Home Anmeldelser Oktober 2022 Little Winter: Wonderlost (album/anmeldelse)

Little Winter: Wonderlost (album/anmeldelse)

190
0

Med en fin plade, hvor indie møder pop og singer-songwriter æstetik, vugger Little Wonder med Wonderlost ind på den danske scene. Det er musik med mange høje kvaliteter og passer fint ind i en norrøn, engelsksproget genre.

Kender af Kings of Convenience og andet Erland Øye-musik vil hurtigt kunne genkende Little Winter: der er hele tiden hints af norrøn tristesse, men også masser af melodiske hooks, ro i vokalen og folket udtryk.

Et meget godt eksempel er Of Little Winters, der starter med lidt uptempo, introducerer et tema, der er super fløjte-med-venligt. Og så som nummeret udvikler sig ’flader ud’, tager sig tid – og ja, indfører en jazz-fløjte.

Altså en to-tre numre i ét med et catchy hook, klassisk instrumentering og skifte i dynamik. Men alt sammen pakket ind i behagelighed og med en latent, dybere mening bag, der sikrer at idéerne får sammenhæng.

Det er bestemt ikke eneste gang, happy-go-lucky bliver en effekt på Wonderlost: Julia har også en nærmest dansabel tilgang til musikken og et yderst syng-med-værdigt omkvæd. Og Only 19 minder virkelig meget om et uptempo-nummer fra nordmændene.
Little Winter har brugt lang tid på at gøre pladen færdig, og det høres: Der er mange lag på pladen og en metallofon blander fint med guitarer, bas og trommer – for siden at blive afløst af ret skarpe synths. Bandet har dog fundet en måde at gøre dette smagfuldt og stemningsskabende på så det ikke virker sammenklippet/klappet eller at for meget presser sig på på én gang.

Mindre kunne måske have gjort det – men det får også pladen til at fremstå meget ’færdig’ og helstøbt.

Cirka midtskibs igennem får vi også en sart, nedbarberet ballade, Wait A Minute, som viser at for alle de spor, der kan trækkes ind i projektet, så kan stemme og projekt også bære det mere nøgne.

Som så – måske lidt typisk? – ender i et et crescendo i synths, for så at slutte i det nøgne igen.

Jeg er i tvivl om, hvilket nummer der er det bedste. Der er mange kandidater – 12 numre inklusive en vignet – men tvivlen stammer især fra at alle numre er ret overbevisende og står ret klart. Ja, de kunne alle faktisk være gode bud på noget P4-rotation. Det er sjældent, man på den måde møder en plade, hvor niveauet er så højt, der er leget så meget – og at det så holder niveau hele vejen igennem uden at det bliver mudret.

Jeg bliver i dét åndedrag også nødt til at nævne at Little Winter da også lige har skudt et tidlig-Queen/Beach Boys-agtigt lille nummer, Bright and Early, ind på pladen. Selvfølgelig har de det! Fordi de kan, men ikke ’bare’ kan – men vitterligt… Kan.

Som efteråret har for vane, bliver tempoet hos danskerne sat lidt ned. I vores hjem eller huler kan Wonderlost være et rigtig fint soundtrack. For det er virkelig behageligt selskab – og sender af flere omgange tanker i retning af, at foråret nok skal komme igen når vi er færdig med alt det her mørke-noget.
Det er interessant nok, da bandet selv beskriver pladen som havende et tema om målløshed. Måske er det bare en mere cyklisk plade, der derfor både kan bruges på flere tidspunkter – og har en lang holdbarhed.

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Previous articleRepeatlisten 2022 #11
Next articleOrm (support: Offernat), Radar, 21. oktober 2022 (anmeldelse/live)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.