Workers in Songs – Baseball Game – 7/3 – 2017

0
804
views

Vi har i et par omgange anmeldt udgivelser fra det danske country/folk-orkester Workers in Songs, senest EP’en Scrapbook, som er tilbage fra 2015. Den er nu ikke glemt, for bandet har lavet en video til en af EP’ens sange, ‘Baseball Game’, som forsanger Morten Krogh fortæller følgende om:

Idéen til ‘Baseball Game’ kom tilbage i 2010, hvor jeg og et par stykker fra bandet var på rundrejse i USA. Vi var landet i St. Louis og alle, som vi mødte, opfordrede os til at tage ind og se baseballholdet St. Louis Cardinals spille. Vi ankom til stadion fulde af begejstring over at skulle se vores første baseballkamp, men der gik ikke længe før denne begejstring blev afløst af en nærmest trøstesløs kedsomhed. Mens vi sad dér og tyggede på en corn dog, ærgerlige over at vi i vores dovenskab ikke havde læst op på baseball reglerne, fik jeg den tanke, at baseball er ligeså frustrerende som ulykkelig kærlighed. Denne oplevelse blev senere til sangen ‘Baseball Game'”. 

Senere på foråret tager Workers in Songs på turné i Tyskland, og mens de er afsted, har de lovet at sende os en tour-dagbog. Det ser vi frem til, og indtil da kan du lytte til dagens track, ‘Baseball Game’.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here