I samme farvand som vi eksempelvis finder svenske Honningbarna opererer Benlås.
Det er energisk, punket energi hvor der er langt til skønsang, men kort vej til det stærke, potente udtryk.
På EPen, EP2, får vi på den måde fem numre med én-to-tre-fir’ derudaf, hvoraf to er på engelsk og de resterende på dansk. Alle skrålet, dog med lidt varianter i form af noget kor på Jegrn Mand og hints af noget næsten Sebastian Wolffsk under afslutteren, What if What. Næsten.
Det er heller ikke pointen, for udtrykket skal være som en knytnæve i ansigtet og er på den konto også ret effektivt. Det er også ret klædeligt, at der ikke er så mange dikkedarer: Kun én gang sniger numrenes længde sig over fire minutter og Nabostrid på fire minutter og 21 sekunder bliver ikke just episk, til trods for ’længden’.
Benlås har søgt efter nogle gode emner, der passer til en små-agressiv energi, hvilket blandt andet udløser en sprogblomst som ”So-long // med en finger over hækken”. Dybt? Næh. Nok til at få mig til at trække på smilebåndet? Ja!
Når man så med semi-desperation får skreget ”JEGERN MAND!!” i hovedet, så fungerer det, men det er nok heller ikke helt muligt at tænke: Måske skulle du skrue lidt ned, mand?
Det er der nok også en pointe i.
Punkere har aldrig rigtigt taget ansvar for hvad alternativerne til alt det, der protesteres over skal være. På samme måde Benlås, der gladelig råber ”SVIN! KUJON! HVAD REGNEDE DU MED??!” og er færdige med det på godt halvandet minut.
Værsgo’ at samle dine tænder op!
Når der skråles på engelsk, så er det ikke særlig præcist udtalt, men det gør heller ikke så meget. Det gør det heller ikke, at tertssoloer ikke er voldsomt avancerede: Det handler om maksimal effekt.
Så lang er vi med og et lille kvarter med dette tempo er fint disponeret.
Jeg lægger ud med at sammenligne med Honningbarna, men tror alligevel at svenskerne står lidt skarpere både på melodier og på at holde på den længere bane. Men når alt kommer til alt, så er der noget friskt over Benlås’ tilgang, hvor refleksion er for nogle andre og energien sidder solidt i førersædet.
EP-formatet holder og EP2 kan sådan set fungere rigtig fint som en slags spicy syltet ingefær mellem andre, mere kalorieholdige indslag.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
