Hov? Hvad var det?
Stille og roligt og uden de store armbevægelser er Mellemblond udkommet med Sikke En Dag i sidste måned.
På sin vis ganske passende, at dette ret neddæmpede band / projekt ikke råber og skriger om nyt-nyt-nyt.
For meget er (heldigvis) meget genkendeligt: Tilbagelænet, velleveret singer/songwriter-musik med poetisk tilsnit.
Men noget er også nyt: En (eller flere?) tromboner har fundet vej til de første og sidste par numre oven på den akustiske guitar – det har vi vist ikke hørt før?
– og som pladen folder sig ud, kommer der endda lidt tempo og dansable rytmer ind over: Let har en hidtil uhørt lethed (!) over energi og en flig af humor i teksterne: ”…jeg sværger // på mine forfædres dårlige nerver” er måske nok poetisk, men fik mig til at smile allerede ved første gennemlytning.
Det er næsten pop?
Det er i hvert fald en fin tilføjelse til porteføljen af poetiske, men derfor også lidt mere opmærksomhedskrævende numre.
Der er også en særdeles smagfuld Flygtigt Forår i samspil med Our Broken Garden.
Opskriften er dog, disse variationer til trods, som vi kender den:
Højt bundniveau, stærkt leverede tekster og til til tider optræk til Leonard Cohen-underproduktion med elektroniske trommer i stedet for mere organiske. Men som Cohen kan Mellemblond rigtig fint bære dette på det afsluttende nummer, Sidder i Mørket, hvor der igen er kvindelig vokal for Kristoffer Munck Mortensen at læne sig op af.
Når det så er sagt, så er der nok ikke rigtigt tale om en ny-klassisker på Sikke En Dag. Det er bare en stabil, fin singer-songwriter-plade, der på vanlig vis behager men også med sit poetiske tilsnit giver luns på luns til den opmærksomme lytter.
Der er nye strenge på buen i form af Ikke Se og Let, der giver lyst at danse – og jeg anede ikke, hvor meget jeg nok havde savnet dette luftige udtryk i Mellemblonds ellers ofte lidt tungere udtryk.
Da jeg selv er trombonist må jeg selvfølgelig hylde tilføjelsen af messing, og jeg kan også nørde med hvordan den ligger dybt og bas-agtigt på Lykkelig Igen – mens der lægges andre, lidt højere kommenterende fraser først på pladen.
”Pas nu godt på dit hjerteblod // Og dit ansigts sved // På dit gode gamle mod // og din tro på kærlighed” går Til Troende og det giver i min bog et godt billede af at Mellemblond anno 2026:
på Sikke En Dag er der tilføjet noget legende humor, om end ikke lårklaskende, noget lethed, men stadig holder fast i det poetiske.
Jeg finder det på den konto også ganske sjovt, hvordan en ret stor kunstner kunne pege på hvem som helst, der så med stor glæde ville spille trommer for ham, men alligevel går med elektroniske løsninger. Det får mig til at studse (som med Cohen), men når alt kommer til alt, så gør det også, at der bliver plads til andet fokus, giver en særlig æstetik og måske endda netop skaber luft i hele projektet.
Mellemblond kom stille snigende med Sikke En Dag – det er ikke en klassiker men tilføjer dog noget, der ikke før har været så udtalt i projektet.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
Lyt til den dansende Let her:
https://mellemblond2.bandcamp.com/track/let
