Home Seneste December 2012 - Nyheder Broken Twin – plade på vej og koncert i aften på Ideal...

Broken Twin – plade på vej og koncert i aften på Ideal Bar

3553
0

Under navnet Broken Twin giver Majke Voss Romme koncert på Ideal Bar i aften onsdag d. 5/12. Ny udgivelse på vej til næste år.

I august udgav Broken Twin debut EP’en Hold On To Nothing, der bl.a. fik rosende ord med på vejen af  Gaffa’s anmelder, der omtalte pladen som “en af de bedre debut-udgivelser i år, og forventningerne til den kommende debut er kun vokset.”

EPen gjorde også indtryk på den svenske troubadour, Jens Lekman, der personligt henvendte sig til Broken Twin for at tage dem med som support på sine 2 danske shows i september måned.

I mellemtiden er der blevet arbejdet hårdt på at skrive nyt materiale, og om få uger går Majke Voss Romme i studiet under sit alias. Med sig har hun den engelske producer, Ian Caple, der tidligere har skruet på knapper for blandt andre de britiske melankolikere i Tindersticks og ligeledes på Lise Westzynthius’ Rock, You Can Fly. Indspilningerne vil finde sted i København i løbet af vinteren, og pladen forventes på gaden i midten af 2013.

Broken Twin har allerede modtaget roser fra hele verden, blandt andet fra det amerikanske musikmagasin Under the Radar, og Broken Twin har brugt efteråret på at spille koncerter i flere europæiske storbyer.  Den store, betydningsfulde branchefestival Eurosonic Noorderslag i Groningen, Holland, har således inviteret Broken Twin til at spille på festivalen i januar, som et af de få udvalgte danske navne.

Det tegner derfor til at blive et særdeles travlt 2013 for Majke Voss Romme, men heldigvis har hun fundet tid til at spille en enkelt dansk koncert; nemlig på Ideal Bar d.5 december. Med sig live har hun Nils Gröndahl (Under Byen m.fl.) på henholdvis violin og sav. Koncerten starter kl. 21 – først med opvarmning af bandet Temple.

Billetter kan købes HER

Broken Twin på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleSedated Angel klar med ny video og på vej med album
Next articleNana Jacobi: Visitors **** (4/6)