Home Artikler Repeat #94

Repeat #94

660
0

Så er det igen blevet fredag og dermed single tid! I denne uge lokker Repeat med nyere numre fra Benner, Kom Vi Løber, Loa & Koan, Karen Kousgaard, Kasper Buch og Fribytterdrømme.

Skal vi ikke tage det lange ben foran og bare komme i gang?

Benner – “Burning”

Rasmus Benner er en ung sanger og sangskriver fra Randers, der i mange år, troede han skulle være fodboldspiller, men efter en skade vendte sit fokus mod musikken. Han har de seneste år spillet et utal af koncerter rundt om i midtjylland og givet sin musik liv fra scenen og nu er han endelig klar med singlen “Burning”, der er første single i en række af fire singler, der bliver udgivet med en månedsmellemrum og samlet på EP’en “My Mind Is A Movie Of The Night”.

Det da pop! Radiopop som man kender og måske elsker den tilmed. Der er ikke nogen tricks, nybrud eller overraskelser her. Det er en af den slags numre, som man med lidt justeringer i lyd og produktion kunne forestille sig strømme ud af en radio “til alle tider”.

Sætninger som “I’m burning the image of the man i was” og andre lignede opgør med “den jeg var”, bidrager med en form for dybde og “personligt”. Men det er dybde af den slags, som er formuleret i så generelle sætninger, at det aldrig kommer helt tæt nok på til, at gøre ondt. Dertil er det lidt for høfligt og overfladisk.

Hvilket såmænd også er helt OK, det er ikke store eksistentielle afhandlinger og avantgardistiske musikalske eksperimenter vi er ude i her. Det bliver godt nok lige en tand for pænt og små-kedeligt for mig, det her. Det er bestemt nydeligt eksekveret og lyder godt, rent teknisk. Der er ikke en finger at sætte på håndværket.

Faktisk ville det måske klæde det hele, at der var nogle knaster, ridser, et eller andet. Det bliver for glat, så sangen smutter lige igennem systemet.

Konklusion: Ikke lige mig, men ikke et dårligt nummer. Smag og behag.

Kom Vi Løber – “Flygtig, Forvirret”

Kom Vi Løber udsendte i 2020 et par virkelig stærke singler, der kastede noget fortjent radio airplay af sig. Jeg var også positiv her i Repeat, så det bliver spændende, hvad 2021 første nye lyd fra de kanter byder på.

KOM VI LØBERs (Lone Slot Nielsen) udforsker på sin nye single de flygtige sanseindtryk, som kan vække fortiden til live i knivskarp nutid, og hvad pokker meningen er med det:

”Jeg har efter nogle år igen fået min daglige gang i Aarhus, som var min by engang. Og som stadig er det. Det prøver jeg i hvert fald med et meget hårdt vedholdende greb at holde fast i, selvom jeg ikke bor i den længere. Og der bliver hele tiden lavet om og bygget nyt, så det er jo ikke til at finde rundt længere.

Jeg er på én gang for evigt en af byens sjæle – men samtidig en fremmed gæst, som sidder på endnu en ny café og mindes den gamle. Det synes jeg blev et interessant billede at udfolde, fordi det jo dybest set er sådan, det er, med tidens gang”.

Jeg har selv boet omkring et dusin år i Aarhus, selvom det efterhånden er ved at være et årti siden. Så på en måde kan jeg sagtens relatere, eller sætte mig ind i det Slot Nielsen beskriver i ovenstående. Men, nu er en sang jo også en selvstændig størrelse, som helst skal fungerer i et bredere perspektiv.

Det synes jeg heldigvis, at “Flygtig, Forvirret” gør. Teksten er tilpas universel og åben til, at du kan putte din egen by og tilhørende følelser ind i den. Slot Nielsen har en fin spidset pen og en god gennemstrømning i hendes poetiske årer. Der er noget levende over hendes velvalgte ord, og veldoserede sætninger.

Sammen med den let pulserende, men stadig luftige musik giver det en behagelig følelse af lethed. Det er nemt, at lytte til det her, der er noget dejlig harmonisk over lydbilledet – på en måde, der ikke er letbenet og overfladisk.

“Flygtig, Forvirret” har måske ikke helt det samme pågående drive, eller er lige så umiddelbart iørefaldende, som nogle af Kom Vi Løbers tidligere singler. Men, den er alligevel ganske smittende og fængende, på sin egen lidt tilbageholdende vis.

Det er ikke Kom Vi Løber allerede i løb, som man fanger her, men lyden af en opfordring. “kom, vi løber. Kom med”. Og så tager sangen dig i hånden på den helt rigtige måde og man forsvinder ud i Aarhus… eller hvor som helst.

Konklusion: Endnu en stærk single fra Kom Vi Løber. Lyd, klang og universet er genkendeligt fra de forrige singler, men tempo og tone viser andre sider af Kom Vi Løber, som er mindst lige så tiltalende.

Loa & Koan – “JP and the End of the World”

Debutsinglen ‘J.P. and the End of the World’ er en udsøgt introduktion til det, som Loa & Koan gør og gør ret så formidabelt. Sangen er forankret i et slæbende støvet beat, som forgrener sig og forstærkes med et flimrende keyboard-hook, der så yderligere accentueres af smægtende strygere. Hvortil Loas personlige vokal fuldender det nuancerige udtryk.

Bandet udtaler om nummeret:

»Sangen er en moderne blues om det moderne menneskes besættelse af kampen mellem det gode og det onde. Er det egentligt ikke interessant, hvordan mennesker altid konkluderer, at de selv befinder sig på den gode side? I 2020 lader det til, at der har været så mange historier og prædikener at vælge imellem for dem, som ønsker at tænke: “Nu er jeg den gode, nu er jeg Harry Potter, og dette er det sidste store slag!” I denne sang indser Harry Potter, at kampen var aftalt, og han beslutter derfor at afgive sin position som helt.«

Det er sgu’ lidt en cool, tilbagelænet lusker, det her. Den emmer af en eller anden udefinerbar “kvalitet”; hvor man tænker, at det her er folk, som har styr på deres lyd, stil og sangskrivning. Den lyder moden og selvbevidst. Og på sin vis “færdig”.

Et eller andet sted minder det mig en smule om et navn som Death Machine, der jo også har haft stor succes på P6 de seneste par år. Loa & Koan kunne sagtens lægge sig i slipstrømmen, og slippe igennem dét nåleøje. Lyden er lækker, indbydende og lokkende. Vokal, trods den lidt tilbagelænede, let-soulede stil, udtryksfuld og varieret.

Meget af styrken ligger i nuancerne, små variationer og udsving i lyd og tempo. På overfladen kan sangen virke en kende monoton, eller stillestående, men ved gentagende lyt opdager man nye detaljer og lag. Hov, der var da nogle strygere, lidt kor her og der, en lille stigning, så et fald.

Nå ja, og så er der noget med Harry Potter, hvis man er til den slags trylleri og troldmandstricks!

Konklusion: En sniger! Der selvsikkert ved lige hvad den vil, ikke forhaster noget og alligevel når ret vidt omkring rent musikalsk. Og så er der tilmed noget radiopotentiale gemt i den, så det er bestemt mere end godkendt for en single.

Karen Kousgaard – “Up We Go”

Jeg har haft Kousgaard og hendes enkle, iørefaldende popsange med her i Repeat et par gange. Nu er der igen ny, vi napper lidt pressetekst in english.

“The first 2021 single from Karen Kousgaard’s upcoming album Odd & Honest, is a floating, uplifting high-on-love-hum-along-lovesong.
Fearful thoughts of doubt and despair have turned into dust buried in the past. You’re sitting in a hot air balloon surrounded by puffy pink clouds. Hand in hand; you dare, you float, you forget”.

Det med ballonen passer meget fint til dette svævende, løftende og luftige nummer. Der er noget drømmende, sommerbrise og “ud i det fri” over sangen. Den summer, slendre og vugger roligt afsted. Eller driver, driver op ad skulle man måske sige?

På turen op i den blå, uendelige himmel kan man så nynne og trælle lidt med, sammen med Kousgaard. Hun er i besiddelse af en flot, klar og beroligende vokal. Man føler sig i sikre hænder og godt selskab. Døser lidt hen. Forsvinder stille og roligt.

Det gør også, at det er en sang, som nemt kan drive lidt i baggrunden. Eller bliver underlægningsmusik for ens dagdrømmeri, hvilket selvfølgeligt ikke er det værste i verden. Men, lidt synd for sangen, hvis den ender med at blive overhørt. Det er bestemt ikke de store armbevægelser, attitude eller temperament, som er fremherskende her.

En hygsom stund, som sikkert ville fungerer fint som soundtrack til en tænksom solostund i skoven.

Konklusion: Kousgaards force er det enkle, en lille melodi og alligevel stemningsfulde og givende. Hvis sangen bliver hørt.

Kasper Buch – “Searching For The Day”

Ikke meget info at finde her, vi har blot fået tilsendt en sang. I følge hans hjemmeside så:

Kasper Buch & Band er allerede blevet budt op på de ind- og udlandske scener, det overrasker ikke de fleste at Tønder festival har haft stor indflydelse på Kasper’s opvækst da han selv stammer fra Tønder.

Tønder! Eftersom jeg er vokset op i og omkring Tønder, så er vi allerede gode venner, kan jeg mærke.

Desværre er jeg ikke helt hooked på den her. Vi er ovre i det let melankolske, afdæmpede og blåtonede singer songwriter poprock. Håndværket er sådan set ganske habilt, det er ikke det. Der er bare ikke så meget mere end en “hæderlig sang”, der gør det den “skal”. .

Buchs vokal er for mig kun “so so”, den falder ikke igennem, men får heller ikke fat i mig. Jeg savner nok noget mere personlighed og karisma, af en eller anden art. Nogen gange er det bare ikke helt nok, at kunne synge. Ligesom det ikke er helt nok, at en sang hænger sammen fra A til B og måske C.

Lyrisk er det også helt efter bogen. Det hele bliver lidt fladt, selvom det heller ikke her falder decideret igennem. Det er bare… “fint”. Musikalsk er det også en kende konservativt, “sikkert” og ikke videre spektakulært. Ikke, at jeg behøver musikalske badutspring og vilde eksperimenter for, at blive stimuleret. Det her bliver bare en kende… “eh”.

Produktions- og lydmæssig er det også i den lidt neutrale ende, men det lyder bestemt ikke dårligt.

Konklusion: Driftsikkert, men man savner noget ekstra.

Fritbytterdrømme – “Morgenstjerne”

Fribytterdrømme har gennemgået store forandring siden jeg anmeldte deres første plade, tilbage i 2016. Det virker måske ikke som så længe siden, men musikalsk har bandet nærmest skiftet ham i mellemliggende år. Og trimmet truppen gevaldig, så de nu kun er en trio.

Tror de startede 7? Som et ægte hippiekollektiv! Sådan lød de egentlig også. Arven fra hippie- beat- og den psykedeliske rock var tydelig. Men, man anede også både noget mere dansevenligt og poppet i deres lyd. Glimt af madchester og et band som Primal Scream, der jo også både rummer det 60er inspirerede og mere markante elektroniske strømninger.

Skiftet har været gradvist, og egentlig virket både logisk og organisk. Især efter bandet begyndte, at samarbejde med Tabu Records og Rune Rask. Så det er her vi er nu, håret er blevet klippet, skjorterne mindre spraglede og lyden mere dansedunkende.

Og det er da… fint? “Morgenstjerne” er mægtig fin og skal nok gøre en god figur i radioen, hvor Fribytterdrømme er blevet fast inventar på P6. Jeg formoder, at bandet i denne proces, hvor besætningen er blevet trimmet og lyden mere og mere strømlinet i retning af dansegulvet, at de har fundet ind til kernen af de de mener Fribytterdrømme skal være?

Skrællet lag for lag af og fået kogt fedtet væk. Det sker lidt på bekostning af den rodede charme bandets kludetæppemusik havde før, men essens er der på en måde stadig. Man hører eksempelvis en akustisk klingende guitar i den lummer-varme indledning, der giver mig lidt latinovibes. Ligesom en elektrisk en af slagsen, får lov til at stikke kursen for nummerets rejse ud på dansegulvet ud. Men, det virker mere koncentreret, kontrolleret og doseret end tidligere.

Hvis man gerne vil i radioen eller på hitlisterner, så går det ikke med for meget signalforvirring, eller en lyd der stikker i øst og vest. Den har Firbytterdrømme nu for alvor fået danset ud af systemet og i strammere snor.

Sangens mantra, “Jeg er Ikke bange for at dø, Jeg er bange for at miste livet”. Det er sådan et tilfælde, hvor det enten er en ret fin vending, eller en af den slags, der på forceret vis virker tilstræbt dybsindig. Jeg kan ikke helt beslutte mig.

Konklusion: Sådan har jeg de generelt med sangen. Er det blevet så stramt og strømlinet, at det kommer til at fremstå lidt FOR tøjlet, eller ligesom kalkuleret? Hm. Når alt kommer til alt, er det dog stadig en ganske fængende og iørefaldende, radiovenlig single.

Føjes til På Repeat-listen: Ingen i denne omgang

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Loa & Koan pressefoto

Previous articleUDÅNDE: life of a purist ★★★★★☆
Next articleHIGHBOY: Like The Day ★★★★★☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.