Man kan nå langt med at kunne groove sejt. Samt med at begrænse sin udgivelse, så lytteren er sulten efter mere.
Disse ting lykkes Natskygge med stor overbevisning med på deres anden EP i deres trilogi, Echo Dreams. Tre numre. Bum.
Udtrykket er ret klart inden for syrerocken: Natskygge ville med Echo Dreams (Chapter 2) være shoe-in på den hedengangne Aarhus Psych Fest. Ja, velsagtens også på Esbjerg Fuzztival, da fuzz virker til at være det foretrukne gain.
Meget er genretypisk: Masser af ret kort ekko på vokalen, den lidt toppede guitar, luftige trommer.
Der er sammenligningspunkter med flere af Gufs projekter, men hvor fx Lydsyn synes at have en ret seriøs tilgang (endda til et niveau, hvor high-fives fra scenen benægtes i en sjælden kommentar på hjemmesiden), så er Natskygge måske ikke humoristiske, men langt mere legende eksperimenterende.
Personligt kan jeg godt løbe lidt sur i al den lyd-suppe, der naturligt er en del af det mere syrede rock. Her er der hele tiden friske licks, idéer og små hints her og der.
Ja, på tredje track, Dry Light bliver det næsten helt tungt med det groove, der så bakkes op af en stacceret synth, der næsten bliver destruktiv.
Det holder sq ret fedt.
Ellers står Sleepless Dreams som åbner som det mest åbne, næsten poppede nummer og veksler fint mellem et ret lodret groove og strofer, der med mange ottendedele er ganske vandret tænkt…
De to øvrige numre får bassisten lov at starte og Into the Sound har balladenoter, men stadig denne groove-tilgang, så når refrænet udfolder sig kommer det til at virke mere afslappet end det egentlig er. Som en fin detaljer går det nærmest direkte over i det tredje nummer, der åbner med bassistens fødselsdag og så en guitarsolo (der også kunne have været en form for outro på andet nummer) – før nummeret via breakdown går over i det tungere groove.
Alt fungerer forbilledligt over disse tre numre.
Der er godt fat i melodier og produktion / komposition. Der er godt med leg med udtrykket, men aldrig så meget som et hint af noget plat eller letkøbt.
Bare et fedt groovende band, der har styr på genren men også styrer uden om det mest suppede/sumpede.
Jeg glæder mig til at høre 3’eren!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
