Home Artikler GFR Fokus: Optaktsfinale, Roskilde Festival 2013

GFR Fokus: Optaktsfinale, Roskilde Festival 2013

2895
0

I de seneste uger har vi her på redaktionen trawlet Roskildes program igennem med både de store net, bundgarn og en harpun til hovednavnene. Nu er festivalen snart over os, og vi kaster os selvfølgelig ind i dybet bevæbnet med kamera og notesblok. Her har vi samlet links til vores optaktsartikler fra i år, og samler også op på forventningerne. 

Vi tog et første kig på Roskildes line-up da årets plakat blev offentliggjort i april – dengang  gjorde jeg mig forhåbninger om, at vi ville få nogle vægtige tilføjelser, og selv om jeg ikke fik nogle af mine ønsker fra det indlæg opfyldt, så fik vi til gengæld en overraskende, og stærk, booking i Metallica. En tilføjelse, der løftede det samlede program navnemæssigt. Der ud over er der bestemt godt med rock blandt hovednavnene, og det endda for de flestes smagsløg, med både The National, Queens of the Stone Age, Sigur Ros, som alle 3 har roste, nye albums med sig til festivalen, øverst på plakaten, sammen med driftsikre Slipknot og Volbeat.

Vores nærmere kig på (og vurdering af) dette års hovednavne finder du HER.

Mellemlaget og dem med småt

Mellemlaget, som jeg ved første øjekast syntes så stærkt ud, synes jeg til gengæld ikke er helt så spændende når jeg ser på det nu, selv om navne som Black Rebel Motorcycle Club, Kris Kristofferson og Kvelertak hører til i kategorien “skal se”, ligesom der er andre driftsikre, og tunge, navne i Hatebreed, Kreator og Suicidal Tendencies.

Vores første del om navnene i mellemlaget finder du HER, og del to HER.

Jeg satte også min lid til, at der ville vise sig at være en masse spændende navne blandt dem med småt, og vi har faktisk fundet rigtig mange spændende rock- og i lidt mindre grad metal-bands frem, i vores 3 dyk ned på Roskilde Festivals dybe vand. Især post-punk/psych-rock er godt repræsenteret i år, og her har Roskilde igen vist at de er dygtige til at spotte hvad der er på vej til at kigge op til det bredere musikpublikum fra undergrunden. Her kunne for eksempel Savages nok godt gå hen og blive lidt af et tilløbsstykke.

Vores kig på navnene med småt finder du første del, med blandt andre Savages, Metz og Calexico, af HER, anden del, med blandt andre Uncle Acid and the Deadbeats, Devin Townsend Project og Chelsea Light Moving, HER, samt tredje del, med blandt andre Drenge, Jake Bugg og Goatwhore, HER.

Opvarmingsdagene

Endelig kiggede vi også helt nederst på plakaten, hvor Roskilde har placeret de navne, der spiller i opvarmningsdagene. Her er der også mange gode oplevelser i vente, tror vi, og ud over de bands vi fik nævnt i vores optaktsartikel, så vil vi da lige tilføje at vi også ser frem til at høre svenske Then Comes Silence søndag (Ja, NU på søndag – det er jo lige om lidt!). De mystiske svenskere overså vi i første omgang, men deres dødsfikserede, mørke post-punk fortjener at blive tjekket ud. Især onsdagen ser tætpakket ud for os her på redaktionen, men vi vil være til stede på pladsen og dække alle opvarmningsdagene med anmeldelser og reportager. Vi er der naturligvis også på resten af festivalen, og vi vil endda ind i mellem være iklædt t-shirts med GFRocks navn og logo. Så…Ses vi?

Af Judas

Foto: Christian Hjorth/Roskilde Festival

Like GFRock på facebook og følg med på siden, og få nyt om Roskilde, Roskilde og mere Roskilde den kommende tid – hver dag! 

Previous articleSuicidal Tendencies – You Can’t Bring Me Down – 27/6 – 2013
Next articleAmon Amarth: Deceiver of the Gods **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.