Skal vi på en lang tur rundt på Roskilde Festival fredag? Det skal vi da, for vi skal nå forbi Teaterpop og teatralsk pop, antikapitalistisk larm, rapz musikz, mongolsk strubesang, canadisk elektro-goth, sci-fi dommedag i en satanistisk hekseklub og måske noget med en elektrisk callboy?!
Så skal vi til det igen, på tur igennem programmet og spilleplanen. Som altid er det ikke et komplet billede, der gives men en række nedslag. Paletten bredes lidt mere ud end sædvanligt, så vi kan få smagt på hvad Roskilde anno 2025 er for en størrelse.
Så skal vi til det igen, på tur igennem programmet og spilleplanen. Som altid er det ikke et komplet billede, der gives men en række nedslag. Paletten bredes lidt mere ud end sædvanligt, så vi kan få smagt på hvad Roskilde anno 2025 er for en størrelse.
Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.
Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.
Puslespillet med de mange underligt formede brikker
Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!
Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Fredag d. 4/7
Torsdag dag var som vanligt en lang dag i felten, det bliver fredag såmænd også. Der var ikke meget, der trakt på Orange, eller af “hovednavne”, mon det samme gør sig gældende når vi rammer dag 3 på festivalen?
Skal man nå første stop, skal man være meget tidligt ude af startblokken. Heldigvis er der to tidlige chancer for at nå Big Fan, som optræder med en særlig forestilling både 11.30 og 13.10 på Gloria. Bag det navn gemmer sig Mija Milovic og Barbro, som har slået pjalterne sammen om et kunstnerisk projekt og bevægelse, hvor de kombinerer musik, teater og performancekunst. Det lyder da som en dejligt udfordrende start på dagen!
Er man mere til noget soul og folk, så er Annahstasia måske et bud på en tidlig start. Hun åbner Gaia-teltet kl. 12.00 med sang og musik inspireret af forbilleder som Nina Simone og Curtis Mayfield.
Og så tager vi en vaskeægte “pladen fuld i Roskilde bingo”, når Platform K lægger scene til noget ganske unikt og eksklusivt kl. 13.15. I 2018 optrådte det balinesiske gamelan-ensemble Gamelan Salukat på festivalen, og efterfølgende tog en imponeret Anton Friisgaard kontakt til ensemblet med henblik på et samarbejde. Han drog til Bali og sammen begyndte de at improvisere musik frem, resultatet blev en sammensmeltning af Friisgaards ambiente lydlandskaber og de meditative balinesiske gamelan improvisationer. De medvirkende musikere kan her opleves fremføre deres fælles værk Teratai Åkande.
Fra den mindste scene til den næststørste, Arena åbnes fredag af Emma Sehested Høeg. Hun har markeret sig både som skuespiller, manuskriptforfatter og nu sangerinde af sanselig og sensuel popmusik. Der er klart et teatralsk element i både musikken og (formodentlig) performance, noget der logisk nok med Høegs baggrund in mente kunne kaldes filmisk. De sange jeg har hørt lyder som noget, der kunne være del af en forestilling, et soundtrack eller køre over rulletekster. Måske ikke helt noget, der matcher mit temperament, men det har intet med kvaliteten at gøre.
Jeg måtte lige google mig til hvor Réunion ligger? Det er en ø i det Indiske Ocean under fransk overherredømme, så vi er ude i noget koloni-griseri. NÅ, men her stammer Votia, der optræder på Gaia fra kl. 14.00 fra. I centrum er Marie-Claude Lambert-Philéas og hendes ret alsidige og intense stemme. Det kunne godt være en rejsedestination på min tidlige Tour de Roskilde.
Så kan man få lidt balsam til krop og sjæl inden man skal ind i mørket på Gloria kl. 15.00 og se kapitalismens rædsler i øjnene sammen med Body Void. De blander elementer af hardcore, doom, noise og industrial så man glemmer alt om varme og lys. Noget af en kontrast til japanske Fujii Kaze, der indtager naboscenen Avalon samtidig. Hans moderne pop, hvor japanske og engelsk mødes, har jeg trods flere forsøg ikke lært at indtage uden at få det galt i halsen – så jeg bliver sgu’ nok bare inde hos ubehagelige Body Void.
Så er man også i sikkerhed for horder af unge mennesker og Artigeardit, der overtager Orange Scene kl. 15.30. Jeg indleder nok en sightseeing runde heromkring, da der ikke lige er et oplagt mål for mig i spilleplanen. Palestænensisk rap fra Saint Levant på Eos kl. 16.30 lokkede kun på papiret, indtil jeg lyttede til ham – ikke min smag. Electric Callboy på Arena? Puha, virker som en anstrengende “joke”, som jeg ikke har brug for at høre færdig.
Etiopisk roots jazz og guitar med Esy Tadesse på Gloria kl. 17.00? Hmm, måske skal man passe på med ikke at indtage FOR meget “eksotisk” på en eftermiddag, så man ikke får problemer med maven. Der er folk/country med Faye Webster på Avalon samtidig, det kan man vel altid tjekke ud og holde til, selvom det er det lidt konservative og “sikre” valg. Er det for sikkert? Hvad så med et møde mellem “samisk joik-tradition og moderne poptoner” på Gaia samtidig med Katarina Barruk.
Det var da lidt af et udvalg, men for mig handler det lidt om ikke at komme for langt fra Orange, da der skal tjekkes et potentielt festival højdepunkt og hovednavn ud kl. 18.00. Ja, vi skal til hiphop koncert når stjerneskuddet Doechii rapper op til old school-party med et moderne twist. Normalt ville jeg måske være lidt forbeholden overfor om et relativt uprøvet og nyt navn som hende kan “klare” Orange, men hun lyder som om hun har selvtillid og attitude nok. Der er også masser af humor i hendes rap-univers, et der burde appellerer til fans af hiphop i alle aldre.
Det gør mongolske The HU nok ikke, altså appellerer til fans af hiphop og/eller folk i alle aldre. De står klar på Eos kl. 19.00 med deres særegne blanding af mongolsk strubesang og metalmusik. Men der er fuldt program på pladsen her og kamp om publikums gunst. Du kan danse med Deb Foam på Gloria, nyde Florence Adoonis flotte vokal på Avalon, opleve Body Meat fusionere trap, pop, funk og metal på Platform. Eller få din daglige dosis stor og blød indie med hypede Magdalena Bay på Arena.
Jeg stod jo ved Orange, og satser på at Doechii har materiale til omkring 3 kvarter, så jeg kan styre direkte mod næste potentielle højdepunkt og hovednavn for mig. Kl. 19.00 er der Allie X på Apollo, et navn, som var helt ukendt for mig, inden jeg dykkede ned i den officielle Roskilde spilleliste.
Her blev jeg straks fanget af nummeret “Weird World”, der i mine ører lød som en blanding af tyske Nena og Berlin i 70erne/80erne, selvom hun er fra Canada. Hendes seneste album, Girl With No Face, rummer også tydelige ekkoer af goth med masser af drama. Der er også nogle ret vilde tekster imellem, som “Off With Her Tits”, hvor det lyder som om et overgreb i ungdommen kunne forhindres ved at hun får skåret brysterne af. Det er ret barske løjer. Så jeg må sgu nok hellere forsøge at mosle mig ind på Apollo for anden gang på denne festival.
Derfor kan jeg heller ikke nå noget balkan folk og moderne elektronisk musik fra duoen Merope på Gaia kl. 19.30. Skal man i stedet satse på og sætte kurs mod metal fra Thou på Gloria kl. 21.00, eller er det taktisk smart med en lille puster? Den eksperimenterende Black MIDI frontmand Geordi Greep, er ellers på Gaia kl. 21.15 med en lidt særpræget blanding af alt-pop og avantgarde rock. Det kunne tiltale mig, men det jeg har hørt er beklageligvis gået mig mere på nerverne end godt er.
Vi samler kræfter og skal prøve en af de der Orange fællesskabsoplevelser. Bedste bud fredag, og måske hele festivalen, er Olivia Rodrigo kl. 22.00. Jeg ved ikke HVOR stor hun egentlig er, og hun har også spillet på vores breddegrader sidste år, da hun indtog Royal Arena i slut-maj 2024. Men mon ikke hun kan fylde og samle en plads, hun har i hvert fald masser af positive anmeldelser for nævnte koncert, hvis det kan bruges som et pejlemærke.
Det går så beklageligvis ud over det irske folkband The Mary Wallopers, der spiller på Avalon samtidig. Deres klassiske folkemusik går man ellers sjældent galt i byen med på Roskilde, men her vinder stadionpoppen for en gangs skyld. Arabisk disco fra Tootard på Apollo kl. 23.30 bliver der nok heller ikke tid til, da jeg har sneget mig fra popbraget på Orange over mod Gaia.
Her er der nemlig dansk-svensk møde kl. 23.45, når dommedags sci-fi synth drengene John Cxnnor danner cirkel med de svenske black metal hekse Witch Club Satan. Hekse rave og terminator toner? Jo tak. Tonerne af en sort, okkult og futuristisk undergang kommer dog til at konkurrere med noget electro clash fra Snow Strippers på nærliggende Eos fra midnat, så der kommer til at være tryk på i dette hjørne af pladsen.
Så kan man jo gå over og lave nakkeøvelser til Neckbreakker kl. 00.45 på Avalon. Sidste gang jeg så dødsmetalbandet på Roskilde (i 2023) hed de Nakkeknaekker. Det var et bedre og sejere navn end Neckbreakker, der er taget efter bandet fik sig en udenlandsk pladekontrakt. For mig er det ligesom hvis Kvelertak havde skiftet navn til Chokehold. Nuvel, du kan stadig knække nakken til Neckbreakker, og det er vel det vigtigste?
Jeg skal vist snart i seng inden jeg begynder at vrøvle for meget om bandnavne, men er vi færdige med fredag? Altså, der er potentielt gakket hyperpop med Alice Longyu Gao på Gloria kl. 01.00, men jeg ved ikke, hvor sundt det ville være for mit mentale helbred efter en lang dag?
Jamie XX på Orange? Naaah, så hellere en lur i teltet, lørdag ser også foruroligende lang ud, hvis man skal have det meste med.
Et bud på en fredagsrute kunne være:
13.10, Gloria, Big Fan
14.00, Arena, Emma Sehested Høeg eller 14.00, Gaia, Voita
15.00, Gloria, Body Void
(16.45, Arena, Electric Callboy, 17.00, Avalon, Faye Webster eller 17.00. Gloria, Esy Tadesse)
18.00, Orange, Doechii
19.00, Apollo, Allie X
21.00, Gloira, Thou eller 21.15, Gaia, Geordie Greep
22.00, Orange, Olivia Rodrigo
23.45, Gaia, John Cxnnor X Witch Club Satan
(00.45, Avalon, Neckbreakker eller 01.00, Gloria, Alice Longgyu Gao)
Af Ken Damgaard Thomsen
