Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.
Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.
20. december – 2014
Farvel til West
Så skete det utænkelige, camping West blev forladt til fordel for camping East, nærmere Get A Tent East, som erstattede forrige års Get A Tent Uptown.
Ja, det var da lidt vemodigt at skulle forlade camping West, som pånær et enkelt år, havde været det fortrukne område siden 1995. Men, når man er blevet træt af pøbel-camping, latterligt store lydanlæg og mayhem ohne ende, må man jo tage konsekvensen. Så det gjorde jeg, eller vi, for Gnuerne vandrer jo i flok, og målet var Get A Tent East.
Vi fik tildelt en sublim placering, meget tæt på Arena, så var man lidt for doven, kunne man bare nappe koncerter fra campen. Havde man lidt energi, tog det vel 5 minutter a gå derind, så det var helt optimalt. En fin start på livet på East 🙂
Men, det der tager prisen i 2014, var det helt fantastiske program. Vil skyde på at jeg hørte mellem 20 og 30 koncerter, så det mudrer lidt, men The Rolling Stones var stort, dem havde jeg alligevel ikke regnet med at skulle opleve live.
Arctic Monkeys brillierede på Orange, hvor størstedelen af deres fremragende album “AM” blev fremført. Og alt i mens man stod og sundede sig efter koncerten, blev man så sandelig spurgt af en flok piger, om det ikke var mig der var Alex Turner. Jeg fattede nada, og sagde “What!?”, for efterfølgende at følge op med et jysk “Nej”. Men jeg kan da sagtens se den slående lighed mellem Alex Turner og mig selv, hvis han nu lige var 2 meter høj og at vi rent faktisk ligner hinanden, udover mørkt hår og tøj. Nå, videre.
Kasabian, mmmmmm, det var rart. Igen havde de fået lov til at prøve lykken på Orange, hvilket gik ok, men Arena ville have været passende. Interpol er jo altid godt, specielt på Arena, og sådan er det. Stevie Wonder hører til i kategori med The Rolling Stones, legendarisk. Og så var det fedt opleve Psyched Up Janis på Orange Scene, og Roskilde Festival igen, I didn’t die in my teens, og det gjorde de så heller ikke…
Sleigh Bells nattefest på Arena var overraskende fed, en skam at der var en del der havde kapituleret og havde fundet deres telt, tak for festen Iben, Morten og alle i andre. Mogwai spillede, som altid fristes jeg til at sige, 1.000.000 db, på Arena, så kom man sgu i gang igen.
Læs reportager og anmeldelser fra Roskilde 2014 HER.
Men kronen på værket var uden tvivl, Damon Albarn’s koncert på Arena, den står knivskarpt i erindringen. Det er vel det nærmeste man kommer på en perfekt koncert, set i lyset af, at jeg som sådan ikke er specielt vild med hans solo-materiale. Men den mand kan om nogen, tryllebinde et publikum, charmere og skrue en koncert sammen, så man ikke kan undgå at blive revet med, det var fantastisk, intet mindre. Se årets plakat HER.
Årets oplevelse(er): Årets program. Damon Albarn. Og at blive forvekslet med Alex Turner, det har vi sgu haft meget sjov ud af.
