Metallica – The Unforgiven – 4/11 – 2016

0
460
views

Det er fredag, året lakker så småt mod enden, men vi kan stadig nå et enkelt album eller to, måske flere, fra 1991, altså albums der fylder 25 i år, inden kalenderen siger 2017.

På mange måder var 1991 grungens år, måske peakede bølgen i 1992-93, men det var 1991 at der udkom en række skelsættende Seattle-plader, som startede det hele – i hvert fald i bred forstand. 1991 var også året hvor Guns ‘N Roses overgik dem selv hvad cirka alt angår, som jeg kiggede tilbage på HER, men det var også året hvor metal-musikken pludselig blev mainstream. Hvilket mange sikkert begræder den dag i dag.

Hvorom alting er, i dag er det Metallicas selvbetitlede femte album, eller The Black Album, som får et lille trut i trompeten. Udsendt i august, til ret stor fanfare og i sidste ende svimlende salgstal, pr. 2016 tal omkring 16 ½ millioner solgte, alene i USA. På verdensplan er det åbenbart lidt vanskeligere at opgøre, så lad os bare sige MANGE.

Alene den første uge solgte pladen næsten 600.000 skiver i USA, har ligget over 390 uger på Billboard listen, dere sælges stadig over 1000 eksemplarer om ugen, 5 singler blev det til und so weiter und so weiter. Men hvorfor disse tal, kan det ikke være ligemeget? Jo. Men de siger også noget om, især salgstallet for første uge, at Metallica allerede HAVDE hul igennem inden metal-puritanerne råbte “SELL OUTS” i slipstrømmen efter udgivelsen. Ellers sælger man vel ikke over en halv million plader på en uge?

Metallica var altså med hastige skridt på vej ud til de bredere masser inden The Black Album fik det hele til at eksplodere, havde bandet ikke blødt deres lyd op og bevæget sig væk fra speed/thrash-rødderne, så var den nok ikke blevet SÅ stor. Men at dette album skulle være roden til al ondskab, det virker lidt søgt. At nogen så måske ikke kan lide stilskiftet, sangene eller bare synes de gamle plader var federe, fair nok.

Mig selv? Jo, The Black Album blev startskuddet til mit on/off forhold til metalmusikken og dens utallige subgenre, jeg havde som 12 årig aldrig hørt noget vildere, det kan man jo grine lidt af i dag, men dengang havde jeg begrænset adgang til musik og medier. Så MTV og radioen dikterede dagsordenen, så det blev Metallica og dette album der fungerede som gateway drug. Nu virker albummet overspillet, hvis jeg skal høre “Enter Sandman” een gang til, så tror jeg at jeg besvimer. Jeg kan bedre lide Ride The Lightning og Master Of Puppets, men for hvad det er, så er det jo stadig et vildt, vildt album. Udover spredte højdepunkter på Load, så er det måske også det sidste album, hvor Metallica sådan rigtig var leveringsdygtige i gode sange.

En af dem er den store anthem “The Unforgiven”, som efter dette lange forspil, er Dagens Track:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.