Home Artikler Fortovsfest søger musik til 2018 udgaven

Fortovsfest søger musik til 2018 udgaven

2979
0

Lørdag den 26. maj er det tid til den femte udgave af Fortovsfest ved Enghave Plads, hvor en række lokale kræfter går sammen om, at skabe en hyggelig dag med loppemarked, aktiviteter for børn, skate-konkurrence og ikke mindst upcoming musik. Vi er med på vognen i år.

Bogstaveligt talt, som noget ganske nyt, for os i hvert fald, har vi indgået et officielt samarbejde med Fortovsfest som mediepartner, så ordet kan blive spredt endnu mere. Det går kort og godt ud på, at vi dækker Fortovsfest, med vægt på musikdelen, naturligvis, op til og under arrangementet, med lidt baggrundsstof, interviews med arrangørerne og de optrædende, et kig på programmet, når det kommer og anmeldelser på dagen.

Fortovsfest arrangeres af lokale foreninger og butikker rundt om Enghave Plads, med det formål at vise området frem og skabe en platform for et uformelt møde mellem beboere og nysgerrige “udefra”.  Planlægning og tilrettelæggelse af Fortovsfest varetages af Thomas Madsen fra skatebutikken Sidewalk, Tobias Ilum fra fodboldklubben Vestia, Malte Madsen fra Natkirken Vesterbro, Jesper Ø. Jensen fra Musikforeningen Vesterbro og gadepræst på Vesterbro Liane Zimsen Dambo.

Udendørsscenen

I store træk forløber dagen således, at der startes op med loppemarked og aktiviteter for børn (blandt andet er der en hoppeborg) klokken 10, samt begyndelsen af skatekonkurrencen og en fodboldturnering for unge. Efter klokken 14 begynder der, at komme musik på programmet, både fra en udendørsscene og, i hvert fald de tidligere år, Boutique Lize og Krist Kirken. Skate og fodbolden finder sine vindere i løbet af eftermiddagen, mens der skrues op for musikken.

Og musikken, det er her vi kommer ind i billedet, og måske dig/jer? For uden bands og solister, ingen musik. Fortovsfest har åbnet for ansøgningen og søger musik indenfor et ret bredt spekter, så det er egentlig bare med, at få læst reglerne og søgt senest d. 21/3. Vigtigst af alt, ud over motivationen og modet til, at hoppe op på en scene, er nok at I har 3 numre som i kan indsende. Ansøgningen foregår via DENNE formular, hvor I også finder øvrig information.

Herefter går lytteudvalget, som vi skriver lidt mere om ved en senere lejlighed, går i gang. Det var den ene side af scenen, hvor nogle upcoming kunstnere får mulighed for, at prøve kræfter med livekoncert rammen. Her vil vi gerne påpege, at vi intet har med udvælgelsen af musikken at gøre – vi dækker den udelukkende.

Loppemarked og hygge

Men vi, GFR, kunne i forlængelse af dette også godt tænke os, at give nogle nye kræfter mulighed for, at smage på sagerne. Så sidder du med en lille skribent i maven og kunne tænke dig, på dagen, at være mand/kvinde i felten for os, hvor du kan lave anmeldelser, reportage og evt. interviews med nogle af de optrædende, så hold dig ikke tilbage. Send os en mail på gfrockdk@gmail.com, skriv “Fortovsfest” i emnefeltet og send os et par linjer om dig selv. Erfaring med lignende er i dette tilfælde ikke et krav – nysgerrighed og lyst til, at skrive er til gengæld.

De kunstnere der ansøger, og bliver udvalgt, kan regne med, såfremt de passer ind under vores ret brede profil, at få eksponering i vores spalter inden, under og efter festivalen. Det være sig i form af foromtale, Dagens Tracks på siden, interview, anmeldelse af koncerten (og fotos) og generelt gode vibrationer – vi er ret flinke faktisk!

Hoppeborg!

Hvorfor har vi så indgået dette samarbejde med Fortovsfest? Fordi det er drevet af frivillighed, der er fokus på vækstlaget og det virker som om det hele afvikles i vores “ånd”, så vi kan stå inde for det – og, de har en hoppeborg.

Følg Fortovsfest på Facebook og besøg deres hjemmeside HER.

Fotos: Fortovsfest 2017

Previous articleUdvalgte koncerter i København, uge 6
Next articleMythic Sunship: Upheaval ★★★★★★

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.