Meget mere end psych – interview med Tales of Murder and Dust

0
1246
views

Aarhus-baserede Tales of Murder and Dust er snart aktuelle med albummet The Flow In Between, hvor de udfordrer deres kategorisering som værende et psych-band ved i endnu højere grad end tidligere at indarbejde darkwave, shoegazer og postpunk i deres lydbillede. Vi har fanget bandet til en snak om deres udvikling, det nye album, et udenlandsk samarbejde og mere endnu.

Da Jonas anmeldte deres seneste udgivelse, EP’en Skeleton Flowers, tilbage i juni 2013 var han klar med 5 stjerner for en indledningsvis tyst oplevelse, som hurtigt blev til en cinematisk og hypnotiserende tur ind i mørket. Han konkluderede følgende dengang:

“Tales of Murder and Dust viser med Skeleton Flowers at de er værd at holde øje med og har meget at byde på for den tålmodige lytter. Det er måske ikke ligefrem feel good hit of the summer, men der er alligevel noget sært opløftende og insisterende ved de lavmælte vokaler og det tætvævede lydbillede, Tales of Murder and Dust præsenterer sin lytter for. Det belønnes med 5 stjerner, for en stærk EP”.

Men nu er det The Flow In Between der gælder, hvordan har Tales of Murder and Dust’s rejse for at nå dertil været?

Tales of Murder and Dust, for de uindviede, hvad er det for et band, hvad er jeres baggrund og oprindelse?


Vi kommer alle oprindeligt fra Nordvestjylland, men kort efter at vi fandt ud at det egentlig var ret fedt at lave musik sammen, flyttede vi til Aarhus, hvor vi har opholdt os i undergrunden i en del år. Da vi udgav vores første EP i 2009 var den psykedeliske rock nærmest ikke til stede på den danske musikscene. “Psych” er nok noget som har klistret sig på gennem årene, og selvom vi i høj grad bliver opfattet som et af de “tidlige” bands i hele den her psykedeliske bølge, føler vi også at vi nu står lidt i periferien, med benene i mange andre genrer. Der er bl.a. postpunk, darkwave og shoegaze, men kort sagt, er ”mur af støj” er nok det mest gennemgående tema.

Fedt bandnavn, gemmer der sig en historie bag det?


Alle der nogensinde har været i et band kender problemet med at finde et navn. Vi har heddet mange ting, og det er aldrig lykkedes os at finde et navn der indfangede det vi lavede. Vi landede en dag på Tales of Murder and Dust og besluttede os for at holde fast i det. Vi blev lidt utålmodige. Nogle gange bider det os lidt i røven da det ikke er det letteste at huske på, og godt kan være lidt misvisende. Folk tror ofte at vi spiller heavy.


Der er gået nogle år siden jeres seneste udgivelse, hvordan har tiden mellem plader været, og hvordan har I det med at kigge tilbage på hvad i tidligere har lavet?

Der er altid gået meget længe mellem vores udgivelser. Det skyldes i høj grad vores tilgang til det praktiske – og selvfølgelig økonomien – når man er et “gør-det-selv”-band.

For at nå frem til det, der føles rigtigt og det vi gerne vil dele med andre er der mange kasserede skitser og eksperimenter på vejen. Vi er meget fokuserede på at lave det som vi synes har været interessant for os selv og ikke lade os indfange af tidsånden, så når vi ser på vores bagkatalog, bærer det præg af hvor vi selv var på det tidspunkt både med hensyn til arbejdsprocessen og kompositionerne. Og så er det selvfølgelig fedt at erfare, at vi udvikler os så meget at vi kan lave nogle kæmpe genre- og stilspring mellem hver udgivelse.

Jeres nye album, The Flow In Between, er lige på trapperne. Hvad er det for et album og hvad er der sket med jeres lyd og bandet siden i sidst gav lyd fra jer?


The Flow In Between er på mange måder, noget der er vokset ud af Skeleton Flowers EP’en, som var første gang vi forsøgte os med at indspille i et studie. Een ting er at det bedre optagegrej lægger op til nye måder at høre sin musik på; en anden ting er at vi pludselig kunne bruge blot ét år på sangskrivning, indspilning og mix. Hvor vi til sammenligning brugte to år på den seneste som blev optaget rundt omkring på vores værelser, hvor vi nu boede.

Selvom nogle ting i processen er blevet mere effektive er vi et band der arbejder meget længe med alle små detaljer, og giver ideerne tid til at vokse. Og netop tid er en spøjs faktor, for vi når at blive påvirket af så mange nye ting i over 3 år at pladen stilmæssigt er en collage af personlige erfaringer og inspiration opsamlet i denne periode.

Når man arbejder på noget så længe begynder alting at blive meget flydende og man kan nemt miste retningssansen – men det er bestemt ikke en negativ ting, og vi har egentlig bare omfavnet den oplevelse og taget den med ind i sangskrivningen. I musikbranchen er der så meget pres på at hele tiden holde sig ”synlige”, at have “nyhedsværdi” og at skulle kæmpe sig op fra ”undergrunden”, så pladen føles helt klart som en modreaktion på det. Det er egentlig meget rart at flyde lidt rundt under overfladen.

I mellemtiden har i fået en kontrakt med det toneangivende pladeselskab Fuzz Club Records, hvordan kom det I stand og hvad er jeres fornemmelse for hvad det kan komme til at betyde for jer?



Vi havde hørt lidt rygter om at Fuzz Club var interesserede i at udgive os, så vi besluttede os for at kontakte dem da vi havde vores nye album klar. Vi havde fået tilbud andetsteds, men vi var ikke klar til at give slip på vores rettigheder til musikken, så vi var faktisk på nippet til at udgive selv, da Fuzz Club kom på banen. Fuzz Club gør en dyd af at lade kunstnerne beholde 100% af rettighederne, så vi tøvede ikke med at tage imod tilbuddet.

Der er ingen tvivl om at vi vil nå ud til endnu flere mennesker med Fuzz Club end vi har gjort tidligere. Vores musik har næsten udelukkende levet på viral spredning, men nu har vi for første gang nogen i ryggen der aktivt går ud og opsøger publikum.

I har en ny single på gaden, “Black Reflections”, hvad er er det for en krabat?

På den ene side er ”Black Reflections” en udforskning af vores lyd og en ny måde for os at strukturere en sang på. Det er på mange måder en klassisk pop-komposition, bestående af vers, omkvæd, C-stykke og et melodisk riff. På den anden side bibeholder den vores udtryk i kraft af den melankolske melodi og tunge lyd badet i rumklang. Det er helt klart en ”radiovenlig” form, som vi ikke tidligere har arbejdet med. Om det er sket bevidst eller tilfældigt kan vi ikke svare på, men det føles som en naturlig udvikling. Men måske er det bare et engangstilfælde.

Albummet udkommer d. 23/3, hvad skal der ske i den forbindelse og umiddelbart efter?



Vi fejrer udgivelsen med en koncert på HQ i Aarhus d. 23. marts og på Loppen i København d. 27. marts. Herefter har vi 3 ugers turné i Europa i Juni, hvor vi kommer forbi Tyskland, Frankrig, Italien, Tjekkiet, Kroatien, Schweiz, Belgien og England.

Selvom pladen ikke er udkommet endnu har vi kunne mærke en markant øget interesse for bandet, og der kommer en masse interessante tilbud ind, som blandt andet er mundet ud i en USA-tour i august.

Hvis vi kigger lidt længere frem, eller bredere ud, hvad har I så af ambitioner, eller drømme, som band og for jeres musik?

Lige nu koncentrerer vi os om vores forestående udgivelse og at møde den stigende efterspørgsel, ved at få afsat så meget tid som overhovedet muligt til live-jobs. Der ligger allerede nu skitser til et nyt album på tegnebrættet, og forhåbentlig vil den medvind vi nu får på flere fronter, resultere i at der ikke gå ligeså længe mellem næste udgivelse som tidligere.

Kig forbi Tales of Murder and Dust på facebook, pladen udkommer som nævnt via Fuzz Club d. 23/3. Aarhus releasekoncert d. 23/3 på HeadQuarters og d. 27/3 på Loppen i København.

Af Ken Damgaard Thomsen

Asbjørn S. Falck

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.