Koncertguiden er vågnet fra sit lange sommer-hi! Denne uge kan du få banket eventuel søvn ud af kroppen til både noget dansk, noget kendt, noget mindre kendt og lidt udenlandsk. Fed teaser, hva?!
Nå, så er vi tilbage på koncertpinden igen efter en stille og rolig død henover sidste vinter og forår, indtil det hele lidt gik i sig selv, Seneste koncertartikel er helt tilbage fra uge 14, så det er lidt af en 40 ugers lur jeg har taget mig… det var tiltrængt! Jeg gik kort og godt død i skidtet og gad ikke mere, da jeg alligevel ikke kom afsted til nogen af de omtalte koncerter fordi min hverdag ikke helt er gearet og sat sammen til, at jeg kan nå ud om aftenen.
Det er den sådan set stadig ikke og jeg har tilmed valgt at starte det her op igen i to uger, hvor jeg helt sikkert ikke kommer til, at opleve noget livemusik. Hvorfor så overhovedet gøre det? Jo, jeg opdagede at samtidig med, at jeg trak stikket på de her artikler, så holdt jeg helt op med at følge med i hvad der egentlig rør sig på livefronten i KBH og omegen. Jeg har været helt ude af loopet og mistet følingen med, hvad der foregik rundt omkring. Måske naturligt, når man alligevel ikke skulle afsted til noget, men koncerterne kan nu også være en indikator på hvor der er noget der rykker, og hvem – det har jo også indflydelse og smitter af på de andre ting vi skriver.
Og så savnede jeg, at der var noget lidt mere aktuelt indhold på siden, så det ikke “bare” er en strøm af mere eller mindre nye udgivelser og singler. Så, vi genåbner koncertbutikken og ser om vi kan undgå at lide en triviel død igen!
Vi lægger benhårdt ud med et smut til Amager, hvor de to største navne på plakaten ikke lige er det jeg ville komme efter, hovedsageligt, Næææh, Dopelord og Zaum kunne da som end være helt fint sådan en sikkert mørk og kold torsdag aften, meeeeeen det er nu opvarmningen der på papiret ligner mit hovednavn i Amager Bio.
Den står Dirt Forge for, der åbenbart lige kan nå at banke rusten af sludge-rørene inden de hopper på en eller anden båd og spiller op til skumsprøjt og bølgebrus på Copenhell Metal Cruise. Ah, OK, det er først næste uge? Så kan de jo nå at blive kolde igen! Nuvel, jeg fik varmen da jeg oplevede bandet tage udfordringen med at åbne Roskilde Rising op sidste sommer, ligesom jeg var meget begejstret for deres debutalbum Sooothsayer for et par sæsoner siden. Der er vist nyt på vej?
Er sådan noget metal-halløj ikke lige din slags taske, mand, så kan du i stedet for drible mod Musikcaféen i Huset KBH, hvor indie/americana-duoen Jørck kigger forbi. Også han har sørget for interessant opvarmning, i det at det er Roxy Jules, der får lov til at lægge ud. Hende har vi anmeldt og omtalt af flere omgang, ligesom en del af hendes numre figurerede som Dagens Track, dengang det var en ting. Men seneste anmeldelse af Roxy Jules’ støjende univers er faktisk tilbage i 2016, hvor der var 5 stjerner til Roxy Jules III, del IV udkom sidste år kan jeg se – den må vi have misset?
Anyway, det var i Musikcaféen og kom til tiden, de spiler i følge planen kun henholdsvis 20 og 30 minutter. Til gengæld koster det også kun en 50er!
Fredag er vist J-dag eller et eller andet? Det er for ungt til mig (altid), men det var Søn til gengæld ikke de to gange jeg har oplevet gruppen live og ej heller på plade, selvom deres musikalske og lyriske univers er sårn lidt ungdommeligt og kækt i det. Har de hørt Morrissey og The Smiths?! Jaha! Men det er ikke værre end, at de bands vi hørte eller blev inspireret af da vi var på Søns alder havde lånt med arme og ben fra tidligere generationer.
Lyrisk synes jeg dog, at Søn har fat i noget, som er ret selvstændigt. Det er både råt, underfundigt, poetisk og barokt morsomt. Live er de også lidt af en oplevelse, hvor forsangeren udstråler den der form for magnetiske karisma, som bare ikke kan læres. Det kan og bør opleves når de indtager Lille Vega. De har Jenny med! Som jeg ikke kender, men hun er sikkert flink. Det viser sig, at Jenny er en trio – så, flinkE.
Lørdag kunne man godt gå hen og få lidt småtravlt, hvis man vil nå det hele (pst, det kan man ikke, så du skal vælge). Bliver du hængende på Vesterbro er du sikkert en hipster. Ej, hva, virkelig? Det var ikke den vej jeg ville have taget. Sorry. Asger Techau har ingen grund til, at undskylde når han indtager Ideal Bar med sit solomateriale, inden han bliver lænket bag trommesættet i Kashmir igen, når de kommer til en stor Arena nær dig (hvis du bor i KBH eller Herning) til foråret.
Solo er der dog anderledes legesyge og energi i sangene end Kashmirs til tider lidt traurige og seriøse univers. Dermed ikke sagt, at Techau ikke er seriøs, det er bare en noget anden stil og tilgang han lægger for dagen, når han leverer sin iørefaldende indie. Med sig har han Lemon Love og hvis jeg syntes det lød bekendt, så er det fordi vi både har kørt en singlepremiere og jeg har anmeldt en single fra dem, i år.
På Hotel Cecil er bliver det muligvis også lidt ungt, muligvis lidt poetisk og finurligt og helt sikkert dansksproget, når Tårn indtager scenen. Bandet er aktuelle med et album, som vi har en anmeldelse lige på trapperne af. De har allerede udsendt en EP tidligere i år, ligesom de har haft et par singler i radioen.
Her er det især perlen “Farver og Vanvid”, der har gjort indtryk på mig og fået mig til at svaje (mere eller mindre elegant) til deres luftige, men medrivende, poppede toner. Nummeret anmeldte jeg tidligere i år som en del af Repeat, og sangen er en del af den eksklusive og prestigefyldte På Repeat liste. Så du ved at det er et hit! Nicolai Noa, der også har en god buzz rundt omkring, tjekker ind på hotellet som opvarmning.
Vi slutter den her genoplivede omgang med en tur til kvindespillestedet Forbrændingen, der jo som bekendt kun har mennesker som ikke betegner sig som hankøn på plakaten i år. Et interessant initiativ, heldigvis er der masser af kvalitets navne at finde herhjemme, som ikke er mænd, så det har ikke “bare” været en smart gimmick for, at få opmærksomhed. Også de næste par uger byder på spændende navne, lørdag er det Ida Wenøe, som udsendte album i foråret, der kigger forbi.
Det bliver nok ikke en efterårsstormende oplevelse rent musikalsk, Wenøe virker mere afdæmpet, stilfuld og “sart”. Eller, det var i hvert fald indtrykket pladen, der virker meget klassisks sangerinde klingende i sin stil, efterlod. Den indeholder blandt andet den forrygende og smukke single “Another Kind Of Love”, som også kan høres på den eksklusive og prestigefyldte (ja, det skal med hver gang) På Repeat liste. Supporten kan jeg kun se, hvis jeg klikker “OK” til cookies på hjemmesiden, da banneret dækker den del af skærmen… lusket! Så er det godt at der stod Kom Vi Løber på forsiden…
Nå, så nåede jeg igennem den første uge uden at dø af kedsomhed og gentagelser!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard, Søn i Krist Kirken til Fortovsfest 2018
