Lytterne har talt, DRs store Top 100 Danske Sange NOGENSINDE afstemning er afgjort. Hvem vandt, hvem tabte og hvordan ser den rigtige liste ud, når man lægger et filter eller to ned over den. Og hvem går egentlig op i den slags lister?
Lister, alle elsker lister. Top det ene og det andet, internettet er fyldt med dem, i gamle dage sendte man stemmer ind med breve eller slåssede sig frem til et resultat ved en stænderforsamling. Eller noget.
Min første reaktion, da DR for et par uger siden introducerede en afstemning om de 100 BEDSTE danske sange nogensinde, var at rulle med øjnene. Det er det ikke. Og den slags ender stort set altid i at blive en popularitetskonkurrence og ikke et forsøg på objektivt at finde frem til en top 100. Såfremt man på nogen måde ville kunne lave sådan en bare nogenlunde objektivt.
Folket skal høres. Det kan der såmænd også være en fin pointe i. Måske kan det endda udbrede kendskabet til nogle mere glemte og oversete sange, eller forskellige generationer og lyttergrupper kan blive præsenteret for noget der ellers går under deres radar. Nå ja, og så har det givet DR og deres radiokanaler noget omtale, kliks og fornyet opmærksomhed, det er nok heller ikke skadeligt for public service mastodonten.
Efter mine øjne var rullet på plads og mine snobbede skuldre sunket ned igen, blev jeg alligevel fristet. Jeg ER jo bare et menneske, og blev nysgerrig, så klikkede mig ind på bruttolisten over numre der kunne stemmes på. Og så tænkte jeg, at det fandeme ikke skulle være uden min sparsomme modstand, at numre fra Gilli, Kesi og Apacha kom ind på en top 100. Så jeg faldt til DR patten og afgav også mine 5 stemmer.
Den 27. bedste danske sang nogensinde… klart.
Problemer, skævvridning og P-mainstream
Det helt store problem for mig ved denne slags afstemninger og lister er “recency bias” og at folk stemmer med hjertet frem for hjernen – undskyld (delvist) for den sidste. Jeg er selv årgang 1979, det kan man så bruge til hvad man vil, når man læser dette.
Naturligt er det jo, at man stemmer på det man kender, kan relaterer til og betyder noget for en personligt. Det ville næsten være underligt andet. Hvilket også betyder at forskellige aldersgrupper vil have forskellige favoritter. Og at jo ældre man er, vil man i teorien have et større og bredere kendskab til flere numre. Og flere numre fra forskellige årtier.
Det resulterer i en eller anden form for skævvridning og ubalance. Muligvis korrigeres det lidt af sig selv og udlignes ved, at der er en stor spredning i alder på dem, der stemmer. En anden skævvridning opstår naturligt i, hvem der egentlig stemmer, aldersmæssigt. Og det faktum at det er en DR-afstemning, godt nok på tværs af deres radiokanaler.
P-kanalerne er godt nok stadig populære osv., men det er også mainstream. Dermed er de 300.000 der i følge DR har stemt nok stadig ikke repræsentative for HELE befolkningen, men i større udstrækning DRs lyttere . Men ok, det ER jo ikke en videnskabelig afstemning, det har vi vidst slået fast efterhånden.
Så er der skævvridningen af genrer. Mainstreamen dominerer tydeligt i Top 100, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende. Det er DR og bedste er her lig med populære, som jeg nævnte ovenfor. Men genrer som metal, hårdere rock, punk og rap og mere smalle og nichede ting er ikke-eksisterende i afstemningen. Også en genre som Jazz, som DR har en hel kanal dedikeret til i form af P8 Jazz, der endda har været en del af de samsendinger på tværs af kanalerne, der har været de seneste uger.
Det gør også at nogle virkelig stærke sangskrivere og sange er blevet forbigået, som jeg ellers ville synes med rette kunne blande sig i en Top 100. Ligesom nogle er repræsenteret med sange, som jeg personligt (og mange andre sikkert) ikke ville kalde deres bedste. Måske deres mest kendte, men…
“Vi Lå Jo I Herning” var et af to Allan Olsen numre på bruttolisten, han har lavet meget andet godt.
En godkendt blanding af sange
Køber man præmissen, tager det hele for hvad det er og har alle mulige forbehold i mente, så vil jeg også rose DR og konceptet for nogle ting. Jeg synes, alt andet lige og med alle tænkelige “men’er”, at udvalget af sange inden for rammen var relativt bredt. Ja, jeg savner i den grad eksempelvis metalnumre, men nu leger vi lige med.
Der var eksempelvis fundet plads til Kandis på bruttolisten, hvilket jeg ud fra salgstal og popularitet i visse kredse finder helt fair. Der var plads til sange fra højskolesangbogen, salmer og lignende. Igen, mere end fair. Udvalget her var stærkt begrænset, men det var der.
Så kulturarven VAR repræsenteret om end mest som en markering og et høfligt nik. Men ok, vi lever jo heller ikke i 1800-hvidkål, de kunne bare lave deres egne lister dengang, hvis de ikke havde noget bedre at give sig til. Hvilket de havde.
Og igen må man acceptere at det her ikke er en definitiv liste, så ville man aldrig blive færdig. Det er en liste over det lytterne synes er det bedste indenfor det DR spiller.
DRs dækning burde give stof til eftertanke
Dernæst vil jeg rose DR for deres egen dækning af listen. De har dedikeret tid til den på samtlige kanaler i flere uger, og dagligt på samtlige kanaler. Især i ugen op til afsløringen af førstepladsen. Jeg har kun fået lyttet med på P6, da det lige passede ind i mit kram at høre med mellem 13 og 14 hver dag. Så vidt jeg har forstået det har der været lignende dækning på de andre kanaler, hvor man har brugt en time på at tælle ned fra 100 med 20 numre hver dag.
Det har givet eksponering til kunstnere, som normalt aldrig ville finde vej til den specifikke P-kanal. På P6 har man kunnet høre alt fra Birthe Kjær, over temaet til Matador til TV2 og store 80er bangers. Omvendt har P4 og 5 lyttere hørt nyere musik, og de unge P3 fået en ordentlig omgang musikhistorie. Det kan KUN være sundt og godt – og mere af det, tak!
Kunne man bruge det som en anledning til at gentænke og løsne afgrænsningen mellem kanalerne lidt op? Ikke 24-7 naturligvis, men hvad med et program på samtlige kanaler, en gang om ugen, hvor man en time eller to spillede musik, som man normalt ikke høre på den pågældende kanal? Eller lavede et programkoncept, hvor kanalerne i en turnusordning “byttede kanal” eller var på besøg hos hinanden og udvekslede sange?
Det er nok a fools hope, og mandag er det hverdag igen. Men man KUNNE lave justeringer, hvis man turde og havde ambitioner der rækker ud over at please. Her er jeg dog på vej ud i en helt anden lang diskussion, tilbage til den danske hygge.
Mere Birthe på P6… og alle andre steder, nu!
Folkeligt og fællesskabsfølelse
For er der noget jeg tager med fra hele denne øvelse, så er det at folk er meget mere nysgerrige og villige til at lytte end frygtet. Og at musik kan være samlende på tværs af generationer og smag.
Nu skal man være forsigtig med at konkludere for meget ud fra, hvad man har hørt eller læst med DR som afsender. Der vil være en logisk vinkling og alt det der. Men jeg har oplevet en hel del udtalelser i radioen fra værter og lyttere, som netop viste at folk var villige til at opdage nyt, nød sange på tværs af generationer, som ellers ikke var opmærksomme på deres eksistens. Og hvad der virkede som oprigtig glæde ved det hele.
I fredags ryddede DR eftermiddagsfladen og sendte live i 4 timer på tværs af alle kanaler med Andrew Jensen som vært. Her blev Top 100 opsummeret og diskuteret, mens man langsomt præsenterede de manglede 20 sange i toppen af listen. Det var faktisk en ganske informativ og ikke mindst rørende omgang radio, hvor man kunne mærke hvad de her sange betød for folk – også for værter og gæsterne, samt de sporadiske liveoptrædne som Steffen Brandt og Lis Sørensen.
Ja ja, en historie og fakta nørd som undertegnede kunne godt ønske sig endnu mere “tørt” stof. Men der skal jo formidles bredt og folkeligt (desværre!!!).
Og ja, det var folkeligt. Og hyggeligt. Og nostalgisk. Og andre fy-ord. Men det virkede. Og pludselig gav listen mere mening for mig trods alle mine forbehold, indvendinger og ønsker om hvad der skulle have været lavet om.
Som et samlende og folkeligt projekt var Top 100 en stor succes. Gik der lidt rundhyl og krammeklub i den? Ja. Men igen, forventeligt. Og det virker formålsløst at brokke sig over alt det listen og dækningen ikke var.
En af hele 4 sange, som Lis Sørensen har været inde over, der endte i Top 100
Statistik, data og tal til nørderne
Min våde drøm som nørd er at DR offentliggør ALT data og statistik, som er blevet indsamlet i denne forbindelse. Og tro mig, de må sidde på en guldgrube af tal. Som de forhåbentlig bruger og forvalter fornuftigt til at gøre deres sendeflade og produkter bedre og mere alsidige og udfordrende. Selvom frygten er, at det modsatte bliver tilfældet.
Er der noget, som jeg har klandret DR og deres radiokanaler for så er det bevidstløs opretholdelse af konsensus. Giv folk mere af det samme og det de kan lide. Top 100 programmerne og reaktionerne viser, at der er en anden gangbar vej. Selvfølgelig skal DR tænke på lyttertal og ikke direkte skræmme dem væk. Men man behøver omvendt ikke være bange for at skubbe bare lidt til dem. Bare af og til, tak.
Nu må jeg nøjes med de drys af korte artikler, der er kommet de seneste dage, hvor de dykker overfladisk ned i en lille flig af statistikken. Der kan man nu også lære en del. Ikke helt nok, men igen så tager jeg hvad jeg kan få. Der er links til materialet jeg har brugt nederst.
Anne toppede dog Lis med 5 numre i Top 100
Og vinderne er…
Vinderen blev ganske suverænt Alberte med “Lyse Nætter”, der også sluttede nummer 1 i samtlige 5 landsdele og i en bred lyttergruppe defineret som “30 og opefter”. Det var eneste Alberte nummer på listen, mens Kim Larsen var indblandet i hele 7 numre på listen. Solo, Gasolin og med Bellami. Det er nok ikke videre overraskende og understreger egentlig bare, hvad vi i forvejen vidste. Det er ikke for sjov Lune Larsen blev kaldt Danmarks nationalskjald.
Næstflest numre fra en enkelt kunstner var 5. Det var naturligvis, fristes man til at sige, Anne Linnet. Hendes gamle partnerinde in crime Lis Sørensen sneg sig som lidt af en dark horse ind på listen med hele 4 numre, det samme antal som TV2. Måske lidt overraskende, men det tegner også lidt af et andet billede.
80erne er kongen af Top 100, hvis man kigger på sange pr. årti. Hele 31 af de 100 sanger er fra 1980erne. 70erne følger trop med 16. 00erne med 14, 10erne med 12 og 90erne med 11. Det siger måske også en del om hvem der lytter til P-kanalerne og har stemt. Og kommer ikke som den store overraskelse alt taget i betragtning. Min formodning er, at der er flest lyttere i P4/5 segmentet og aldersgruppen 45 til 65 der har stemt. Det der måske overrasker mig mest i den forbindelse er at der kun er 1 sang med fra 60erne!
Måske siger det også en del om hvad der er og bliver spillet på DR? Det kunne man jo passende bruge statistikken til internt og ruske lidt op i? Og at sangskriverne i 80erne havde knækket koden til hvordan man skriver slidstærke hits.
Aktualitets- og nærhedsbias
Nyeste nummer i top 10 var Andreas Odbjerg på en meget flot 6. plads med “I Morgen Er Også En Dag”. Det kan jeg ikke forklare ud over at den må have været voldsomt populær på P4 efter den udkom i 2021? Fin sang, men top 100 for slet ikke at sige top 10? OK.
Nyeste nummer på Top 100 overhovedet er Guldimund og Saveus med “Vil Du Noget?”, som nummer 94, udsendt i oktober 2025. Det kan man da kalde recency bias der vil noget.
Det bringer mig tilbage til alt det med recency bias, som jeg havde som en af mine store forbehold. Stod det til mig, så skulle en sang være mindst 20 år gammel for overhovedet at komme i betragtning til sådan en liste. Eller lad os være rimelige og sig MINDST 5. Men det udelukker selvfølgelig en hel lyttergruppe, dem under 20, som slet ikke har haft mulighed for at lytte til “alt”. Og er deres bud på hvad de lige synes er bedst ikke lige så værdifulde som mine egne?
På en måde kan man jo sige at alle sangene potentielt er blevet populære pga. af generations mæssig recency bias i deres samtid. Om det så er “Rocket Brothers” (nr. 56) med Kashmir, “Silverflame” (en imponerende 13. plads) med Dizzy Mizz Lizzy et af de 3 (!) numre fra Nik og Jay på listen, Nephew eller nogle af de mere one hit wonder duftende 80er numre som One Twos “Den Bedste Tid” (nr. 100).
I øvrigt ville Tim Christensen apropos rencency bias eller manglen på samme nok have haft et andet nummer langt oppe på Top 100, hvis listen var blevet lavet i start-00erne. Nu er titelsangen fra Nikolaj og Julie, “Right Next To The Right One”, der var en landeplage dengang, ikke at finde i Top 100.
Det jeg noget snørklet prøver at sige er både, at min kæphest med recency bias måske sætter sig selv ud af spillet eller der opvejes for det, fordi alt på en måde kan være boostet af den tid sangen udkom i. Og at sangene og listen siger noget om tiderne, de udkom i og tiden NU.
Det har et nummer som “Malaga” af Thomas Helmig nydt godt af og brager ind på listen som nummer 11! Det er vist AGF-mesterskabseffekten. Og ikke overraskende viser DRs statistik at “Malaga” modtog 3. flest stemmer af alle sange i Region Midt/østjylland, men ikke var i top 10 andre steder. I samme forbindelse kan nævnes at Natasja og “Gi Mig Danmark Tilbage” endte på en 3. plads i Region Hovedstaden og var ude af top 10 i resten af landet. Det er også en rigtig kjøvenhauner sang. Og det var så nok til at få den helt op på en samlet 8. (!) plads. Lidt højt måske.
Hvor mange af de her numre ville så optræde på en Top 100 om 100, eller bare 50, år? Det kommer nok an på både tiden til den tid og hvordan sangene her overlever fra generation til generation fremover. Jeg kan pege på en del, som ikke kommer til at “overlever”, eller bør. Eller som slet ikke burde være på en liste her i 2026.
Jeg vil ikke tage noget fra The Minds of 99, men der er ikke 3 af deres sange (som på Top 100 listen), der overlever 99 år. Apacha? Glem det. Proto-Apacha, Ulige Numre (eller Carl Emil)? Måske “Frit Land”? Den har højskolesangbogpotentiale. Gilli, der sniger sig ind på listen med “Knokler Hårdt” som nr. 96? HA!
Ældste sang var B.S. Ingemann med “Dejlig Er Jorden”, som nummer 34, skrevet i 1850. Er den mon hjulpet af Larsen-effekten og Gasolins version, der har holdt den i live på utallige juleopsamlinger?
Kom så de hviiiiiiiiiie
Fanget i og af fortiden!
Og hvad påvirker overhovedet hvad folk stemmer på og synes er “bedst? Det meste forskning peger på, at vores musiksmag formes i teenage-årene, og hvad vi er tilbøjelig til at stemme på som “bedste” stammer derfra. Noget vi forbinder med barn- og ungdom, har minder med og om og en nostalgisk forbindelse og følelse til.
Derfor er det selvfølgelig også helt fair, legalt og logisk at en pige på 14 der har stemt, vælger et nummer fra Apacha. Mens far har stemt på noget med Carpark North (“Transparent and Glasslike” blev sgu nummer 85?!) og mamma på noget Medina. Og folk på min alder måske har stemt ovennævnte “Silverflame” godt op af listen. Osv. Osv. Osv. generation for generation.
Derfor er en af de statistikker som jeg er mest nysgerrig efter faktisk også en, der i mere detaljeret grad viser hvilke sange folk i snævre aldersgrupper af stemt på. og hvilke sange, som har fået flest stemmer på tværs af aldersgrupper og fra “alle”.
Måske kunne man lave en form for korrektionsmodel eller ligning, der omregner det i sammenlignelige tal og data så én eller flere overrepræsenterede stemmeafgivende grupper ikke dominerer. Eller omvendt at en lille gruppe, som har stemt massivt på en enkelt sang og spammet afstemningen ikke “stemmer den op” af listen .
Det ville muligvis give et mere retvisende billede af “bedste” eller mest bredt populære sang? Det ville nok ikke ændre meget, om noget, i top 10 eller 20, men jeg er bare nysgerrig, jo!
Spredte tanker om tilfældige sange på Top 100
Apropos nysgerrig, lidt tilfældige nedslag, inden jeg løfter sløret for hvad fanden jeg egentlig selv stemte på og hvorfor.
– “Mormors Kolonihavehus” sunget af Eva Madsen, der blev nummer 98, er nok “dansktop”, men faktisk skrevet af Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen. Det er vel en form for 5. kolonne virksomhed?
– Anne, Lis, Thomas har alle adskillige numre på listen. Sanne Salemonsen må nøjes med at sniges sig med på “Den Jeg Elsker, Elsker Jeg” (nr. 93), som hun deler med Thomas Helmig og Søs Fenger.
– John Mogensen fik både “Der er noget galt…” (nr. 90) og “Så Længe Jeg Lever” (nr. 61) med, men jeg har også tid til “Sidder på et værtshus”, “Ensomhedens Gade Nr. 9” og “Erik Oluf Andersen”.
– “Played Alive (The Bongo Song)” af Safri Duo kom med! “Kun” som nummer 86 godt nok, men det er da stadig mere end Steppeulvene, Skousen og Ingemann, Allan Olsen for slet ikke at nævne Olesen-Olesen. Og de havde endda bøvlet med at skrive tekster og alt muligt. Mere bongo, så er den hjemme, de herrer.
– “Riverside” af Agnes Obel er muligvis det kedeligste nummer på listen. Og i verden. Nogensinde. Nummer 80 og forresten et af kun 15 numre sunget på engelsk i top 100. Det siger faktisk også en del om, hvad der rammer folk lige i hjertet. Syng dansk, og lev for evigt!
– Nummer 65 er Gasolin og “Hva’ Gør Vi Nu?” (lavest placerede “Larsen” nummer). Er det i virkeligheden mit favorit Gas-nummer? I hvert fald top 3.
– Ifølge DR fik Love Shops “En Nat Bliver Det Sommer” (nr. 50) 39% flere stemmer i KBH end resten af landet. Den Viborg-knægt (Unmack) er og bliver bare et KBHer ikon.
– Eneste nummer på listen, som jeg umiddelbart ikke kender, i hvert fald ud fra titel eller kunstner er nummer 46: “Forelskelsessang”, Per Warming/Jens Rosendal. Hvad pokker er det lige for en?
Nååååårh, ok, den! Den kendte man da alligevel så…
– TV2 har som nævnt 4 numre på listen, deres nyeste er “De Første Kærester På Månen” som nummer 43. Det er ganske imponerende, dermed er der faktisk hele 22 år mellem deres ældste sang på listen, “Bag Duggede Ruder” (nr. 23, udsendt 1983) og dette, udsendt i 2005.
– Lars H.U.G. og “Elsker Dig For Evigt” er nummer 42. Den havde jeg skudt til en højere placering.
– “Barbie Girl” og Aqua på en 39. plads. Fortjent. Et nummer hvis succes og indtjening kunne aflæses i bruttonationalproduktet- Hvor mange af de andre sange i top 100 kan prale af det??
– Tommy Seebachs i samtiden udskældte Grand Prix FIASKO “Under Stjernerne På Himlen” er nummer 31. #justicefortommy Sønnikke er iøvrigt nummer 70 med “Øde Ø”.
– Omvendt er Danseorkesteret med “Kom Tilbage Nu” helt oppe som nummer 29?! #derfindesingenretfærdighed
– Afstanden mellem H.C. Andersen og Shubidua udgøres af Matador. “I Danmark Er Jeg Født” er nr. 26, “Danmark” er nr. 24, Bent Fabric hygger sig imellem de to meget forskellige fædrelandssange med temaet fra Matador. Et danmarksportræt.
– Nummer 21 til Lukas Graham og “7 Years”? Ahhhh? 21! Godt nok har sangen 2.5 milliarder afspilninger på Spotify, var et internationalt hit og… Ok… “Aqua reglen”. Men 21 er fandme for højt. Den har en klynkende voksenbaby på sang og slet ikke en brovtende Rene Diff der bjæffer. Seriøst, har I hørt “7 Years” fornylig og Grahams skabagtige sang på den? Fucking hell.
– Pølle-Danmark kupper næsten listen og fik mig til at få et mindre hosteanfald da jeg hørte radio og det blev afsløret af Volbeat og håndbold-pestilensen “For Evigt” er nummer 18. I øvrigt et nummer som var mest populært i Region Nordjylland og Region Sjælland?! 1) Herning er da ikke nordjylland? 2) Har Slagelse stadig et godt håndboldhold? Hvis det her er fair game, så forlanger jeg en genoptælling og “Re-Sep-Ten” ind på listen.
– “Hårdeste” indslag på hele listen er D-A-D med “Sleeping My Day Away”, som de selv syntes “lød lidt poppet”. I det mindste er den helt oppe som nummer 16, så er der da noget tråd af en art. Ud over Volbeat selvfølgelig!
– C.V. Jørgensen er muligvis en af de få danskere, der IKKE bryder sig om “Costa del Sol”. Den ligger lunt i svinget som nr. 12. C.V. Jørgensen har 3 sange på Top 100 og ingen af dem er “Det Siger Sig Selv” eller “Spildte Bedrifter”.
Ikke på listen, folket ville hellere på asocial charterferie i lukus eksil
– Melodi Grand Prix lusker sig i top 10 med Brødrene Olsens “Smuk Som Et Stjerneskud”. Er det lidt højt? Jo, men hvis man oplevede tiden dengang, så var det hele sgu’ lidt et fænomen og skabte landskampsstemning. Vi køber den, skud ud til Noller!
– “Kald De Kærlighed” med Lars Lilholt blev engang afspillet så mange gange til “min” lokale byfest at jeg stadig lider af PTSD. Mange andre elsker den nok til at den blev nummer 9.
– 8 numre tilbage, 4 af dem står der i et eller andet omfang Kim Larsen på. Magtdemonstration fra den reaktionære stodder!
– “Kvinde Min” er ikke det bedste nummer med Gasolin eller Kim Larsen, men den er ikke videre overraskende nummer 2. Til gengæld er “Pianomand”, der er nummer 3, måske det smukkeste Larsen nummer overhovedet både hvad angår tekst og melodi? Så er “problemet” lige at Larsen neglede melodien, og at den ikke er dansk… Men det var Kim sgu’ ligeglad med!
– Albertes “Lyse Nætter” blev fremført live af DRs “ungpigekor” something or other i radioen efter kåringen som vinder. Lad VÆRE med at lyt til den version, hvis du er bange for at blive rørt eller få det helt underligt lige pludselig. Fy for satan det lød smukt.
Og vinderen trods topfesen produktion er… Er det den bedste danske sang nogensinde? Pfff, det kan vi da godt sige, hvis flertallet skal bestemme.
Den rigtige top 5!
Hva så? Nå ja. min egen kontrære og stædige liste. Med aaaaalt jeg lige har ævlet og tænkt højt om konceptet, fraregnet (men alligevel indregnet) at jeg stemte, inden jeg havde tænkt ovenævnte tanker færdig.
Jeg stemte på følgende, og jeg har i vid udstrækning stemt gammelt. Både fordi jeg synes sangene fortjener det og som en lille personlig modvægt til overvægten af nyere numre.
“Jens Vejmand” (Jeppe Aakjær, 1905), ikke på listen
Jeg gik i folkeskole langt ude på landet i en lille landsby. Der var obligatorisk morgensang hver morgen for hele skolen, en salme og en “andet”, der kunne være af nyere dato, fra højskolesangbogen eller lignende. Vi sang IKKE tidens toner forstår sig.
“Jens Vejmand” har hængt ved som en slidstærk og vindbidt sej gut, som den titulære Jens der tjener til dagen og vejen ved at hugge sten til veje. En politisk sang i en eller anden udstrækning, men også en arbejdervise. En sang om en på samfundets bund, der ikke får meget andet ud af anstrengelserne i et langt og hårdt liv end en umærket grav.
Hans liv var fuldt af sten,
men på hans grav – i døden,
man gav ham aldrig én
Sådan slutter sangen, av. Det gjorde indtryk på en lille purk.
Forkortet version, hvor der mangler et par vers. Men eneste version jeg lige kunne finde, der ikke var sunget af Erik Paaske, Oh Land eller Sigurd Barret m.fl…
“Se, Nu Stiger Solen Af Havets Skød” (tekst af Jakob Knudsen, 1890 og musik af Oluf Ring, 1915), nummer 51 på listen
Et andet levn fra folkeskolen og morgensangen. Måske ikke en personlig favorit som sådan, men det var klart det bedste fra den tid på den bruttoliste, man kunne stemme ud fra. Den synger man også om 100 år. Hvilket også var et kriterium for mig, sådan cirka, ik?
“Man Binder Os På Mund Og Hånd” (Kai Norman Andersen og PH, sunget af Liva Weel, 1940), nummer 35
PHs stille men slet skjulte opråb overfor værnemagten, oprindeligt en revyvise med musik af Kai Norman Andersen og sunget af legendariske Liva Weel. Tja, hvad skal man sige. Der var ikke meget fra denne tid på bruttolisten og den repræsenterer et stykke nyere danmarkshistorie.
Nå ja, og så er det sgu både en god sang og melodi og stærk tekst. Fra en tid der ikke ligger længere tilbage end vi alle kender eller har kendt nogen, som oplevede den. I hvert fald hvis du er over 40.
“Svantes Lykkelige Dag” (Benny Andersen. sunget af Povl Dissing), nummer 15 på listen
Der findes i min verden ikke noget, som på samme tid lyder så smukt og grimt som Povl Dissing. Især på dette nummer, hvor det bliver sært rørende. Jeg kan ikke helt definere det, men for mig er det her et nummer, hvis tekst og stemning er indbegrebet af Danmark. Og i større perspektiv livet? Så småt og så stort på samme tid.
Det er fandeme godt skrevet og leveret.
Den endte som nummer 15 på listen, jeg havde faktisk tippet den højere. Måske endda en outsider til top 3, men den er måske ved at glide en smule ud af tidsånden?
“Regnvejrsdag i November” (Pia Raug, 1990), ikke på listen
Hvor de første to valg var præget af folkeskoletiden og en stemme på og for kulturarven, så faldt min sidste stemme på en personlig favorit og en præget af nostalgi. Det her er en del af soundtracket til min skoletid, især, ja det må jo dømt ud fra årstal være 5.-6. klasse?
Jeg troede egentlig sangen var ældre end fra 1990, men tidsmæssigt passer det lige med det jeg forbinder den til. I 5. klasse fik vi en yngre lærerinde (den eneste unge på den skole!), Helle til musik. Hun var barn af og produkt af 60/70erne med alt hvad det indebærer og skilte sig noget ud i Sønderjylland på det tidspunkt. Både hvad angår personlighed, pædagogik og her musikken.
Hun spillede Cæsar og “Det Store Stygge Storke Springvand” for os og lignende “protestsange” eller sange med samfundskritisk indhold. Undergravende virksomhed! Så hende fik de naturligvis fordrevet fra skolen. Dog ikke inden hun efterlod blivende indtryk. Hun ved det ikke, jeg fik aldrig sagt det sidenhen (der var ikke lige en mulighed efter jeg blev voksen og bevidst om det) og nu er hun desværre død i en alt for ung alder.
Helle er det tidligste minde jeg har om en udefrakommende, der var med til at ændre, skubbe til og forme min musiksmag, og indstilling til og opfattelse af musik i det hele taget. Det symboliserer Pia Raugs “Regnvejrsdag I November” nu. Indtil da var det “bare” en skide god sang, vidunderlig melodi og en jeg forbinder på positiv vis med en specifik tid i min skolegang.
Alle regnvejrsdage ender.
Og dermed faldt jeg selv i samme fælde som mange andre. Nostalgien vandt i sidste ende alligevel på en måde. Og jeg har brugt alt for meget tid på noget, som jeg kaldte “det er ikke så vigtigt”.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Screendump af DR Top 100s logo
Artikel med livedebat på dagen for offentliggørelsen (ink. noget statestik i debattråden)
Artikel med fokus på topscorerne på listen
Artikel med lidt blandet trivia og data om afstemningen og resultaterne
