Home Artikler Aarhus Psych Fest er klar med det endelige line-up

Aarhus Psych Fest er klar med det endelige line-up

2860
0

Aarhus Psych Fest, der løber af stabelen for første gang til oktober på Radar, har tilføjet det sidste navn til årets line-up. 

Danmarks første festival dedikeret til Psych-musikken præsenterer i dag Aarhusianske Narcosatanicos, som den sidste tilføjelse til festivalens line-up. Med blot en enkelt udgivelse i bagagen har bandet allerede fået en del opmærksomhed på den danske Psych-scene med deres intense live-performances, tilsat syret saxofon, stærkt forvrængede guitarer og unikke live-visuals.

Festivalen finder sted d. 11-12. oktober 2013 på spillestedet Radar, og byder på et to-dages musikprogram, der udforsker Psych-musikkens mange afskygninger med både danske og internationale bands på plakaten. På programmet er alt fra neo-psykedelisk rock og skæve støjeksperimenter, til obskur garagerock og post-punk i den høje ende af decibelskalaen.

”Det er vigtigt for os at præsentere en bred palet af Psych-bands fra hele Danmark og, navnlig, det Aarhusianske musikmiljø. Lige nu foregår der en spændende udvikling i hele den danske psych-undergrund. Her er et rigt udbud af bands, som i dén grad adskiller sig fra, hvad man finder på plakaten på andre danske festivaler. Vi har gemt Narcosatanicos, som den sidste annoncering, da de netop repræsenterer denne spændende udvikling i den eksperimenterende del af vækstlaget, som vi håber at festivalen kan være med til at styrke fremover,” fortæller Festivalleder, Stine Kloster, om festivalens musikprogram.

Du kan læse vores interview med Stine Kloster om festivalen fra juni måned lige HER.

På festivalen kan i øvrigt opleves legendariske amerikanske The Asteroid #4 og tyske The Blue Angel Lounge,  som vi både oplevede live og interviewede på Roskilde Festival, og gæstes ligeledes af danske navne som Get Your Gun, Tales of Murder and Dust, hvis seneste EP vi har anmeldt HER, og The Woken Trees.

Se hele line-uppet herunder og læs mere om billetsalg med mere på Aarhus Psych Fests hjemmeside lige HER

1170913_10152464906431494_1258247760_n

Af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

Previous articleKissaway Trail – Nørrebro – 22/8 – 2013
Next articleKissaway Trail: Breach ***** (5/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.