Home Artikler April 2013 - Fokus Whores & Thieves bryder de danske grænser og udgives i udlandet

Whores & Thieves bryder de danske grænser og udgives i udlandet

2932
0

Lige som vi troede der ikke var mere at skrive om Whores & Thieves, et af GFRock’s favorit rocknavne det seneste års tid, så lander der godt nyt i vores indbakke. De hederockende ludere og lommetyve har fået en international udgivelsesaftale på plads, og gruppens debut album udsendes nu udenfor landets grænser.

Vi har, indrømmet, brugt en del spalteplads på Whores & Thieves, og med god grund, synes vi naturligvis selv. De udstråler meget af det der, ifølge os, hører sig et ægte sveddryppende rockorkester til. Både på deres debut EP The Ugly Truth, og den efterfølgende debut plade Anti Echo Chamber, der udover den 5-stjernede anmeldelse fandt vej til redaktionens top 5 over personlig favorit udgivelser i 2012. Og senest, hvor de viste hvor det rustne rockskab skulle stå, med en blændende live optræden.

Whores & Thieves har nu indgået en aftale, der betyder at Anti Echo Chamber udgives i Tyskland, Østrig og Schweiz i samarbejde med tyske Für Records. Pladen er sat til udgivelse den 24. maj, hvor bandet er i gang med en mindre tour i Tyskland (se tour plan nederst). Für Records er ikke ubekendt med danske kunstnere, da de ligeledes samarbejder med danske kunstnere som Echo Me, Den Fjerde Væg, Artificial Brothers, Where Did Nora Go og Mads Beldring

Om det spændende samarbejde udtaler Whores & Thieves forsanger Christian Bonde:

“Tingene er gået uhyggeligt hurtigt, og det har nogle gange været svært at følge med. Nu skal pladen så en tur udenfor landets grænser, og det er for os helt vildt, at vores lille hyggeprojekt pludselig er blevet til så meget mere.
Vi er vildt taknemmelige over, at der er blevet taget så vel imod fra alle leder og kanter. Det bliver fedt at komme ud at vise tysken, hvad vi synes rockmusik er. Og vi glæder os vildt meget til samarbejdet med Für Records, som virkelig lader til at brænde for sagen”.

Resterende turnéplan for Whores & Thieves:

27/04 – Posten, Odense
03/05 – Realen, Fanø
11/05 – Generator, Ringkøbing
22/05 – Privatclub, Berlin (Tyskland)
23/05 – Groove Station, Dresden (Tyskland)
24/05 – Gladhouse, Cottbus (Tyskland)
25/05 – Blue Note, Magdeburg (Tyskland)

Whores & Thieves udgives i Danmark via Trechoma Records, og kan findes på Facebook HER

Læs endvidere vores interview med guitarist Thomas Callesen HER

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you, hver dag.

Previous articleMomentum – Enter The War – 04/04 – 2013
Next articleFrom The Foxhole: From The Foxhole EP ***** (5/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.