Så er det ved at være tid, Roskilde Festival 2025 står og banker på. Traditionen tro varmes der op søndag til tirsdag med de såkaldte First Days på scenerne Eos og Gaia. Men hvad kan man mon fange der af mere eller meget mindre etablerede navne i år?
Ikke Apacha i hvert tilfælde, de nåede at blive så etablerede og populære at festivalen helt ukarakteristisk forfremmede dem fra First til Final Days og Arena. Så meget momentum, som bandet har lige nu kunne de nok egentlig bare have sendt dem på Orange. Meeeen, der er nok gået lidt “politik” i den også.
Der er vel grænser for, hvor meget man kan indrømme at man lavede en fejlbooking. Plus, det kunne måske give lidt misundelse og jantelov når man laver sådan en fræk overhaling indenom.
Anyway, så slipper man da for kødrand på Eos og kan i stedet se frem til en ved Arena.
Skal vi se på, hvem der kan håbe på en plads under Final Days engang i fremtiden? Og det skulle ikke lyde, som om jeg undervurderer værdien af en plads under First Days. First Days er det noget af et udstillingsvindue. Koncerterne plejer at være velbesøgte, publikum virker oprigtigt interesserede og opsøgende og der bydes på gode rammer.
Jeg kommer ikke til at gennemgå samtlige navne på de to scener slavisk, men jeg opfordrer som altid til at man selv dykker ned i programmet. Hele programmet, First og Final Days. Selvom jeg har kørt spilleplanen igennem flere gange, opdager jeg stadig nyt og ting jeg havde overset.
Søndag d. 29/9
Det er Gaia, der vanen tro bliver første scene, hvor der sættes strøm til på den første Rising dag. Nå ja, de præsenterer det hele under det ellers pensionerede “Rising”-banner igen, hvilket skal dække over at der ikke kun er tale om en koncert på Roskilde. Men et helt forløb af en art, hvor de udvalgte kunstnere får noget sparring og coaching. Det er sikkert meget sundt.
Første levende billede er den for mig hidtil ukendte Lea Eyðbjørg, der som navnet måske antyder har dansk-færøske rødder. Desuden loves der drømmende folk-pop og nordisk melankoli. Sammenholdt med det dansk-færøske behøver jeg dermed nærmest ikke, at lytte til musikken for at have en kraftig formodning om hvordan det lyder.
Det gjorde jeg dog alligevel. Og det er noget mere almindeligt poppet end præget af det færøske, end jeg egentlig havde håbet på.
Og så er det allerede tid til vores nu 13-årige assistents First Days hovednavn, nemlig den sønderjyske sangerinde og popstjerne in spe med det skønne navn Mumle. Hun mumler faktisk ikke særligt meget, tværtimod syntes jeg at hun gav den lige vel meget gas da vores dengang pre-teen præsenterede mig for hende. Det er nok en 2 års tid siden, 1 ½ måske, det var i hvert tilfælde en sentimental julesang.
Siden er det kun gået én vej for Mumle uden, at det føles som om at det er gået FOR stærkt. Det er foregået i et fornuftigt tempo og på noget, der virker som organisk vis, hvor hun ihærdigt har arbejdet sig op. Og også forfinet stilen og sangskrivningen, som faktisk er netop virkelig fin, hendes alder taget i betragtning. Er man til moderne, dansksproget pop, som ikke bliver for “dum”, så er hun et lyt værd.
Så skal vi en smuttur over sundet til Göteborg, hvor Boy With Apple huserer i undergrunden. Der hvor man har lyttet til navne, som Slowdive og andre der står og kigger på deres fodtøj i tæt røg. Det er ikke videre nyskabende, de par numre jeg har hørt, men der var da nogle i blandt som fangede min opmærksomhed nok til at kigge forbi Gaia kl. 15.00.
Det betyder nok også, at jeg kobler lidt af til KI! på Eos og tager mig en slapper til hans genre miksede toner. Han er vist også efterhånden et stort nok navn til, at han ikke har brug for vores omtale. Skinner solen (og det GØR den!), så er det nok heller ikke det værste at tage sig en slapper til et behageligt nummer som “Cuidado”.
Jeg skal samle kræfter til Casket Spray på Gaia kl. 16.30. Det var da noget af et bandnavn, som skaber en del billeder og forventninger til deres lyd. Og de skuffer ikke. Det er noget dejlig LARM. “Kompromisløs hardcore og powerviolence”, som der står i programmet. Powerviolence… det skulle mit band hedde, hvis jeg kunne spille… og det ikke var taget som genrebetegnelse. NÅ, men sådan lyder Casket Spray sgu’ også!
Debuten smasker 10 sange i dit grimme fjæs på 10 minutter, SMAK, tak og videre. Så må man håbe de har 40 sange, hvis de skal spille op mod 40 minutter. Forhåbentlig har de fået lov til bare at fyre lortet af og skride når de er færdige, ala Pleaser for et par år siden. Gerne kortere og endnu mere kontant.
Efter Bollywood R&B fra Amna Naseer på Eos er der alternativ country og rock med Soap Horse på Gaia kl. 18.15. På ægte Roskilde manér er der tale om en dansk kunstner, der har “gemt” sig i udlandet noget tid og kun havde to sange ude officielt, da jeg begyndte at gennemgå programmet. Så, hvordan har de fundet ham og hvad byder koncerten på? Ud over en masse numre, som publikum formodentlig ikke har hørt før.
Danser man forbi Eos i stedet for at tage endnu en puster ved Gaia, så er der soul-poptoner i luften fra Betty Bass efter sæbe hesten. Men vi skal være klar på Gaia igen kl. 19.45 til Bye Bye Brenda. Som spiller noget helt vidunderligt vellydende americana/folk/country af den klassiske skole. Stærke og klare vokaler, der harmonerer og harmonerer godt. Der er nu også tale om to erfarne kræfter, der har fundet sammen under Bye Bye Brenda navnet. Det dækker nemlig over henholdsvis Kajsa Vala, som vi har anmeldt nogle gange, og Stine Bramsen.
Dernæst står den på hiphop/klubbet/poppet et-eller-andet fra KEDDE, som er afløseren for Apcha på EOS kl. 20.30. Med det navn må han da også være sønderjyde… nuvel, jeg kendte ikke Kedde inden jeg lyttede Roskildes First Days spilleliste igennem. Nummeret “Drenge Som Dig”, det er da ikke helt tosset, selvom det er sådan noget ungdommelig genre miskmaks, som mine 46 årige ører ikke burde kunne tune ind på.
Klubmusik og støjrock fra Norge, anyone? Fakethias på Gaia kl. 21.15, hvis det er. Om ikke andet tiltaler navnet mig, og så er det måske fin opvarmning til Vægtløs på Eos bagefter?
Det atmosfæriske og udfordrende band, som vi har anmeldt EPen Kakofoni og albummet Aftryk fra, har fået en god tid. Det tiltagende mørke over Roskilde vil forhåbentlig klæde deres særegne blanding af Post-Metal, hardcore, balckgazeog beslægtede genre. Det er primetime søndag aften, men det er ikke nødvendigvis lige et crowd pleaser band eller en lyd, som vil gå godt med en feststemt ungdomsbrandert?
Hvis man kalder sig Tonser, så har jeg visse forventninger. I dette tilfælde dækker det over hyperpop og EDM. Det er måske mere noget for de yngre generationers søndagsrus? Så kan de tage på club på Gaia kl. 23.00 og tonse igennem! Det er vist ved at at være sengetid for mig efter en lang første dag på pladsen.
Mandag d. 30/6
Hvad med at starte mandagen med en omgang islandsk powerpunk leveret af trioen Gróa? De kickstarter Gaia og din punk-hungrende mandag allerede kl. 13.30, så det er med at være frisk fra middagstid. Måske har du varmet op med noget af de mange andre aktiviteter, der er del af First Days. Som workshops om “hedestrik”, “puslespil for fred” eller noget oplæsning?
Det foregår dog andre steder på pladsen, så igen: læs programmet grundigt og flere gange! Hvor kom vi fra? Ah, energisk islandsk power-postpunk og artpop, som er blandt de betegnelser, der sættes på trioens musik.
Således varmet op på forskellig vis, bevæger vi os over til Eos, hvor det er stemmebånd og øregange, der skal have noget pleje. Ungklang er, som navnet antyder, en ung gruppe, eller et kor, skulle man måske sige? Det er fremsynet korsang fra 9 unge kvinder med en fortid i DRs Pigekor, som har kastet sig ud i at forny genren uden at sætte de klassiske dyder over styr. Det lyder helt fantastisk! Man skulle tro det var et sats kl. 14.15 på open air Eos, men det her kunne godt blive en af de første dages helt store oplevelser.
Vi har tid til at dvæle ved skønsangen, for lige bagefter indtager Tex Gaia. Endnu et helt ubeskrevet blad for mig, som jeg hørte første gang på den tidligere nævnte Roskilde-spilleliste. Not to shabby! Hvis man er til alternativ rock med en lidt speciel vokal, der tilføjer nogle knaster, man kan skrabe sig lidt på. Svenskeren har blandt andet samarbejdet med Barbro, et samarbejde, som lydmæssigt giver rigtig god mening.
Tilbage til Eos! Her tropper Karoline Funder op kl. 15.45 og giver et dansk bud på den nyere kvindelige alternative indie. Jeg har lyttet mig lun på nummeret “Vores Forhandling” fra EPen Din Mørke Himmel, der udkom i begyndelsen af maj. Det er sgu’ et ret stærkt nummer og single, som burde få noget spilletid på eksempelvis P6. En kunstner, som jeg skal nå at dykke lidt mere ned i, inden festivalen.
Og SÅ skal vi have dagens første pause inden anden halvleg, så vi ikke går helt døde. Derfor får soul, R&B, afrobeats osv. fra Hillari og Carllo Yaboy lov til at glide lidt i baggrunden, men husk at tjekke ud om det er noget der falder i din smag.
Efter pausen er vi klar til noget rock-kompot, som musikalsk aftensmad fra Molina på Gaia kl. 18.15. Den dansk-chilenske kunstner, der blander rockede og drømmende guitarflader med samples og andet elektronisk isenkram, har efterhånden været aktiv i en del år. Molina er i hvert tilfælde et navn, jeg er stødt på hist og her med jævne mellemrum, så det er ikke et helt uprøvet blad, der uddeler smagsprøver her.
Jaleesa var endnu et af de uhørte navne for mig, da hun dukkede op på spillelisten med “Crystal Tears”. DEN fangede mig. Sikken en vokal?! Hvor kom hun lige fra?! Jamen hun har såmænd vundet anden sæson af tv-programmet Scenen er Din i kategorien “junior sang”, helt tilbage i 2005. 20 år senere synger hun også som en vinder, der ejer scenen og mikrofonen. De andre numre, som jeg hurtigt har fået lyttet igennem, fangede mig ikke helt i samme grad, som den meget store og filmiske “Crystal Tears”. Men det skal vist tjekkes ud live på Eos kl. 19.00.
Så prøver vi lige at hvile ørerne til noget trommemusik fra J. Ludvig III (noget af et navn, deres kongelige højhed!) på Gaia, inden vi skal rykkes rundt på Eos kl. 21.15. “Queer frigørelseskamp med black metal og punk som våben”, og så er Rosa Faenskap fra Norge. Så det er sikkert lidt ilde set i visse konservative, kristne eller gammeldags black metal kredse. Bare betegnelsen “queer black” er sikkert nok til, at få nogle oppe i det røde felt og i stødet… på den forkerte måde… medmindre det er den helt rigtige måde, selvfølgelig!
Er det vigtigt med alle de betegnelser, budskaber og statements? Ikke for mig personligt, jeg er en hvid hetroseksuel mand på 46, så mig lader de fleste være i fred fordi jeg er så kedelig. Men repræsentation ER vigtig, det kan jeg da se. Og indtil “alle” er klar til ikke at have noget imod eksempelvis “queer black metalbands”, ja, så er nogen nødt til at råbe op. Nå ja, og musikken er reeeeet fed. Det er selvfølgelig heller ikke helt uvæsentligt.
Resten af mandag aften byder på rap fra Wicky og grønlandsk EDM med Andachan, hvor Wedding kiler sig ind i mellem, som et navn, der godt kunne lokke. Hvis jeg ikke er for udmattet til at holde den kørende til en dosis rave-rok fusion på Gaia kl. 23.00. Det lyder altså ikke helt uinteressant, og som noget der godt kunne skabe noget af en fest live.
Tirsdag d. 30/6
Kan vi holde til at eksperimentere sammen med rave-rockerne indtil lidt i midnat, når man skal være klar relativt tidligt tirsdag igen? Der er “morgrenvækning” på den sidste Rising-dag fra alt-rockende Bænch, som virkelig har fået fart på siden jeg anmeldte et par singler fra Horsens-bandet sidste sommer.
P6 var med på vognen fra starten, så har du lyttet med der, er der gode chancer for at du allerede har stiftet bekendtskab med gode singler som “Skipped a Step” eller “Fall Behind”. Bandet er aktuelt med en 6 numre lange EP, som er lovende og holder niveauet fra de stærke singleudspil. Kan et rockband blive stort i 2025? Og hvor stort? Fedt at nogen gør forsøget og holder rocken i live. Også på Roskilde…
Et andet navn, som jeg har givet nogle singler ord med på vejen om, er Uden Ord. Jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg helt skulle mene om deres særprægede alt-pop, hvor luftige vokaler fylder en del. Egentlig blev jeg med tiden enig med mig selv om, at det nok ikke helt var for mig – selvom jeg bestemt kunne høre kvaliteter i det. Men. Nu er singlen “Iso Igen” mange gange, når den har sneget sig ind på forskellige spillelister. Og den kan sgu’ et eller andet. Jeg tror jeg har lyttet mig varm, og lige må tjekke Uden Ord ud på Eos kl. 14.15.
Og derefter hvile ørerne lidt, når Lúpína og Sira Jovina lokker med henholdsvis ambiente elektroniske toner og R&B-pop på de to senere. Så er vi nulstillet tilbage på Gaia kl. 16.30, når Vilma Crow disker op med hendes roste folk/americana/rock. Hendes debut-EP fik en begejstret modtagelse på eksempelvis Soundvenue, jeg har også selv fået lyttet og synes den er… fin! Til gengæld er anden single derfra, “Guard Dog”, fremragende, så måske er det igen et tilfælde af, at jeg lige skal lytte mig helt varm.
Bette er nok et af de moderne popnavne, som sagtens kunne være booket til Final Days programmet. Nu er hun i stedet at finde på Eos kl. 17.15, hvilket nok skal blive et trækplaster – og dem skal der jo også være nogle af de første dage!
Så er der plads til, at mindre kendte navne, som Von Quar forhåbentlig bliver hængende ved Eos. Selvom de først går på en times tid efter Bette og lover “hooligan-rock”. Det er et navn, som jeg har et flygtigt kendskab til grundet førnævnte Bænch. De har nemlig turneret sammen, og da Bænch blev interviewet i et eller andet P6 program fremhævede de Von Quar og fik dem spillet i radioen. Networking eller nepotisme? Godt man kan have hinandens ryg i rockland, men alligevel lidt pudsigt, at det så lykkes dem begge at blive booket til Rising.
Ikke meget tid til at få hooligan-pulsen ned, vi skal skynde os ind i Gaia teltet og få nogle hardcore-tæsk fra SPLIT kl. 19.45 De spiller hardcore! Ja, det er ikke særligt indviklet, jeg har givet deres EP fra marts i år, 2300 (Amager!) et par spins og fået pulsen tilpas op. Især deres nummer sammen med DETHRXNER, “Cold Heart”, er satme fedt. 5 numre, 14 minutter, slask, tak for dansen.
Så går der ellers lidt eksperimenterende rap i den i forskellige former og grader fra Lay og ØYUUN, inden BIJI fyrer op for en kurdisk fest på Eos kl. 22.15. Jeg skal kort sagt holde mig lidt i gang, hvis jeg skal holde ud til at Skt. DeLarge indtager Gaia kl. 23.00 med hans dunkle, ildevarslende og faretruende industrielle “metal”-hiphop. Han har altså fat i noget ganske særligt og ret originalet på debut-pladen fra tidligere i år.
Mainstream er det nok ikke, men det burde have en “bred” appel i den forstand, at det kan tiltrække lyttere på tværs af genre. Skt. DeLarge ville i min optik eksempelvis heller ikke være fejlplaceret på Copenhell. Hold øje med ham her, det er nok for krads og harsk, ikke mindst lyrikken, til at han får et stort folkeligt gennembrud. Folket ville nok ellers have godt af det…
Og dermed nåede vi til vejs ende for First Days. Endnu engang er det en god blanding, der tilbydes på de to scener. Man kan altid diskutere hvilken slags musik, der gør sig bedst på hvilke scener. Og ønske sig mere af bestemte genrer, her kunne man godt efterlyse et regulært metalnavn.
Hardcore er der igen blevet plads til, men sådan en omgang gammeldaws dødsmetal eller lignende må man spejde efter i år. Til gengæld skal festivalen have ros for at man stadig insisterer på, at booke varieret også til de yngre og måske feststemte på pladsen. Festaberne får lidt, især sent på dagen, men ellers er også de “tvunget” til at være lidt nysgerrige hvad genrer angår.
Så er det med at få pakket et par rene underhylere, en karton smøger og solbrillerne. First Days står for døren, vi kigger ud allerede lørdag og snuser lidt til stemningen. Inden det går løs med musikken fra søndag middag.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR
