Så blev det vist efterår? Men det betyder højsæson for nye udgivelser og tilhørende singler, så der er ved at være godt fyldt i indbakken igen. Denne gang er der blevet plads til nyt fra A Mess, CEVIL, Knægt + Guldimund, SYL, NEEL, Noras Have, Lukas Vanggaard, Dårlige Råd, KONVOJ, Slagger Lund og mange andre.
Efter lidt lavvande i kassen, så er der ved at være fyldt op igen med singlerne og den deraf følgende forsinkelse med anmeldelser heraf. Især i anden halvdel af september har der været godt med aktiviteter på udgivelsesfronten, så der ligger en flaskehals og lurer forude.
Inden da når jeg lige at trække luft ind og komme igennem en bunke med:
Brimheim – “Alt verður ljóst “, A Mess – “Save Some Happiness”, Tender Youth – “Shift The Weight”; Guldimund & Knægt – “Du er min bror!”, SYL + Edvard Varberg – “Orphan Crushing Machine”, Tomas Høffding – “Teenager”, Simone Tang – “Someone You Became”, CEVIL – “Who’s Your Favorite Girl?”, NEEL – “Kommer for nogen”, Noras Have – “Jeg er det bedste der er sket for dig”, Anna Stengade – “Tilbagelænet”, Junkyard Drive – “Beautiful Love”, Dicte – “Egne Ben”, Lukas Vanggaard – “Unge & Ensom”, henfald – “mærkmitliv”, Mikael Kærsgaard – “Skønhedsfejl”, Dårlige Råd – “Beskidte Kneb”, KONVOJ – “MINDGAME”, Slagger Lund og Nikolaj Paakjær – “Flixbus Ud”, Marie Fjeldsted – “She’s Holding Every Heartbeat In Her Hand”, Søren Manscher – “Videre før jeg lander”, Tur Retur – “For de drømme” og FABRÄK – “MUSKELMAND”.
Der var en del stærke singler med i opløbet denne gang. Derfor har jeg forsøgt at begrænse ordene om numrene i det følgende en smule, så det ikke stikker helt af.
I betragtning til Repeatlisten kom
A Mess – “Save Some Happiness”
Bittersødme er vist et af de ord man kunne bruge om A Mess og Dorte Hartmann lyd under dette alias. Hartmann har tidligere begejstret med stærke alt-rock singler, som “Happy” og den medrivende “Gender Traitor”, nyeste guitarsalve lægger sig i naturlig forlængelse heraf.
Det er en velkendt 90er stil og formel, der endnu engang dominerer på “Save Your Happiness”, men skidtet virker. Hartmann har en god rockvokal, melodi, omkvæd og hook sidder lige i skabet og det er svært ikke straks at sidde og rocke med. Der bydes ikke på de store nybrud eller overraskelser, men det lader heller ikke til at være hensigten.
Og så har A Mess bare styr på det her. Det lyder dejligt ubesværet og naturligt, når vi allerede rammer noget man kunne kalde en forsmag på omkvædet 5 sekunder inde i sangen. Den er der, hvorfor gemme på den, en krog i lytteren og så ud over stepperne i 2 ½ minut.
Guldimund & Knægt – “Du er min bror!”
Alle der har set Matador vil nok nikke genkendende til titlen på dette nummer og scenen den er taget fra. Det endelige opgør mellem lillebror Kresten og storebror Mads, hvor lillebror ikke vil lege Mads’ leg længere og endelig siger fra.
Knægt og Guldimund er brødre, hvilket jeg faktisk ikke anede før dette nummer udkom?! Jeg har uforvarende dermed været mest på Team Knægt i dette “opgør” mellem brødre.
Nummeret handler om brødrenes forhold. At være den “lille” mod den store, at leve i nogens skygge og ønsker om at blive set og hørt. Hvilket så gør, at man måske ikke altid har opført sig lige pænt overfor storebror. Det er et meget ærligt nummer med mange fine nuancer, der elegant får sat ord på et komplekst forhold og familiedynamikken.
SYL + Edvard Varberg – “Orphan Crushing Machine”
Man kan ikke anklage SYL for ikke at udvikle sig eller tænke udenfor boksen. Det metal-punkede hardcore band viste allerede et kvantespring i sangskrivning fra første til anden plade. Og hvis de første singler fra et kommende tredje album viser noget, så er det at SYL ikke står stille.
Sidste gang samarbejdede med rapperen Sivas på “Bedøvet”, på nyeste single har de måske hentet assistance lidt nærmere egen baghave i kraft af Edvard Varberg fra de norske punk-galninge Honningbarna.
Varberg bringer sin vanlige energi med sin råbende facon, men ellers er det et ret lige-ud-af-landevejen nummer i SYL regi. Det er et godt og medrivende hardcore nummer, men ud over gæsten er der ikke de vilde overraskelser.
CEVIL – “Who’s Your Favorite Girl?”
Hvem er din favorit poppige? Er det CEVIL? Hun gør et ihærdigt forsøg på kælent at indsmigre sig, men pludselig hugger hun til og det bliver farligt.
Jeg har tidligere rost tvetydigheden hos CEVIL, der ikke har noget imod at ose af sex og lir. Men det er på en noget urovækkende måde. Der er noget på spil, og det er ikke den gængse sexpot popkilling der spinder og spinner rundt på dansegulvet.
CEVIL vil og kan mere, og det viser hun igen på singlen her. Og det er ikke KUN fordi jeg er en creepy old dude på 47, at det hele virker lidt “forkert”. Men på den helt rigtige måde.
NEEL – “Kommer for nogen”
“Mit værelse bliver beskidt, støv samler sig i klumper i et hjørne i min krop”. NEEL er en ny sangerinde i en klassisk genre: kvinde med guitar, noget på hjertet, som også rimer på smerte og en god melodi. Moderne kan man ikke kalde det, men har man styr på sagerne, som NEEL har, så er det en opskrift der holder.
“Kommer For Nogen” lader til at være et nummer, der handler om at glide fra hinanden. At opdage at et menneske, man engang kendte, nu er en fremmed for en.
NEEL har en god vokal, men en stærkere levering. Der er tyngde bag ordene, i et nummer af den slags, hvor det ikke gør noget at trykket i udtale lægges lidt skævt, eller strækkes, så det passer til melodien. Det giver sang og tekst ekstra karakter og et personligt aftryk og særkende, så det ikke drukner i mængden af lignende kunstnere og sange.
Der er noget potentiale her. Ikke at det ikke forløses i en rigtig fin single som denne. Men man sidder med en følelse af at dette “kun” kunne være begyndelsen.
Noras Have – Jeg er det bedste der er sket for dig”
“Jeg er det bedste der er sket for dig, jeg er det bedste du har”, ballsy udmelding og ballsy leveret af Noras Have. Men der er nu mere tvetydighed gemt i teksten til dette nummer.
Selvom det kan lyde som en selvsikker udmelding, så sniger tvivlen sig ind, når man finder ud af at “du var heldig hun gik fra dig”. Godt for hvem egentlig? “Jeg vil brænde de minder du har om hende”. “Nu du glad for at du har mig”. Jøsses!? Den afvekslende vokal matcher ordene og det der ligger og ulmer mellem linjerne, det er ret fremragende leveret.
Noras Have er guitar baseret singer songwriter indie pop af den små skæve slags. Versene er sært hakkende i leveringen, som om sangen er tæt på at gå i stå eller tomgang. For så pludselig at hugge af sted igen. Det giver en pudsig følelse, som igen kunne indikerer flere forskellige sindstilstande. Er afsenderen fyldt med selvtillid, tvivl og usikkerhed, er hun legende eller lidt afventende. Er Nora vred?
Det følges op af et omkvæd, hvor stilen skifter ret markant. Nu er det pludselig en KÆMPE popbasker, som strutter af attitude og store armbevægelser. Catchy som bare pokker og med til at gøre det her til en af de bedre popnumre jeg har hørt i 2026.
Lukas Vanggaard – “Ung og Ensom”
Vanggaard har gjort det til en dyd og lidt at et varemærke, at lyde som en lidt små-patetisk mandsling, der lige er blevet dumpet for gud ved hvilken gang. Det var et kompliment! Han er ikke bange for at være sårbar, skrøbelig og følsom.
Nu er den gal igen, og Vanggaard lyder endnu en gang, som om klokken har slået kvart i selvynk. Men man kan ikke andet end holde af den følsomme gut, og som popsnedker er han altså bare en ferm håndværker med et godt melodiører.
Det er ikke helt snorlige, men de små melodiske krumspring og udskridninger er det, som giver Vanggaards sangunivers tilpas kant og personlighed til at det skiller sig ud fra mængden. “Åndenød i en forstad til livet med en bitter pille i lommen // Jeg er en fange af de fucks jeg skulle have givet, ung og ensom”, lyder det i det spidsfindige omkvæd.
I “Ung og Ensom” er min ydblingspassage den næsten rablende og forpustede levering af ordstrømmen: “det var det jeg sku ha sagt den dag du spurgte om jeg ville med til Husum og drikke en flyttebajer for det ville jeg fandme da geeeern”.
Dårlige Råd – “Beskidte Kneb”
Rastløs energi og dirrende nervøsitet er nogle af de følelser, der strømmer igennem og dominerer Dårlige Råds “Beskidte Kneb”. Det kunne være lyden af paranoia og nerverne ude på tøjet, når der ruske rockes og svedpible punkes derudaf. Melodien og den gennemgående stemning giver en lyst til at konstant at kigge sig over skulderen.
Kollega Troels-Henrik anmeldte for et års tid siden Dårlige Råds EP med den appetitlige titel Ingen Mad, Kun Lort og roste den for den punkede energi, den underliggende humor og kaldte den et møde mellem Lars H.U.G. og De Må Være Belgiere. Den sammenligning kan jeg sagtens tilslutte mig efter at have lagt øre til “Beskidte Kneb”
KONVOJ – “MIND GAME”
Så skal vi have et skud psykedelisk rock, hvor det ikke behøver være pænt og lyde smukt for at være godt. Vokalen hos Konvoj er nok en smags- eller tilvænningssag. Jeg har vænnet mig til den og synes den fungerer i deres lysbillede.
Et gyngende lydbillede, hvor melodien skvulper rundt, mens der er godt med tryk på kedlerne. Det er sgu slet ikke tosset når Konvoj spiller mind games med os. Og de kender deres besøgelsestid, nummeret trækkes ikke unødigt i langdrag og fremstår trods de herligt flossede kanter ret stramt.
En af den slags numre, hvor man kan stå og kokse godt ud. Mens bandet fyrer den af, får lyden af strengene til at kilde de rigtige steder.
Slagger Lund & Nikolaj Paakjær – “Flixbus ud”
Så kører bussen og Slagger Lund er bag rattet. Så man ved at der vil forekomme bump på vejen og sikkert også en omvej og udskridning eller to.
Jonas skrev en glimrende anmeldelse af Slagger Lunds nye album for nylig, jo, man må da gerne rose en hjemmekollega! Og kom også fint omkring turen ud med Flixbussen.
“For Slagger Lund er ikke bare sjov og ballade, der er også dyb alvor og vemod eksempelvis på et nummer som ‘Flixbus ud’ og dens tvilling ‘Flixbus hjem’, der falder som henholdsvis andet og næstsidste nummer på albummet. “Kan I heller ikke sove?” spørger Lund indledningsvist, og den sætning rammer et eller andet i mig, fordi den på en måde rummer så meget – en søgen efter resonans, måske især? At blive spejlet af andre, der heller ikke kan sove, “i en Flixbus der gynger”, og der leges videre med (flere) referencer til Bamses Venner og til Kim Larsens ‘Joanna’, med linierne “Tag mig med til Ikea/Hvis det bare ikke er der, hvor man skal samle sig selv”.”
Jeg har egentlig ikke så meget at tilføje. Referencerne bruges på ganske raffineret vis og Ikea-sætningen… that’s a good vending!
Korte kommentarer
Tender Youth er et andet navn, der har fået en anmeldelse af en ny udgivelse med på vejen her på siden – og dermed har overhalet mig og mine singler… Nuvel, deres to foregående singler, “Marina Drive” og “Bliss I See In You” var decideret fremragende, “Shift The Weight” er god. Mere violin fremfor guitat 4 the win, Tender Youth har fundet en formel og lyd, der burde tage dem et trin eller to op af stigen herhjemme. De har tilsyneladende allerede fået lidt hul igennem i England?
Nu vi er ved gamle kendinge, Marie Fjeldsted har jeg tidligere anmeldt her på siden. Og jeg har omtalt og rost mange af hendes singler. Derfor sniger der sig også en følelse af genkendelighed ind, når jeg lytter til et fint, luftigt og vellydende indie-nummer som “She’s Holding Every Heartbeat In Her Hand” ind. På godt og “ondt”. Fjeldsted KAN det her, det lyder altid virkelig labert og flot, men det er som om jeg har hørt sangen før. Men det er en god sang…
Hvis man synes man har hørt Dicte og “Egne Ben” før, er det nok fordi man har. Bare på engelsk. Da hed den “Mobile Home” og er et af nummer af nyere dato (2023). Dicte er i gang med at genfortolke dele af bagkataloget og omskrive det til dansk. Det klæder hendes vokal, der stadig besidder hendes velkendte rå nerve og coolness.
Det er dog ikke alle ord og gendigtninger, som jeg synes er ren honning for øregangene. Så når Dicte her vrænger Ret sædet, op i raketten Spænd hjelmen, ro i kaskette”, så krummer tæerne en smule. Det er dog en mindre skønhedsplet på en eller ganske vellykket fordanskning af eget materiale. Singlen markerer samtidig at Dicte for nylig fyldte 60 år, tillykke, du er stadig for cool!
Da Simone Tang forrige år udsendte albummet Things I Remember var jeg ret begejstret. En række følsomme, følelsesladede og personlige singer songwriter numre, der viste en dygtig sangskriver med masser af hjerte. Især den autobiografiske “On The Quarrelets of Pearls” om hendes far og dennes alkoholmisbrug var en perle. Nyeste single virker lidt som en fortsættelse eller et appendiks til netop dette nummer. Det lader i hvert fald til at kredse som samme tematik. Godt lyder det stadig, men jeg sidder alligevel med en følelse af genudsendelse.
Så skal vi ned i tempo, men skruer op for de lyriske ambitioner. Ikke fordi Anne Stengade leverer er decideret lydigt på den atmosfæriske og storladen “Tilbagelænet”, men der er plads til både poesi og en fortælling her. Et flot nummer, men også et rigtigt “lyttenummer”, der insisterer på at tage det med ro og folde sig ud.
Der er virkelig slet ikke tosset, der sanger og sangskriver Søren Manscher leverer på “Videre Før Jeg Lander”. Igen. For han er efterhånden en af stamgæsterne her i biksen. Denne gang er han i det små sentimentale hjørne hvad lyd og lyrik angår, men det klæder trubaduren. Som har iklædt det stille vuggende nummer en varm, men samtidig let vemodig, folket tone. Lækkert og indbydende.
Tomas Høffdings album Ild, Drømme, Frihed og Fred blev for en stund et “Corona album” for mig. Rolig lounget dansksproget elektropop, der gik godt til en mørk vinter og en verden der var lukket ned. “Teenager” fortsætter meget i samme spor, stemning og tempo og er i hvert fald ikke en vildbasse. Men Høffdings rolige vokal er altid et behageligt selskab.
Michael Kærsgaard har begået en herlig medrivende indie-rocket sag med “Skønhedsfejl”. Iørefaldende og smittende med en enkelt lille skønhedsfejl. Dele af den lyder i mine ører utroligt meget som dele af Zar Paulos debutsingle “Radiotårn”. I forstyrrende grad. Jeg er ikke sikker på at Kærsgaard kender sangen, eller overhovedet har hørt den, det var et begrænset hit i 2018. Jeg kan desværre bare ikke-høre det, når fornemmelsen først har bidt sig fast. Isoleret set er “Skønhedsfejl” et skønt nummer, så kan man abstrahere for det sammenfald jeg får lyttet ind i det, er det en glimrende single.
Kender I det der med et rockband, der ikke rigtig lyder som et rockband, men stadig kalder sig et rockband. Junkyard Drive var et klassisk sleaze-rock og rullet band engang, men har gradvist glattet lyd og filet kanter. På “Beautiful Love” er der nærmest intet tilbage. Alt virker og lyser glat, skruet ned på “soft” og intet stikker ud i den radiovenlige neutrale lyd og produktion.
“For De Drømme” fra Tur Retur er rundens anden sang, der minder mig om et eller andet. Men denne gang kan jeg ikke helt afkode, hvad pokker det er i den ellers behagelige og drømmende “vuggevise”. Der er dog nok til at fucke med min hjerne, så jeg ikke helt kan koncentrere mig om sangen. Det og saxofonen mod slut. Jeg sender den lige til hjørne og samler den muligvis op næste gang.
henfald er også en form for rock, men de skilter mere med at de flirter og bruger virkemidler fra poolen. Her leges med noget effekt på vokalen i omkvædet, der gør det hele mere letbenet og luftigt. Der er det hele taget god fremdrift i nummeret, som suser afsted med en snert af desperation og rastløshed. Det understreges vel nærmest i titlen og måden “mærkmitliv” er skrevet på? Vi har travlt, mærkmig!
Kan I huske da Fabräk kom væltende med punket attitude og snotnæset lyd, eller omvendt og storhittede med “DAARLIGT”? De indvarslede en mindre bølge af bands, der brugte samme fremgangsmåde og lød som om de lånte deres skabelon. Nu er originalerne tilbage med “Muskelmand”, der desværre ud over det er skrevet med CAPS LOCK ikke rigtig har samme gennemslagskraft som tidligere. Det lyder stadig som Fabräk, nu bare lidt ældre, uden samme overraskelseselement og nyhedsværdi. Det er som om de ikke selv har luret deres tricks, men man som lytter har.
Brimheim får lov til at lukke med en single til et filmsoundtrack. Her får vi lov til at nyde hendes vokal på færøsk fremfor engelsk.
Føjes til Repeatlisten: A Mess, CEVIL, Lukas Vanggaard, NEEL, Noras Have og KONVOJ.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Molly Grønberg, coverart til Noras Haves single
