Goldie Chorus: Second Youth (dobbelt-EP) ★★★★☆☆

0
678
views

Psych-pop bølgen slår også ind over de danske strande og i kølvandet på blandt andre Tame Impala, finder vi Goldie Chorus, som tidligere i år udsendte en dobbelt-EP – – grunden til at det ikke er et album, er at første del blev udsendt sidste år, som EP’en Marble Ocean – men det føles lidt som et album, når man lytter digitalt. Der er flere melodiske perler, men også lidt psych-tomgang og synth-overload at finde blandt de 10 numre.  

Second Youth er indspillet i gør-det-selv ånden af hovedmand Emil Davidsen, med hjælp fra Jeppe Davidsen på guitar og Asbjørn Storgaard på bas. Ellers har Emil Davidsen sørget for resten og selv mikset EP’erne. Det er han sluppet overvejende godt fra. Bedst fungerer det på første EP på numre som ‘Moon’, med de nærmest messende, men samtidig enormt catchy vers og den legesyge instrumentering og ‘Mother Earth’, der lyder som lidt som Beatles fremført af The Flaming Lips. Endelig er åbneren, ‘Purple Sun’, selv om den slægter Tame Impala ganske meget på, også et spændende bekendtskab, der fint introducerer lytteren til Goldie Chorus’ univers.

Jeg er til gengæld ikke helt så hooked på numre som ‘White Lights’ og ‘Marble Ocean’, hvor jeg ind i mellem har en fornemmelse af, at det bliver lidt effektoverlæsset. Vokalen er, især på første halvdel, svøbt godt ind i effekter, men det ændres der på på ‘To Be Or Not To Be’, som er første track på anden EP. Her er tempoet lavere og mere tilbagelænet, Davidsens vokal står mere rent frem, men sansen for melodier er bevaret, og det samme er den skævt knitrende instrumentering, hvor synths konstant svæver rundt om og indrammer vokalen og de øvrige instrumenter.

Synthsene svæver videre på den mere upbeat ‘In the Fields’, der dog ikke er nær så catchy som ‘I’m Your Man’, som følger efter. Her er det nærmest psych-soulet, med korstemmer og funky guitar, og der bliver gået all-in på melodiøsiteten – som selvfølgelig stadig er pakket ind i synths. Skulle jeg pege på et udviklingspotentiale, så ville det være at variere lyden mere, så synthsene ikke er så allestedsnærværende. Det fungerer for eksempel helt enormt godt på den afsluttende ‘Surfing’, når klaver, vokal og trommer får lov at stå (næsten) alene i perioder.

Inden vi skal på brætsejlads, får vi dog endnu et solidt psych-pop track i form af ‘Struggling Hearts’, hvor klaveret også har en central rolle. Det giver en anden og lidt dunklere atmosfære, uden der bliver givet køb på den der gennemgribende melodiøsitet, som Goldie Chorus tilsyneladende har ud til fingerspidserne.

‘Surfing’ står som måske højdepunktet på albummet, blandt andet fordi det lykkes Goldie Chorus at inkorporere ret mange forskellige elementer til en virkelig velfungerende blanding. Fra det tempofyldte trommespor over den synthtunge indledning med det skæve kor (som vender tilbage), over de skudlignende trommelyde i de føromtalte vers, som er fremragende. Det er en sang man kan gå på oplevelse i, og selv om jeg ikke synes alle passager er lige fantastiske, så er helheden nu ganske glimrende alligevel.

Når Goldie Chorus er bedst er det altså virkelig godt. Jeg kører dog samlet set en smule død i synths undervejs, ligesom heller ikke alle numre holder samme høje kompositoriske kvalitet og kvalitet i melodierne, som for eksempel ‘Moon’ og ‘Surfing’. Men melodierne er der hele tiden, som en understrøm på dobbelt-EP’en. Vi lander på 4 pæne stjerner til Goldie Chorus, som er en stærk dansk repræsentant for psych-poppen.

Tjek Goldie Chorus ud på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.