Vessel: Nyt alfabet ★★★★★☆

0
552
views

Anders Mathiasen (også kendt fra Murder) har under bandnavnet Vessel tidligere udgivet 3 engelsksprogede og lavmælte folk-albums. På fjerde album er sproget dansk og det giver umiddelbart et spændende resultat.

Eftertænksom er et godt ord til at beskrive Vessels univers. Det er den akustiske guitar og Mathiasens vokal der er fylder lydbilledet ud, og tager sig sin tid med at gøre det. Man skal lige tune sig ind på, at tempoet er et helt andet end i det meste andet musik vi ellers lægger ører til hos GFR. Men når man så har fået indstillet lyttelapperne, kan man også virkelig begynde at værdsætte de mange fine nuancer og stemningen i de seks sange, der er blevet plads til.

Titelnummeret ‘Nyt alfabet’ åbner for godteposen, og skulle det ikke fremgå af ovenstående, så kræver det tålmodighed at blive suget ind i Vessels lyd. Man skal kort og godt spidse ører. Mathiasens vokal er dæmpet og ind i mellem nærmest reciterende, og tempoet er roligt, nærmest adstadigt, og hvor man måske indledningsvis kan tage sig selv i at blive utålmodig, belønner det sig at lade Vessel tage sig den tid, det tager at udfolde sangene.

“Så mange planløse mil//Førte hen hvor dit grænseløse smil//Hører hjemme//Og jeg må træde til side//Så noget kan tale//Gennem mig”, synger Mathiasen, og så kan man tolke løs på det. Det er aldrig uforståeligt, men til gengæld som regel åbent for en hvis grad af fortolkning, Anders Mathiasens ord. Og der er nogle ret spidsfindige og fine formuleringer i mellem – gå selv på opdagelse.

På ‘Tavs som papir’ har sneen en central plads i lyrikken, den “visker verden ud”, men alligevel gør den noget for sangens fortællers oplevelse af verden – her er guitarspillet understøttet af en diskret, men levende bas, og ditto trommespil, som supplerer lyrikken flot. Og sådan er det egentlig hele vejen igennem Nyt alfabet. Der dukker ikke en eller anden vild krølle op – men musikken er hele tiden i bevægelse, og glider afsted, umærkeligt hvis man ikke tapper ind, men hvis man gør, er der hele tiden små nuancer at udforske. Og så bliver man nærmest overrasket når man opdager at nummeret varer over 8 minutter…

Vi skal også med på en tur til ‘Den næste planet’, eller nogen kommer med, og andre gør ikke. Her er der en næsten umærkelig andenstemme der ligger bag Mathiasens vokal, som giver det en æterisk fornemmelse. Der er i det hele taget noget i lyrikken, der behandler undergangen. På ‘Jorden er rund’ blandes hverdag og dommedag. Her lyder det:

Kan vi enes nu//Når det viser sig// at dommedag er hverdag//Jorden er rund//så himlen over os tyder på//En himmel under os//Måske er der noget vi skal nå//Måske er vi forbundne//Måske er der tid at løbe på//Måske er den oprunden

Tempoet sættes helt ned på ‘Nogen og noget’, som starter helt skrabet instrumentalt, inden bas og trommer og en andenstemme sætter ind. “Hvordan skulle noget kunne sige sig selv//Uden nogen fører ordet?//Kan man tie sig selv ihjel?//Og hvad mon der sker hvis det lykkes?”, spørger Mathiasen.

Til sidst får vi ‘Brød og ånd’, som også er albummets korteste nummer med knap 4 minutters spilletid. “Bliv mig fra livet med eksistensen//For jeg har nok at gøre//For solen den kom forbi idag//Og den havde blomster med”, lyder det her, og resonerer som et sværdslag for at være til stede i hverdagen. Men kan sikkert også læses på andre måder – det er noget af styrken ved Vessel’s univers.

Et univers, der giver associationer til at sidde i en bjælkehytte mens sneen lægger sig som en dyne udenfor. Et lille mikrokosmos, man kan lade sig suge ind i og opsluge af i de knap 35 minutter albummet varer. Et sted, man kan gå på opdagelse, både i de instrumentale detaljer, men også i Mathiasens lyrik. Et rigtig godt album at synke ind i på mørke novemberdage. Ude i efterårsmørket glimter 5 stjerner.

Du kan finde Vessel på Facebook.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here