RF08: Yeasayer – Arena, fredag ***

0
852
views

Far out, far fucking out man!

Den historie I skal høre nu fandt sted på Roskilde festivalen, stedet der aldrig sover, hvilket muligvis ikke er helt korrekt.

Folk her flinke, men du kan også opleve opførsel der er lige så tåbelig som den i verden omkring dig samlet på et sted. En af disse folk er The Dude, ” I won’t say a hero, ’cause, what’s a hero? But sometimes, there’s a man. And I’m talkin’ about the Dude here. Sometimes, there’s a man, well, he’s the man for his time and place. He fits right in there. And that’s the Dude, in Roskilde. And even if he’s a lazy man – and the Dude was most certainly that. Quite possibly the laziest at Roskilde Festival, which would place him high in the runnin’ for laziest worldwide. But sometimes there’s a man, sometimes, there’s a man. Aw. I lost my train of thought here. But… aw, hell. I’ve done introduced him enough”.

The Dude og hans gode ven Judas elskede koncerter – også efter en lang dag hvor ejendommeligt klædte typer havde svedt på the Dude´s liggeunderlag, et liggeunderlag som virkelig bandt penisteltet sammen! De kunne hurtigt blive enige om at der måtte være tale om en fejl, det var tydeligvis en anden mands liggeunderlag der skulle have været svedt på, og ikke The Dude´s.

I deres iver efter få opklaret denne sag, som i drastisk tempo bliver meget kompleks og indviklet, ender vores 2 helte i en prekær situation der involverer ombytning af tomme øl dåser for fyldte, særprægede kvindelige kunstnere på festival pladsen, læderklædte tyskere og andre farverige personligheder, blandet godt op med deres passion for koncerter. Og selvom man sjældent ser The Dude deltage lige så aktivt i disse koncerter som mange andre, modsat den mere iltre Judas, så nyder han det i fulde drag!

Ved en af disse koncerter svæver Dude og Judas af sted på et flyvende tæppe oppe blandt stjernerne på den mørke himmel… vent… det er da bare små lys hængt op under en teltdug ved en af scenerne? Og der er ikke noget flyvende tæppe? Vi står blandt andre festival freaks?? Og var det her ikke løst baseret på plottet i The Big Lebowski??
Det skal ikke udelukkes at planter fra Thy området påvirkede opfattelsen af denne dag og Yeasayers koncert på Pavilion, men Brooklyn bandet på scenen virkede nu også ganske mystiske i sig selv.

Musikken på debuten ”All Hour Cymbals”  kan vel bedst betegnes som et syret genre mix af indierock med elementer fra verdensmusikken, for at beskrive det så løst som muligt. Live var inspirationen og nuancerne i lyden forståeligt nok barberet noget ned i forhold til albummet, men det forhindrede dog ikke sangene i at være medrivende og opfindsomme i lange passager.

Der var dog også tidspunkter hvor det hele blev unødvendigt introvert og stenet, hvilket ikke kun skyldes vores mentale helbredstilstand sidst på aftenen. Om det skyldes, at Yeasayer efter eget udsagn havde kørt uafbrudt i 22 timer for at nå frem og tog sig en lille skraber på scenen kan ikke udelukkes.

Effekten var at man i perioder svævede væk fra, i stedet for med, deres toner og det kom til at fremstå noget uklart hvad bandet egentlig ville. Udstik en mere præcis retning for turen og denne oplevelse kunne have løftet sig op til en af de helt store.

Kodi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here