Bæst: Det yderste rum ★★★★★☆

0
1193
views

Bæst bevæger sig i alternativ/psych rock med debutudgivelsen Det yderste rum, som viser et projekt, der allerede har en veldefineret lyd og mange kvaliteter. 

Jacob Koefoed, der står bag Bæst, er ikke nogen uerfaren herre, og har en række tidligere projekter på cv’et, blandt andre Battle og Little Bird. Der er da også en gennemgående rød tråd i lyden, selv om variationen egentlig er ganske stor over de seks numre på EP’en. Det bevæger sig fra tungt dronende støj til mere poppede og dæmpede stykker, men næsten altid med guitaren i en central rolle, mens trommerne leverer den pumpende bund.

Det starter med en halv-spacet repetitiv guitar på ‘Noget du ikke fik sagt’, som bygger op i sit eget atmosfæriske tempo, trommerne tilføjer fremdrift, og den effektindsvøbte vokal giver det et lag ekstra stemning. Der er både noget Radiohead fra deres mere eksperimenterende periode over det, og så en masse andet, og det er yderst vellykket. Det samme kan man sige om ‘Bring dem i live’, der har en anden tyngde, og et slæbende riff, men uden det af den grund bliver gumpetungt og sløvt. Bæst formår at være tilgængelige uden at lefle, og det er en god egenskab at have.

Den sfæriske ‘Drøm #2’ slutter næsten før man føler den helt har sat sig, men til gengæld er den specielle ‘L’Ontologie Est Le Terre Promise’ lidt af et stykke – og knap så tilgængeligt som EP’ens tre første numre. Her er nemlig tale om repetitiv rytme og lydklip på fransk, med tilhørende lydeffekter, og på sin egen skæve måde, så er det faktisk ret fascinerende, og fortsætter med at være det med lyttene. Den skramlet støjende afslutning har sin egen charme, og en anden styrke ved Bæst er, at hverken støj eller catchy stykker trækkes ud i en uendelighed af repetitioner.

Herefter skifter EP’en karakter på de sidste to numre, først ‘Ta dig tid’, der med Bæsts egne ord er “pop-vuggende”. Man kan måske også kalde det psych-poppet, og på ‘Ta dig tid’ fungerer det også ret fint for Bæst. Lidt pudsigt ender EP’en med ‘Mellemspil’, som netop lyder som et mellemspil – et instrumentalt stykke, der måske havde fungeret bedre som breaker mellem nogle af de tidligere, mere bastante numre.

Når det så er sagt, så er Det yderste rum et meget spændende og lovende bekendtskab. Bæst formår med relativt simple virkemidler både at skabe noget, der glimter lidt mystisk og fascinerende, samtidig med at man føler sig hurtigt velkommen i universet som lytter. Samtidig har Bæst en relativt bred palet, så der kan males med både atmosfæriske, tungt støjende og psych-poppede penselstrøg. Fremtiden ser ikke blytung ud for projektet, men nærmere temmelig lys. 5 upcoming-stjerner for en særdeles lovende EP.

Du kan finde Bæst på facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.