Deed In Karma: Good Dog *** (3/6)

0
1808
views

Deed In Karma’s frontmand er på god fod med den tidligere landsholdsspiller Thomas Gravesen, som finansierede bandets første indspilninger. Det er dog heldigvis ikke det eneste interessante ved bandet, som består af garvede musikere og leverer godt hård-rock håndværk på debutalbummet Good Dog.

De fire gutter i Deed In Karma er rimeligt tørre bag ørerne. Lars Vilmar Jensen bag trommerne har en fortid i Savage Affair, mens Jonas Holmberg i front har slået sine folder i Maceration. Bandets to sidste medlemmer, Christian O. Nielsen (guitar) og Lars Holmboe (bas) har også begge godt med rutine fra andre bands. Det kan man også godt høre på Good Dog, hvor der ikke er meget slinger i valsen i håndteringen af instrumenterne. Som Deed In Karma har bandet dog ikke nogen synderligt lang track record, det er før Good Dog bare blevet til en enkelt 3-sanges demo, som jeg anmeldte her på siden i foråret. Fra demoen er alle tre numre gengangere på albummet og den første, ‘I Ain’t Crawling’, er også første nummer ude af starthullerne. Det er et stærkt rocknummer med en solid bund, stærke riffbredsider og Holmberg’s gode rockvokal i centrum.

Hvor demoens tre numre viste Deed In Karma fra den tunge og hårdtrockende side, viser albummet flere, og mere afdæmpede sider af bandet. Således viser numre som ‘Communication’ og ‘War and I’ at bandet også gerne skruer lidt ned for de tunge riffs. På min anmeldelse af demoen efterspurgte jeg også flere nuancer på bandets palet, men jeg er til gengæld ikke helt sikker på at det er de her nuancer, jeg personligt havde håbet på. Det er ikke fordi, de to numre ikke fungerer, og især ‘Communication’ er krøbet lidt ind på mig efter nogle lyt, men jeg synes ikke helt at Holmberg’s vokal og den gode tyngde kommer helt til sin ret, selv om også ‘War And I’ byder på gode passager mod slutningen.

Jeg er heller ikke ovenud begejstret for den noget klichéfyldte fortælling om den smukke, unge kvinde, der går til grunde i stoffer, alkohol og prostitution på ‘She Could Be Dancing’, der ellers byder på fint guitararbejde. Der er simpelthen lidt for meget hardrock kliché over det, uagtet at det er velspillet. Til gengæld ruller ‘Karma Theme’ tilbage til tungere territorium, hvor riffene får plads, og selv om det kan føles lidt som en stiløvelse, så fungerer det som et fint afbræk på albummet.

Anden genganger fra albummet er ‘Stray Dog’ (på demoen blot kaldet ‘Dog’), som også stadig holder. Bastante riffs, der hamrer afsted som en trykpresse og Holmberg’s vokal, der antager en nærmest Chris Cornell’sk form giver en glimrende kombination. Også ‘No Answer’, som følger efter, fungerer rigtig godt. Her lykkes det at kombinere de bastante riffs med mere afdæmpede, følesladede passager, hvor Holmberg godt nok formulerer nogle eksistentielle spørgsmål, der mildest talt er hørt et par gange før, men når det bliver skruet sammen på en kompetent og medrivende måde, gør det ikke så meget.

Tredje nummer, som også fandtes på demoen, har også fået en navneforandring og hedder nu ‘Anamnesis’ (i stedet for ‘Hills of Shit’). Det ændrer ikke på at nummeret fortsat har sin absolutte force i det stærke riff- og rytmearbejde på versene, hvor Holmberg’s vokal atter tager kegler, mens omkvædet står lidt svagere i billedet, og virker en kende ordinært. Den følges af ‘Waiting For The Sun’, som er en solid, lidt eftertænksom, midttemposkæring.

Godt riffende ‘Taste of Regret’ rummer de elementer, Deed In Karma mestrer bedst. Indledningen er herligt tung, og samtidig rammer bandet her et glimrende omkvæd, og i det hele taget er det et velfungerende og medrivende tungrock nummer, hvor de stærke riffs og tyngden fra rytmesektionen kommer til sin ret. Til gengæld er de elementer helt fraværende på ‘Release’, der afslutter albummet helt afdæmpet. Det er ikke et decideret svagt nummer, men på den anden side viser det heller ikke at der er gået de store ballade-sangskrivere tabt i bandet. Det lyder kort sagt ikke som et nødvendigt nummer på udgivelsen i mine ører.

Der er altså både skidt og kanel på Good Dog, som i forhold til demoen er en noget mere varieret størrelse. Variationerne er desværre lidt med til at udvande Deed In Karma’s styrker i den riffbaserede tungrock, hvor Jonas Holmberg’s vokal er trumfen, der kan smides oveni det stærke instrumentale arbejde, mens bandet er noget mere ordinært når det kommer til de mere afdæmpede numre. Det resulterer i et lidt ujævnt album, hvor numrene fra demoen alle ligger i den stærkeste halvdel. Jeg tror på at Deed In Karma kan levere endnu mere end de viser her, og kan derfor ikke helt lade være med at være en lillebitte smule skuffet over albummet som helhed. Der er dog stadig masser af kvalitet at finde og det er hele vejen igennem solidt leveret – Deed In Karma har bestemt potentialet til at stikke hovedet frem på den hårde danske rockscene. Det bliver til 3 store stjerner til Good Dog, som jeg tror kan lære flere tricks, end der vises her.

Tjek Deed In Karma ud på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.