Deus Otiosus: Opposer ★★★★☆☆

0
624
views

Så er der dømt klassisk dødsmetal – Deus Otiosus er tilbage med deres fjerde album og det er fortsat mørkt, grumt og velspillet. 

Deus Otiosus lægger ikke skjul på, at inspirationen kommer fra nogle af dødsmetallens vægtigste navne, der slog igennem i 90’erne – navne som Deicide og Morbid Angel. Det er også til at høre på Opposer, som er bandets fjerde fuldlængdeudgivelse.

‘Kneel’ tonser derudaf fra start, med tørt piskende trommer og afgrundsdyb growl. Det er altsammen, som det skal være, guitarriffene sidder præcist, bassen brummer, og der krydres med soli når det er på sin plads. Jeg kan egentlig heller ikke klage over, at Deus Otiosus bare tonser igennem, for de varierer deres smadder ganske fint, for eksempel med et par bastante breaks mod slutningen af ‘Kneel’. Og så alligevel.

Den nærmest 90’er retro-dødsagtige ‘Disturbing the Dead’ giver minder om Morbid Angel, selv om den ikke når helt samme monumentale tyngde. Mindre kan dog også gøre det, og det rykker saftsusme. Deus Otiosus får for alvor fart på på ‘Stand Your Ground’, der har nogle ret fede riffs, og rageren ‘Haunter’, hvor trommerne igen holder et tempo som et elektrisk piskeris. På sådanne numre, synes jeg Deus Otiosus bliver, ja, en smule kedelige – det gør de til gengæld ikke på ‘Towering Flames’, der sætter tempoet ned igen, så det bliver grumt og tungt, og samtidig bygger et atmosfærisk lag på, og lader guitarerne levere melodisk også. Fedt nummer.

Deus Otiosus har i et tidligere interview med Ken fortalt, at de isolerer sig fra den nuværende metalscene, og ikke er specielt begejstrede for hvor metallen har bevæget sig hen siden 90’erne, hvor et band ofte reduceres til hvilken genre, de spiller. Med det i baghovedet giver Deus Otiosus udtryk god mening. Nok er det genre-label, jeg vil sætte på klassisk, thrashet dødsmetal, men det leveres hele tiden med et fokus på, at levere med kvalitet. Tag bare titelnummeret ‘The Opposer’, der både knuser trommehinder og er fængende, og ‘Return to Slavery’, der også kan begge dele.

Det er ikke nyskabende, men det er heller ikke Deus Otiosus ærinde. Det er at spille i ånden og stræbe efter kvaliteten som bands som Morbid Angel og Deicide har stået for. Og selv om Deus Otiosus ikke helt er i den liga, så er Opposer på sine egne præmisser et stærkt album.

Jeg synes bandet er stærkest på de langsommere og tungere numre, så af de to afsluttende numre, ‘Greater Horror’ og ‘March of the Undead’, er det sidstnævnte, der gør bedst væsen af sig i mine ører. Albummets højdepunkter falder dog tidligere på albummet i mine ører, men det er hele tiden gennemført velspillet.

Jeg ved ikke om det er min version, men jeg synes lyden på Opposer virker meget komprimeret og en smule flad ind i mellem. Det er måske et bevidst greb, der i hvert fald understreger at Deus Otiosus er et tight bekendtskab. Det tager lidt tid at vænne sig til, men i sidste ende er det måske en fordel for albummet, og er med til at understrege, at Deus Otiosus ikke angler efter at lyde som det nye sorte. De er godt tilfredse med at være af en anden, ældre støbning, og synes man metallen var bedst i 90’erne, så bør man kigge Deus Otiosus’ vej. Det giver 4 solide stjerner.

Du kan finde Deus Otiosus på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.