Childrenn – Royal Fever – 11/5 – 2017

0
756
views

Childrenn, der består af folk som har tråde til navne som Psyched Up Janis, Spektr, Kloster og Sort Sol, er klar med en ny single.

Nummeret “Royal Fever” er forsmag på et album, der efter planen udkommer til oktober, produceret af Randall Dunn, der også har drejet på knapper for navne som netop Sort Sol (deres nye album), Sunn O))), Wolves In The Throne Room.

International Exit er titlen på opfølgeren til den roste debut Animale, som blandt andet fik 5 stjerner her på siden, da Thomas anmeldte den tilbage i marts 2016.

Om sangen fortæller bandet:

”Royal Fever har en slags Sisyfos-tematik. Den omhandler en følelse af at sidde fast og opleve ting gentage sig og komme tilbage i nye forklædninger uanset, hvor hårdt man kæmper; som om tiden går i cirkler og alt vender tilbage til én, indtil den dag man dealer med det. Sangen var en af de første, vi skrev til den kommende plade og muligvis den første Childrenn-sang med et egentligt omkvæd.”

Her er Dagens Track:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.