Home Seneste December 2019 - Nyheder GFR julekalender 2019 – 9. december // Roskilde 03

GFR julekalender 2019 – 9. december // Roskilde 03

932
0

Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.

Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.

9. december – 2003

Year of the Gnu

2003, det var sgu et dejligt år. Året hvor GnuFighters og Camp Gnu så dagens lys, vejret var perfekt og programmet var absolut godkendt.

GnuFighters blev skabt i en gedigen rødvinsbrandert, med medstifter Ken, på Amager tilbage 2003. Der var en super god grund og idé med navnet, men desværre fik vi gemt papiret med ideen på, så godt, at det aldrig er blevet fundet igen. Men det var noget med at gnuer er flokdyr, vælter rundt og ikke skynder sig mere end muligt. Og selvfølgelig undertegnedes forkærlighed for Foo Fighters.

Efter 1000 timer i kø for at komme ind på West ved toget, og med 1000 kg. oppakning, fik mit sidekick Søvnig og jeg selv, klappet den første Camp Gnu op, på West. En lille hyggelig lejr, med flag und alles.

Musikken kommer vi ikke udenom, og der blev hørt en del musik i 03, det var dog en ubekendt, der satte sig fast, som største musikalske oplevelse, hvilket var imponerende, med gode koncerter fra blandt andre Queens of the Stone Age, Zwan, Coldplay, Blur, Metallica og Massive Attack. Tiger Tunes på Camp Stage, skal også nævnes, det var sgu en fest. Men det var meget overraskende Asian Dub Foundation, der tog prisen. Se plakaten HER.

Alt faldt i hak til deres koncert på Grøn, eller Arena, som den skiftede navn til i 2003. En samlet flok chillende Gnuer, flankeret af et par liter Happy Vino og højt humør, som Asian Dub Foundation formåede at gøre endnu bedre, med deres groovy take på drum n bass, hvor især sangen “La Haine” skabte en fest. Netop denne koncert og stemningen har brændt sig fast, og står frem som ét af de største minder fra Roskilde Festival generelt.

Den første Camp Gnu, der var fundamentet for alle fremtidige camps på Roskilde Festival, yes, Camp Gnu findes stadig, og selvfølgelig det gode selskab og koncerten med Asian Dub Foundation. Et klasse år!

 

Previous articleGFR julekalender 2019 – 8. december // Roskilde 02
Next articleGinne Marker: For Seasons To Come ★★★☆☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.