her ud, det svinger sgu’ på en herlig gammeldags vis. Hvis du skal have en lystig vise om den grumme katolske kirke, så giv “The Relic Song” et lyt. Det lyder opløftende!
En sitar er vel på sin vis også gammeldags, det er Anoushka Shankars foretrukne instrument, som hun folder ud på drømmende og billedskabende vis på Avalon kl. 13.00. Og ja, efternavnet indikerer indiske sitar “royalty”, hun er datter af sitar-legende Ravi Shankar. Vi bliver i det traditionelle, men skifter over til folkemusikken. Kl. 13.30 er der irsk folk fra Landless på den lille Platform. De 4 kvinder blander nyere materiale med fortolkninger af klassiske folkeviser, hvor især de flotte vokaler er i fokus.
Jeg er forhåbentlig tids nok ude af mediefælden til, at kunne nå at smage på noget af ovenstående. Helt over til Eos kl. 14.00 når jeg nok ikke, hvor der er antifascistisk samba/cumbia/afro-jazz fra brasilianske Charanga do França. Vi er ellers tæt på at skulle have Roskilde bingopladen frem her, hvor politiske budskaber møder ikke-vestlige toner! Men, vi skal forbi Arena, for her dukker et navn op samtidig, som jeg har fået lidt fidus til.
Rachel Chinouriri har modtager både anmelder ros og Britt Awards nomineringer i hjemlandet England, ikke at det er et kvalitetsstempel i sig selv. Men hendes blanding af indie-pop og Brit Poppet rock er sgu’ slet ikke tosset? Den britiske presse drømmer sikkert om en ny storhedstid til britisk musik af denne slags, det bliver nok svært, som musikbranchen har udviklet sig. Chinouriri kunne dog være et bud på et navn, som var værd at holde øje med af flere grunde.
Hvis det mod forventning ikke lige fanger på dagen, så skynder jeg mig om hjørnet til Gloria. Her går egyptiske Nadah El Shazly på kl. 14.30, og tager os med ud i Cairos gader, hvor mellemøstlige toner møder både elektronik og noget organisk jazzet. Det jeg har hørt har været interessant, så det er bestemt et reelt alternativ til Arena. Og “Banit” ER et ret fedt nummer, så måske skulle man alligevel…
Efterfølgende er det i rask trav til Avalon, hvor et af de få navne Thomas Treo gad fremhæve på årets plakat som noget positivt, Vincent Neil Emerson giver countrymusikken en vitaminindsprøjtning. “Countryens fornyer”, står der ligefrem! Det var da ikke så lidt, det jeg har fået hørt er bestemt godt. “Road Runner”, “25 and wastin’ time”, “Texas Moon”, så ved man cirka hvad man får, om det så er fornyelse eller en moderne videreførelse af klassiske dyder, tja.
School of X og Anohni and the Johnsons, henholdsvis Gaia og Arena kl. 16, er ikke lige noget for mig, men vil sikkert tiltale en del andre. Så skal vi styre mod Eos eller Gloria igen? Kl. 16.00 er der blåtonet dansk på fra Mona Moroni, et navn der er gået min snude forbi, men hun kan da et eller andet – men er det egnet til en open air scene i dagslys?
Kursen bliver nok sat mod Gloria kl. 16.30, hvor der er britisk pop fra Fabiana Palladino. Hun har noget 80er over sin lyd, som jeg sikkert ikke har problemer med at tackle. Og så ligger Gloria jo tæt på Avalon, så i samme ombæring kan man fra kl. 17.15 få svar på om Lucy Dacus og hendes nye materiale er lige så søvndyssende live, som man kan frygte. “Night Shift” er dog stadig et helt fantastisk nummer, så den kan man jo forsøge at holde sig vågen til.
Eller tøffe mod Orange og se hvad Africa Express har med til os i år, når kollektivet spreder smittende toner fra kl. 17.15. De har en bagkant denne gang, så måske har de fået forbud mod at hive ven af huset Damon Albarn med. Bare så vagter ikke må bære ham af scenen ligesom sidst de gæstede Roskilde, fordi spradebassen ikke ville hjem.
Arena har Lola Young, du har sikkert hørt “Messy” på P6 indenfor det seneste halve års tid. Er den slags indiepop dig, så er det fra kl. 18.45 det gælder. Men samtidig kan du faktisk få en solid omgang rock på Gaia. Her har vi The Chisel, som jeg i skrivende stund kun har nået at lytte til et enkelt nummer med. Vi er ovre i noget engelsk arbejderklassepunk med masser af attitude og energi, så det skal lige undersøges nærmere – men de får lige en “*”.
AHMENFORFUCKSSAKE, et kvarter senere går BigXthaPlug på Avalon, og ham ville jeg egentlig OGSÅ gerne fange. Han er “Shaboozey endorsed” eller associeret, men i mine ører langt bedre og mere interessant end ham der Shaboozey boy, der aflyste sin optræden på Roskilde fornylig. Vi skal til sydstaterne, det er både old school men har også en moderne, mere sjælfuld blødhed og en flirt med noget der smager hen ad country. Der er noget legende og meget “let”, som i naturligt, i den måde den store bassemand her rapper om “Texas”.
Se, så er der egentlig Astrid Sonne og hendes alternative pop på Eos kl. 19.30, men det kan vi af flere årsager ikke nå, hvis vi står og rapper-ud ved Avalon. Vi skal nemlig ind på Gloria for gud ved hvilken gang denne festival kl. 20.30, og en udflugt til Eos ville også udsætte os for noget kaldet “Kenny” på Orange kl. 20.00. Det er Gilli, Benny Jamz og hvor mange af deres hangarounds de nu har kunne score armbånd til, der overtager festen sammen med de unge. Det skal jeg absolut ikke nyde noget af!
Der er dansk metal-træf mellem Grava og Kollapse på Gloria, det er vist mere mig og min smag. De to bands har ikke kun sat hinanden stævne til en “typisk” samarbejdskoncert, de har rent faktisk lige udsendt en fælles udgivelse. Så enten har de arbejdet hurtigt efter de blev booket, eller også har nogen tippet Roskilde om at der var en udgivelse på vej, hmmm? Nuvel, alle vinder her.
Og så er man jo sådan set på de kanter, at man enten kan vælge at se hvad Ravyn Lenae og hendes “fornyende” (endnu en!) R&B er for noget på Avalon. “Love Me Not” lyder i hvert fald som et hit. Det er fra kl. 21.00, men man kan også drible videre om til Arena og finde sig et hjørne til Nine Inch Nails. Trent og hans kumpaner er i huset, eller teltet, fra kl. 21.45. I hvilken anledning er Nine Inch Nails egentlig på tour og booket på Roskilde Festival? Er det bare fordi man kunne? Just asking!
Der er også alternativer til Reznor i form af indie fra This Is Lorelei på Gaia og en omgang RIGTIG 90er/Destinys Child klingende R&B fra gruppen FLO på Eos i samme tidsrum. Eller hvad med noget “electro voodoo” i form af Nana Benz du Togo kl. 22.30? Det er på… Gloria… det orker man næsten ikke igen, hva?
Nu begynder det at trække tænder ud og lørdagen føles lang. Vi er dog ikke i mål endnu. Så man skal nok vælge med omtanke og taktisk, så man ikke ryger for langt i den forkerte retning. Mit optimistiske slutmål, skulle det lykkes mig at holde dampen oppe så længe, er Gaia-Scenen kl. 00.30. Derfor ville det nok være smart, at drive over mod den del af pladsen senest når Nine Ince Nails er færdige.
Så kan man i princippet sive forbi både The Raveonettes på Avalon, og Tyla der lukker Orange for i år, begge med start kl. 23.15. Yeule, spiller noget indiepoprock på Eos fra midnat, eller “posthuman drømmepop”, som der står i beskivelsen. Samme tid mødes Zoumer og Debbies Sings og holder fest på Apollo.
MEN, hvis vi står, så står vi ved Gaia halv et og er klar til at lukke min festival nummer 25 ned til tonerne af Lambrini Girls. Take it away, ladies.
Et bud på en rute gennem lang-lørdag kunne være:
(12.30, Gloria, Creekbed Carter Hogan)
13.00, Avalon, Anoushka Shankar
14.00, Arena, Rachel Chinouriri
15.00, Avalon, Vincent Neil Emerson
16.30, Gloria, Fabiana Palladino
17.15, Orange, Africa Express
(18.45, Gaia, The Chisel)
19.00, Avalon, BigXthaPlug
20.30, Gloria, Grava X Kollapse
(21.00, Avalon, Ravyn Lenae)
21.45, Arena, Nine Inch Nails
(23.00, Avalon, The Raveonettes)
00.30, Gaia, Lambrini Girls
Af Ken Damgaard Thomsen
