Boten Anna på punket speed møder TikTok hos 10 Kr., der blæser af sted med et hårdtpumpet elektronisk genresammenstød. 9 numre på 23 minutter, smæk for skillingen, men er det en rød øre værd?
Det kommer an på hvad man synes er et godt udbytte for en flad 10er, og hvor meget man kan tolerere smagsmæssigt. Både hvad angår blandingen af smagsnuancer og selve smagen… mine smagsløg blev momentvis kraftigt udfordret.
10 kr. ligger klart i grænselandet for hvad vi normalt ville dække, måske træder han faktisk over den usynlige grænse. Men sådan en grænseløber kan jo tilføre uventet kolorit, så jeg var ikke afvisende for at give det en chance.
Ikke synderligt overraskende, så er 10 kr. ikke at finde på Facebook, det er jo for os gamle. Til gengæld er han ifølge en kort tekst på Spotify at finde på noget, der hedder Grindr, hvor man kan se hans “nudes”. Der står også noget med Only Fans. Nå ja, og Instagram.
Jeg nævner det for at illustrere en af grundene til at give 10 kr. et lyt og noget omtale: han er på mange måder indbegrebet af en moderne kunstner og tidsånden. Både hvad brugen af SoMe (og muligt “misbrug” i form af barok humor, jeg har ikke lige tjekket Grindr og Only Fans), alternativ markedsføring og så rent musikalsk. Hvor alt synes tilladt og genregrænser ophæves så, at frit kan hugges, klippes og klistres og findes inspiration.
Not Mad, But gennemstrømmes af en rå semi-punket energi og attitude, matchende hardcore elektroniske strømninger og pumpende beats og melodier. Lyrikken ligesom musikken sat fri og leveres på flere sprog. Gerne lettere forvrænget og manipuleret af digitale effekter.
Det er næsten formålsløst at fremhæve enkelte numre. Med 9 sange på 23 minutter føles det som en teknologisk tsunami tilpasset Tik Tok, hvor det ene korte nummer glider over i det næste.
Dermed ikke sagt, at der ikke er nuancer og forskelle. Faktisk er der mange, men det samlede billede er febrilsk og flimrende.
Det ene øjeblik lyder det som om man er på en sleazy plastisk stripklub, hvor der danses til “these hoes!”. Øjeblikket efter prøver man at orientere sig i et mere luftigt og æterisk lydlandskab som “PPL PPL PPL”. Efterfulgt af en dunkel halv-psykotisk techno-klingende “Not Mad”, der emmer af frustration og noget der presser sig på for at bryde ud.
“A VIRXE” giver mig billeder af ovennævnte Boten Anna, der er stødt på grund på en østeuropæisk badestrand, hvor man gatecrasher en feriefest. Så kan man spørge: “estórbance os dentes?”. Det er en sangtitel, måske er det portugisisk og er noget med “tænder”? Så er vi nok alligevel ikke på en østeuropæisk strand.
Man kan nemt føle sig lidt fortabt, sat af eller bare almindeligt forvirret, hvis ikke forpustet af at være i selskab med 10 kr. – men jeg er ikke sur. Not mad, but måske lidt betænkelig? Bliver jeg forsøgt fuppet eller ført bag lyset?
Når man er så meget på udebane på flere punkter, som undertegnede er her, kan det være svært at afkode, hvor alvorligt 10 kr. skal tages. Er det her for sjov, død alvorligt eller et sted midt i mellem? Er det moderne musikalsk kunst, eller noget enhver nogenlunde datamat kyndig kunne flække sammen med noget billig software på cirka 23 minutter?
Det efterlader mig lidt med følelsen af at sidde og lede efter det skjulte kamera. Er der nogen, der filmer mig, mens jeg bliver taget ved næsen?! Omvendt så er det også en af grundene til at jeg giver 10 kr. denne opmærksomhed. Bare fordi jeg ikke helt forstår alt hvad der foregår, eller er dukket op til en fest, som jeg normalt ville styre udenom, så gør det den ikke mindre legitim.
Og det virker trods alt som om der er lagt nogle kreative kræfter og tankevirksomhed i Not Mad, But. Det er så bare op til gammelfar her at prøve at afkode klubfesten. Heldigvis er der efterladt brødkrummer i presseteksten, hvor det ikke bøjes i neon men antydes, at 10 Kr. både er at finde i Pride og Pro-palæstinensiske kredse. Samt kan fanges til en releasekoncert på Christiania.
Det her er altså langt fra en indholdsløs og overfladisk fest, selvom der flirtes med og benyttes virkemidler, der kan snyde nokkefår som mig. Derfor får 10 kr. også en anbefaling med på vejen, hvis man trænger til et smut udenfor ens comfort zone. Eller er til elektronisk musik naturligvis.
Not Mad, But er nok ikke en udgivelse, som jeg kommer til at sætte på ofte. Dertil er afstanden til min egen personlige smag trods alt for stor. Men jeg er bestemt ikke sur over, at have fået en for mig anderledes oplevelse.
Af Ken Damgaard Thomsen
