Velvet Volume, Voxhall 25/11 2017 ★★★★★★

0
3160
views

Lørdag aften viste Velvet Volume hvor rock-skabet skulle stå. På bandets sidste koncert på turneen fremstod de som en stærkt sammenspillet enhed, uden at det virkede som om at der var gået rutine i sagerne.

Voxhall er godt fyldt men langt fra proppet da jeg ankommer under The Bowdashes opvarmning. Balkonen er ikke taget i brug, men samtidig er der et fornuftigt antal publikum.

The Bowdashes spiller også ret ukompliceret rock, men har, i hvert fald på dette ene nummer jeg når at høre, en lidt atypisk hånd-harpe med. Men da jeg ankommer så sent, kan jeg ikke rigtigt give en retvisende anmeldelse af bandet…

Ca kl 22 går aftenens hovednavn på scenen til lyden af Joy Divisions ‘Love Will Tear Us Apart’. Umiddelbart lidt uanseelige med tre medlemmer, men så snart de tager hul på første nummer, fylder de godt på scenen. Både lydmæssigt og i performance.

Det er tight, det er energisk og det er tilpas højt. Og da pigerne i bandet har formået at skrive nogle effektive rock-melodier, så bliver hele udtrykket mildest talt ret fedt.

Allerede som andet nummer falder ‘Honey’, som måske på pladen fremstår lige koket nok med stemmeknæk, men på aftenen slipper ud af denne lillepige-æstetik og snarere fremstår som en mere potent rocksang.

Bassist og guitarist skiftes til at synge – selvfølgelig også af og til i kor – og begge har fremragende sangstemmer. Med Bowie-agtig glimmermakeup fremstår guitaristen Noa lidt ekstravagant, mens bassist Naomi holder sig til et mere jordnært visuelt udtryk. Bag trommerne tæsker Nataja uimponeret og tight derudaf. Ikke så meget slinger her.

Photo: Sebastian Dammark /@idoconcerts

Efter radiohittet kunne man frygte, at bandet ville tabe lidt momentum. Men nej, der bygges oven på og rides på energibølgen. Og da bandet i fjerde nummer endelig kaster sig ud i en regulær guitarsolo (hidtil har det mest været smadret spillen rundt i akkorder), holdes underlægningen fint oppe af bassen – noget, der ikke er givet i et tremandsband. Selv da soloen er en fuzzet sag, som kan være lidt tyndt i lyden, fungerer det fremragende. Der er smæk på damerne!

Det bliver også til lidt rockklicheer, da de to strengespillende søstre mødes på midten foran trommerne og står og spiller op mod hinanden. Men hey! De spiller rock, og det er jo dét, klicheerne er født og lavet til.

Tempoet skal dog lidt ned og cirka midt i koncerten får vi en tung, bluset sag som dog stadig rummer hooks nok til at publikum er med.

Men aldrig er vi nået ned i tempo, før der igen tages fat med fuldfed lyd og energi. ‘Fire’ og ‘Look Look Look’ leveres på den vis uden tab af momentum.

Man må simpelthen imponeres over hvor tight, der spilles og bandet fremstår så uhyrligt professionelt, at den eneste anke der kan være, er at de ikke sætter en finger forkert. Er det så ’for’ godt og pænt? Nej, for vildskaben er der – den får bare aldrig lov til at gå ud over det gode håndværk.

Med blot et enkelt album at trække på, får vi selvfølgelig også et nyt nummer, som der ifølge bandet ’ikke var plads til på pladen’. Det kunne der nu godt have været, da også dette nummer fremstod som en rockperle på denne aften.

Men det var også en indikation på at bandet var ved at være igennem pladen og da de lukker ned med ‘I Think I Need You’ er der ikke mere at tage af. Det gør heller ikke så meget, for vi har fået en fuldfed koncertoplevelse med smæk for skillingen.

Der er noget afsindigt sikkert og overskudsagtigt over Velvet Volume og hjemmebanefordelen bliver udnyttet til det yderste.

Publikum er en blandet flok, men begejstringen lyser ud af gamle som unge og der er ingen tvivl om, at vi har fået en god koncertoplevelse denne lørdag aften.

Bandet måtte for så vidt gerne gentage den i morgen, for med tilpas smadret lyd, sammenspillethed som få, høj energi og gode vokalpræstationer er bandet altid værd at se.

Måske er dette én af de bedste koncertoplevelser, jeg har haft i år. Og selv om jeg ikke kan påstå, at jeg har researchet så meget på pladen ‘Look Look Look’, så var det netop erkendelsen af at bandets for mig lidt ukendte numre også fungerede og blev fremført fedt, der gør at jeg svinger mig op på den fulde plade.

Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag

Foto: Sebastian Dammark/@idoconcerts/Fonden Voxhall

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here