5 udvalgte koncerter i København, uge 37

0
1110
views

Reglerne er simple, undertegnede har støvsuget spillestedernes kalender, misset med øjnene, gnubbet sig i skægget og fundet 5 koncerter i København, som får en anbefaling med på vejen.

Yes, det nye koncept kører videre, i stedet for en samlebåndslignende opremsning af koncerter, som er dødssyg at skrive, og sikkert lige så triviel at læse, så er der skåret ned på antallet af koncerter, til gengæld får de udvalgte lidt flere ord med på vejen – og den store ære af at kunne kalde sig anbefalede! Eller udvalgte? Det må man egentlig selv om… nå, videre.

Vi lægger ud med en enkelt koncert torsdag aften, hvor man kunne sætte kursen mod Vesterbro, nærmere bestemt Kødbyen, og helt præcist Råhuset. Her er der 3 kunstnere på plakaten for en krøllet 50er, det i sig selv er jo en fin grund til at kigge forbi, men de 3 alsidige navne har nu også noget at byde ind med. Tror jeg da, for det er kun de 2 af dem jeg er bekendt med på forhånd.

Vi starter med Jack In The Middle, som er den ubekendte faktor af de 3. Ud fra beskrivelsen er vi ude i noget 60-70’er inspireret rock og rul, med en beskidt og rå guitarlyd. Det kan jo egentlig betyde lidt af hvert, så jeg har taget mig en lille lytter til nummeret “Red Neck Boogie”, som kan høres på bandets facebook side.

Okay, det er i hvert fald skramlet og beskidt i lyden, og svinger faktisk meget godt i boogie bentøjet. Der er, som titlen antyder, noget redneck sydstatsklang og stemning over løjerne, med en vokal der veksler mellem at lyde halv-desperat og godt gammeldaws fordrukken. Det kunne godt går hen og blive et hit live!

Man aner også et vist, om ikke andet, åndeligt slægtsskab med Alabama Black Snakes, som også kan opleves i Råhuset på torsdag. Roskilde bandet, der blandt andet kalder deres genre for “udkantsrock”, havde jeg selv igennem anmelder kværnen for cirka 2 ½ år siden, da de udsendte den røvruskende 5-stjernede boogie-spjætter Shake It Like The Lord Ain’t Watching:

“Rhythm N’ Loose, er den betegnelse bandet selv giver deres musik, og man forstår den. Shake It Like The Lord Ain’t Watching danser løssluppent afsted, så det spjætter i bentøjet og leveren allerede er begyndt at brokke sig. Det er tydeligt at Alabama Black Snakes forsøger, at leve sig helt ind i rollen som forsumpede sydstatsmusikanter, der spiller op til det lokale bonde-bal, og det lykkes også næsten at ramme stilen hele vejen igennem”. Læs hele anmeldelsen HER

Sidste navn er Tobias Ingemann, hvis 8 numre lange debut jeg lige nu er ved at lytte mig igennem og gøre klar til en tur i førnævnte kværn. Derfor ved jeg heller ikke endnu, hvilket ben jeg ender med at skulle stå på. MEN, det er ikke uinteressant det Hr Ingemann har gang i.

Der er flere grunde til, at jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene. For det første blander Ingemann (og band) nogle genrer, som man måske normalt ikke ville sætte sammen. Det er på en måde et sammenstød mellem singer songwriter stil, helt klassisk rocksanger sangskrivning, atmosfærisk rock, tilsat en lidt underlig 80’er vinkel, hvor der stedvis dryssede godt med synthesizer ud over blandingen.

Det fungerer ikke helt gnidningsfrit alle steder, men alligevel er der noget sært charmerende over det, hvor man tænker, “okay, det her burde egentlig ikke fungerer – men jeg kan lide det?”.

Bliv klogere i Råhuset.

Råhuset // d. 10/9 // Kl. 20.00 // 50 kr.

Fredag har jeg fundet frem til 2 tilbud, begge i hvad man kunne kalde kategorien upcoming og sådan lidt pigerne mod drengene – hvis man synes den leg er sjov?

Rust er der dømt 3 gange rocket mandehørm, men der er tale om temmelig forskelligartede duftvarianter, så næseborene får lidt at arbejde med.

Først har vi Faun Legacy, som jeg anmeldte en 3 numre lang alternativt rockende EP fra tilbage i februar måned. Tales From A Happy Home viste et band med hjertet på rette sted, men hvor det sidste i sangskrivningen måske lige manglede. Til gengæld var der tænkt lidt over den samlede pakke:

“…potentiale er der, først og fremmest fordi spilleglæden og troen på projektet skinner igennem i leveringen. Endvidere er der tænkt lidt over den samlede pakke. Tales From A Happy Home er bygget op omkring en rammefortæling om en fiktiv familie, med skænderier mellem forældrene, en ulykkelig teenagedatter med lavt selvværd og en bedstemor på sidelinjen”. Læs hele anmeldelsen HER

Redwolves hed tidligere Awesome Mr. Powerwolf indtil et tysk powermetal band, Powerwolf, blev bange for at blive forvekslet med de skandinaviske power-rockere… eller også var det noget med noget copyright der var på tyskernes side. Anyway, det var da bandet stadig gik under det gamle navn, at jeg selv anmeldte deres EP Wake Up for 2 års tid siden. Dengang blev det til 4 stjerner, hvilket jeg blandt andet begrundede således:

“Awesome Mr. Powerwolf blæser originalitet et stykke og blæser i stedet bare til angreb med gamle våben, der ikke har mistet deres træfsikkerhed. Der er sgu ikke så meget at sige om det her, det er charmerende, velspillet og klassisk god gammeldaws rock ‘n roll”. Læs hele anmeldelsen HER

Siden har gruppen, ud over navneskiftet bakset med nyt, hvilket blandt andet har ført til singlen her ovenfor.

Endelig er der musik for de lidt mere modne herrer, spillet af nogle lidt mere modne herrer, nemlig “voksen rock” fra Bob Sacamano. 5 gutter der alle har passeret de 30 og i nogle tilfælde begynder at kunne skimte de 40 forude, men bare rolig, voksenrock er ikke lig med morfar rock og Mark Knopfler i dette tilfælde.

Stilen kunne vel kaldes en blanding af 90’er rock, elementer fra støjrocken (ikke mindst den ene guitar), mørkemandsrock a la The National, mere poppede øjeblikke, hvor der også er tid til en ballade eller to og så en akustisk dimension, der er mere i retning af noget country/americana præget. Kort sagt, der er en del bolde i luften, men det har indtil videre været nok til både at blive Månedens Demo i Gaffa og få en positiv anmeldelse her på siden i tidernes morgen. Dengang dog anmeldt af en gæsteanmelder, da vi har et redaktionsmedlem bag tønderne i bandet.

Det er dog ikke derfor de også får en anbefaling med herfra.

Rust // d. 11/9 // 20.30 // 40 kr.

Og så er det altså tid til at få nogle seje kvinder på banen (og scenen), på Ideal Bar er der endda 2 bands til at losse dig bag i fredag aften. Hvis det ikke var nok, og det er det jo næsten, så koster det under hunnar kroner! JA

Gabriellas kender jeg ikke andet til end, at det er lykkedes dem at få en single i rotation på P3, som jeg har fanget hist og her når jeg har lyttet til transmissioner fra boldspil. Stilen er fængende pop-punk med et twist af noget der kunne minde lidt om The Bangles møder The Ronettes, spillet med en snert riot grrrl attitude.

Riot grrrl attitude finder du i spandevis hos Taras, en trio vi tidligere har luftet et par numre fra som Dagens Track. De har tidligere haft store support jobs for DAD, og generelt været gode til at få råbt op i undergrunden, så deres navn har det med at poppe op rundt omkring. Trioens stil læner sig udover riot grrrl attituden op af navne som Joan Jett, eller måske hendes tidligere band, The Runaways.

Ideal Bar // d. 11/8 // Kl. 20.00 // 80 kr.

Så har vi vist også brug for et lille hvil og daffer videre til lørdag, hvor vi finder ugens sidste 2 udvalgte koncertarrangementer.

Vi lægger ud på Amager, hvor der kommer godt sus i de sorte metal-gardiner på Beta, når The Vision Ablaze holder release fest/koncert for deres debutalbum, Youtopia. Titlen er, naturligvis, en leg med Utopia begrebet, nærmere bestemt sådan som det præsenteres i Thomas Mores berømte roman af samme navn. The Vision Ablaze mener at dette Utopia findes inde i os slev, derfor tilten Youtopia, og opfordre igennem deres musik til at gøre noget aktivt og gøre oprør mod autoriteter og de illusioner, der kontrollerer os gennem frygt.

Det lyder måske lidt højtragende, og der var da også højt til loftet på EP’en med den rammende titel Reach For The Stars, som jeg tildelte 4 stjerner for lidt over 2 år siden. Stilistisk er vi i den progressive og moderne ende af spektret, hvor der nok især er fundet inspiration på den anden side af Atlanten – eksempelvis hos et band som Killswitch Engage:

“Det er forbandet godt eksekveret, leveret med masser af overskud og selvtillid, fokuseret uden af det bliver for stift og der sker en masse på den begrænsede spilletid, uden at det fremstår rodet. EP’en fungerer samtidig som en smagsprøve på et kommende debutalbum, som bandet allerede er i gang med at indspille – det skal blive spændende at se, om gruppen har materiale nok til et helt album”. Læs hele anmeldelsen HER

Det har de så, kan jeg afslører, for jeg er godt i gang med at anmelder-lytte til skiven og mine forbehold overfor om det nu ville holde over et helt album er ubegrundede.

Beta // d. 12/9 // Kl. 21.00 // 80 kr. (forsalg) 110 kr. (døren)

Sidste stop bliver i denne omgang på KB18, altså tilbage til Kødbyen, hvor der lørdag aften er 3 gange metal i det lavloftede lokale. Mighty Music Tour er overskriften. Det dækker over en lidt blandet landhandel, hvor du serveres tjekkisk dødsmetal fra Pandemia, fransk døds-thrash fra No Return og endelig en omgang energisk moderne metal-opkog fra Ribe i form af Aphyxion.

Sidstnævnte HAR jeg da hørt om, ja, jeg har faktisk anmeldt dem af 2 omgange, begge gange for omkring et års tid siden. Det blev til 4 stjerner til debutten Earth Entangled (bandet er forresten allerede i studiet igen for at indspille nyt), hvor jeg blandt andet skrev:

“I langt størstedelen af tiden, er det en medrivende og hårdtslående omgang moderne dødsmetal, med diverse små afstikkere, det unge orkester knalder i solar plexus på en, men stedvis bliver man en lille smule immun overfor virkemidlerne – og sangene kommer måske til at fremstå lidt ensformige i deres lyd”. Læs hele anmeldelsen HER

Faktisk var jeg endnu mere solgt på bandet live, da jeg hørte dem på Uhørt Festival en månedes tid inden udgivelsen af albummet, hvor jeg kvitterede med 5 stjerner for en koncert der måske nok kun var en halv time lang, men til gengæld var en ordentlig kæberasler til det fremmødte publikum.

Hvis du ikke allerede ved det, eller havde lugtet lunten, så er Aphyxion et af de der unge metalhåb i DK (som forresten allerede har masser af erfaring og rutine), som er værd at holde øje med – inden de eksploderer.

KB18 // d. 12/9 // Kl. 20.00 // 60 kr.

Ja, så gik der lidt metal i den i denne uge, efter en knap så tung omgang sidst – hvor tungt det bliver i næste uge, det kigger vi på….. æh… i næste uge. Ja.

Af Ken Damgaard Thomsen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.