Blandet Nyt Fra Rockland, uge 42

0
2009
views

Det er ferietid, men der er stadig dumpet lidt ind igennem vores elektroniske brevsprække. Posten er åbnet – her er en gennemgang af hvad vi fandt.

Vi lægger ud med lidt tour-nyt, for lige nu er Von Dü i gang med deres sidste Danmarks turné i længere tid. Bandet står overfor længerevarende studieindspilninger til deres kommende tredje album, forsanger Morten Nygaard udtaler:

”Der er ikke noget vi elsker højere end at spille live-koncerter. Men vi har ambitiøse planer for vores kommende album, så vi tager en koncentreret periode i studiet. Og inden da, skal vi jo lige have løbet hornene af os!”.

I forbindelse med turnéen, har gruppen lagt en spilleliste med udvalgte numre op til gratis download i en begrænset periode. Den finder du HER

Resterende tour-datoer:

19-10: Loppen, Christiania
08-11: Tapperiet, Køge (med Patchanka)
09-11: Sønderborghus, Sønderborg
29-11: Slagelse Musikhus, Badeanstalten, Slagelse
06-12: Tåstrup Teater, Tåstrup
07-12: Vershuset, Næstved
19-12: Posten, Odense

Der bliver lovet grænsesøgende alternativ strømsat pop, når Crystal Shipsss og Tjaere+Fjer rammer København, Aarhus og Odense til november. De to Berlin-bosatte bands, har i noget tid leget med idéen om en fælles turné, Jens Christian Madsen (Tjaere+Fjer) fortæller:

”Vi er begge optaget af at skabe en særlig oplevelse for publikum både på plade og live….. den væsentligste ingrediens til en vedkommende liveoplevelse er, at noget er på spil, noget kan gå galt, noget uventet kan opstå. Det er bestemt tilfældet med denne tour.”

Crystal Shipsss, og primusmotor i bandet Jacob Faurholt, har vi tre gange tidligere anmeldt udgivelser fra her på gfrock: Geek Love Is The Best Love (solo EP), Crystal Shipsss EP og Crystal Shipsss Dirty Dancer (album)

Crystal Shipsss og Tjaere+Fjer live i Danmark:

07-11: Radar, Aarhus
08-11: København, Drone
09-11: Odense, Teater Momentum

Er du mere til syre-rock, så trop op uden paraply når danske Syreregn drager ud på landevejene i slut-oktober. Tidligere har bandets single “Hevm Ved Hvad” været Dagens Track her på siden. Med på landevejen er retro-rockerne fra Paper Tigers, et band med et godt live-renomé, som jeg desværre kun nåede sidste halvdel af, da de agerede opvarmning for Whores & Thieves på Rust tilbage i marts måned.

Tour-plan:

31/10 Loppen, København
02/11 Gubben, Hundested
08/11 Kansas City, Odense
15/11 Gammel Ridehus, Næstved*
16/11 Muzirkus, Nyborg*
22/11 Walthers, Skanderborg
23/11 Studenterhuset, Århus
30/11 von Hatten, Randers
* uden Paper Tigers

Spids Nøgenhat kommer med fred, når deres længe ventede anden album Kommer Med Fred udkommer mandag d. 21/10 via Bad Afro. I den anledning afholdes der en reception med håndbajere og vinyl, når Route 66, Fælledvej 3, 2200 KBH N holder ekstraordinært åbent søndag den 20. oktober mellem 12.00 og 17.00 for dem, der ikke kan vente til mandag med at høre den nye Spids Nøgenhat skive.

Kvinderocken er igen i fokus, når anden udgave af Cool Cats løber af stablen på Isola rockbar lørdag d. 26/10. Anledningen er denne gang fejringen af det nye live-album fra Lita Ford. I løbet af aftenen vil der være eksklusiv forpremiere på The Bitch Is Back… Live, som pladen hedder.

Læs mere om Cool Cats HER, og et interview med initiativtager Cecilie Maria HER.

Cool Cats – Lita-licious Edition
Lørdag d. 26. oktober 2013
kl. 23:00 – 05:00
Isola Rock Music Club
Linnésgade 16 A, Israels Plads, 1361 Kbh. K (lige ved Nørreport St.)

I vores føljeton om Surfact, og deres kommende album Unamplified, med akustiske genindspilninger af 11 numre fra eget bagkatalog, nærmer vi os udgivelsesdatoen. Udover en eksklusiv releasekoncert i Huset KBH d. 31/10, kan du få en forsmag fra pladen i form af singlen “All Night Overload”. Singlen udkom på itunes, Spotify, Deezer og WiMP den 14. oktober.

Kan du spille bas, men mangler et band? Så har danske Impalers bandet, og mangler en bassist! Efter gensidig enighed, har bassist gennem 6 år Dan Skøtt valgt at forlade det danske thrash-band i fred og fordragelighed, og bandet søger nu en erstatning:

“Vi leder efter en bassist, som har energi og spilleglæde på en scene. Vi søger en person, der er dedikeret, motiveret og har lysten til at bidrage, ikke nødvendigvis musisk, men i hvert fald personligt til bandet. Vi tager bandet meget seriøst, så vi forventer, at vedkommende vil gøre det samme. Og så skal vedkommende selvfølgelig elske thrash metal. Skriv til vores mail for yderligere detaljer, hvis dette har interesse for dig.”

Besøg bandet på Facebook, ansøgninger kan sendes til: impalers@live.dk

Endelig har The Foreign Resort smidt en lille video på nettet, der skal lokke folk ud af efterårsferie-hulerne i København, Aalborg og Aarhus, når de rammer byerne sidst på ugen.

Torsdag 17. oktober – Studenterhuset, København
Fredag 18. oktober, kl.15 – Stereo Studio, Aalborg
Fredag 18. oktober – 1000fryd, Aalborg
Lørdag 19. oktober, kl.13 – Stereo Studio, Aarhus
Lørdag 19. oktober – Backstage, Aarhus

Af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Warning: A non-numeric value encountered in /customers/2/8/0/gfrock.dk/httpd.www/wp-content/themes/ionMag/includes/wp_booster/td_block.php on line 1008

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.