Go For Gold: Canned Goods Never Say Die (EP) ★★★★☆☆

0
400
views

Go For Gold spiller en slags næsten tidløs, perlende indie-pop-rock, med lyse guitarflader, god dynamik, og ind i mellem luftigt poppede omkvæd. Canned Goods Never Say Die byder på to stærke sange, mens resten er mere på det jævne. 

Det er en genre, hvor der skal en del til at skille sig ud, Go For Gold bevæger sig i, og selv om Go For Gold kan deres kram, så ville jeg formentlig have svært ved at skelne lige deres sange fra andre, hvis jeg tilfældigvis hørte dem i radioen.

Dermed også sagt at et par af sangene snildt kunne gå i radioen. De melodiske kvaliteter er der, især på åbneren ‘Together Through Life’, som både har god rytmisk fremdrift, dynamik, et godt guitarhook, samt fine vokalstykker. Stærk åbning på EP’en. Noget af samme fremdrift er der på ’Small Town Boys’, der også tillader sig en tålmodig opbygning og bruger percussionen til at skabe rytmisk variation. Til gengæld er det som om det aldrig helt letter helt så langt over jorden, som det måske kunne – som om det bliver opbygning uden egentlig forløsning.

Lidt mindre interessant er ’Rebel Hearts’, som sådan set er ganske solid, men bare virker en smule gumpetung og mindre dynamisk end åbneren. Dårligt er det absolut ikke – det er bare hørt før. Tekstmæssigt er der dog lidt at følge med i, her en fortælling, som jeg hører det, om at blive ældre, og gå fra at være idealistisk rebel til voksen fanget i hverdagen. Jeg synes dog det virker lidt som overkill med det samplede stykke om unge arbejdsløse på dansk og den relativt lange instrumentale outtro.

EP’en er i øvrigt undfanget på 3 dage, efter bandet blev ramt af, at de stort set aldrig spillede sammen mere, fordi virkeligheden pludselig havde banket på, med jobs, børn og hverdag – og det er på sin vis en erkendelse, der i hvert fald kan høres på ‘Rebel Hearts’.

’This Is Art’ hævdes det på fjerde skæring, igen med en fin rytmisk energi. Nå ja, det handler måske egentlig om det arbitrære i hvad der hævdes at være kunst og hvordan man skelner mellem hvad der er og ikke er. Igen ender jeg lidt med fornemmelsen af, at der er opbygning, men ikke så meget forløsning, selv om der skubbes lidt fra land det sidste halve minut.

Der er god rastløs energi på ’Prince & King’, som er i den mere iørefaldende ende, men ikke helt har den catchiness som ’Together Through Life’ har. Til gengæld er EP-lukkeren ’A Little is Good Enough’ et stærkt nummer, der har held med at skrue tempoet ned, og op for patosen. Her får guitarerne i øvrigt igen god plads til at udfolde sig, den rytmiske bund er tungere, og der er igen en god dynamik mellem opbygning og forløsning. Sammen med åbneren EP’ens stærkeste nummer.

Det giver 2 stærke og 4 mere middle of the road skæringer. Go For Gold kunne måske med fordel have skåret et enkelt nummer, måske endda to, fra, og stået med en stærkere samlet pakke. Det er dog på ingen måde en sløj udgivelse, og sniger sig lige op på en lille 4’er.

Du kan finde Go For Gold på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.