Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Death Valley Sleepers: Death Valley Sleepers ** (2/6)

Death Valley Sleepers: Death Valley Sleepers ** (2/6)

1757
0

Jeg må indrømme, at jeg har hørt mit Psyched Up Janis og The Raveonettes, og sjovt nok er jeg ikke den eneste. Det er der jo umiddelbart ikke noget dårligt i, tværtimod, men at man som sangskriver, og band, læner sig så meget op af førnævnte acts, at man rent faktisk er en happy udgave af især The Raveonettes, så er det at mit kaffekrus flyder over.

Havde set frem til at smide Death Valley Sleepers debut på, men blev noget skuffet. Generelt sad jeg og græmmede mig over at vokalharmonier, og brug af instrumenter, lød så meget af The Raveonettes, at skiven var ved at ryge af. Det er en skam, da Death Valley Sleepers helt sikkert har en masse at byde på. Men i stedet for at finde deres egen “Low-core” sound, så har man stort set lavet et “Copy/Paste” af Sune og Sharin, tilsat lidt orientalsk stemning, og BOM! Så har du debuten fra Death Valley Sleepers.

Nå, men hvad gemmer der sig så på denne debut fra Death Valley Sleepers? Jo nu skal du høre…

De første 4 numre, “Along The Canals”, “Black Pearl”, “Vice & Beauty” og “Heartbreaking Sound Of Joy” kunne ligeså godt være The Raveonettes, det gør næsten ondt at høre et band lade sig inspirere så meget, at de næsten ender med at lave kopi-numre.

Nummeret “Into My Mind” skal fremhæves, her er det som om at Death Valley Sleepers har fundet deres egen lyd, og det fungerer fint. Glad melodi, med fint tilbagelænede tempo og fine vokaler. En skam at nummeret først er at finde efter 4 kopier af Sune og Sharin…

Og så var håbet sat op efter mere af samme skuffe, men ak, vi røg tilbage på “kopi-sporet” med “Hit The Twillight Sleep”, hvor trommer og bas stort set er en kopi af Psyched Up Janis’ “I Think You Suck”, trist!

Death Valley Sleepers fjerner sig heldigvis igen en anelse fra “kopi-sporet” på nummeret “Let Heaven Know”, der er dømt happy go lucky, og man kommer helt i solskin og fadøls stemning, men det lugter stadig af The Raveonettes.

Også er vi ellers tilbage på “kopi-sporet” med “Small Town Bells”, “Your Face In The Skies” og “Left Me High”, hvor min “rip-off tålmodighed” igen skulle stå sin test. Ikke fordi det er dårlige numre, men det lyder så meget som The Raveonettes, at hvis man hørte det uden at vide hvem det var, tja, så ville 99% sige The Raveonettes, ikke fedt!

Alt i alt 1,5 numre ud af 10 der ikke lyder som et sammenkog af Psyched Up Janis og The Raveonettes, eller bare The Raveonettes, det er ikke helt godt nok.

Men synes man at The Raveonettes er en anelse for depri eller wierd at lytte til, så kan debuten fra Death Valley Sleepers være en fin substitut, og et lyt værd.

Originalt? Nej, slet ikke i nærheden… Så vil jeg sgu hellere høre den ægte vare. Men lur mig om Death Valley Sleepers ikke nok skal få deres airplay på P3, vi får se.

God Påske!

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.

Previous articleTim Christensen nyt medlem af Big Fat Snake
Next articleLis Er Stille: Nous **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.