Udvalgte koncerter i København, uge 46

0
775
views

En lidt blandet uge med spredte koncerttilbud er i vente, hvor det virker som om spillestederne er begyndt at tilpasse sig julefrokostsæsonen.

Vi lægger ud med et enkelt onsdagsarrangement, hvor du kan få dulmet metaltrangen på KB18. Det er doom-metallen der tilgodeses her, når chilenske Procession og deres heavy metal doom rammer Kødbyen. Bandet bosatte sig i Sverige i 2009 og har en række udgivelser på samvittigheden.

Med sig har de danske Altar of Oblivion, som jeg syntes vi burde have noget i arkivet om, men det viste sig “bare” at være en anden koncertomtale. Nuvel, klassisk 70’er doom møder et mere poppet 80’er heavy lydbillede.

KB18 // d. 15/11 // Kl. 21.00 // 70 kr.

Vi bevæger os videre til torsdag, hvor første destination er Loppen. Her er det opvarmningen der springer i mine øjne, hovednavnet er det australske psych-grunge band Pretty City, en ubekendt størrelse for mig.

Opvarmningen er til gengæld danske Deerborn, som jeg tildelte en topkarakter for deres debutalbum tilbage i februar 2017:

“Det samlede indtryk er en form for organisk og flydende collage, af elementer og klange fra Neil Young, Springsteen, Kellermensch/Sebastian Wolff, My Morning Jacket, Arcade Fire og The Awesome Welles.

Crash and Burn er kort og godt en vidunderlig plade, stort set uden fejl og mangler, et sammenhængende og magnetisk værk, der suger en ind og knuger sig tæt til det blødende hjerte, der dunker løs inde i mørket. Det er til tider storladent og pompøst, det siger næsten sig selv, men ikke på en overdrevet melodramatisk og flæbende facon – tværtimod foregår en stor del af dramaet også mellem linjerne og noterne, i musikkens skygger og steder hvor det er som om Deerborn forsøger at gemme sig lidt. For sig selv?”. Læs hele herligheden HER

Loppen // d. 16/11 // Kl. 20.30 // 50 kr.

Så skal vi en tur i Ungeren, hvor der er tre bands på plakaten torsdag aften. Fra USA får vi Lumpy and The Dumpers, der er nogle “fucked up, nasty, slimy and snotty punk weirdos” – det sælger jo nærmest sig selv… Fra Aarhus lokkes der med en på snotten fra hardcore punkerne Bad Stroke og endelig er der mere klassisk, amerikansk klingende punkrock fra lokale The Monoliths, som jeg anmeldte en plade fra for 2 måneder siden:

“The Monoliths lyder på en måde både lidt gammeldags og samtidig tidløse på deres 10 numre lange debutplade, der blot hedder The Monoliths. Man fornemmer arven efter de grå og trøstesløse 80’ere, i hvert fald hvis man levede på den forkerte side af yuppie-hegnet. Her minder bandet og deres udtryk mig lidt om et amerikansk band som Protomartyr. Men der er også noget meget “brunt” rockende og kværnende over udtrykket, og noget lidt skævt og anarkistisk som kunne sende tankerne i retningen af ligeledes amerikanske Titus Andronicus”. Resten kan læses HER, men formateringen er fucket op i anmeldelsen, så læsevenligheden er lidt tvivlsom… det er punk og WordPress anarki!

Ungdomshuset // d. 16/11 // Kl. 20.00 // 50 kr.

Eneste stop fredag aften bliver på Spillestedet Stengade, hvor der bydes op til Pardans. Gruppen udsendte sidste efterår det 7 numre lange avantgarde-punkede album Heaven, Treson, Women, som jeg virkelig ikke brød mig om. Ja, det var da en underlig anbefaling, men var det nu helt fair, at jeg overhovedet anmeldte pladen?

“Jeg vidste det faktisk allerede da jeg satte Heaven, Treason, Women på første gang. Følelsen var der med det samme, sammen med en blanding af lidt dårlig samvittighed, apati, vrede, ligegyldighed og tvivl. Jeg kunne bare ikke lide de avantgarde punktoner der strømmede ud af højtalerne, ledsaget af en mørk, halv-manisk, ligeglad, men cool og teatralsk snakke-synge vokal. Rent faktisk var jeg ret sikker på, at jeg hadede det”.

Og hvem ved, det er endda muligt at jeg tog fejl! I hvert fald var det godt nok for Roskilde Festival, der i år gav Pardans en plads i Rising programmet.

Support: Collider

Stengade // d. 17/11 // Kl. 20.00 // 90 kr.

Lørdag står i de tungere toners tegn, med to arrangementer, et i centrum og et i en omegnskommune. Vi lægger ud med en centralt placeret knytnæve i Studenterhuset, hvor der under Hellbound banneret præsenteres tre bands for nærmest ingen penge.

Folk-metal gruppen Vanir har vi en enkelt album-anmeldelse i arkivet med,  Jonas var godt nok “kun” ude med 3 stjerner til The Glorious Dead fra 2014, men det var muligvis mere et udslag af at han fik en overdosis af nogle af gruppens virkemidler, som sækkepibe, end det var direkte møntet på black metal folkernes musikalske meritter?

“Jeg er temmelig overbevist om at Vanir nok skal sparke grum vikinge-rumpe live, men The Glorious Dead bliver aldrig helt glorværdigt for bandet, dertil er kompositionerne for ordinære, omend bandet spiller alt hvad de har lært. Jeg ender faktisk også med at savne mere nordisk islæt (det er meget internationalt klingende dødsmetal, Vanir byder på), når nu sangene er centrerede omkring vikingeuniverset. Samtidig ender jeg heller ikke helt med at være fan af den omfattende brug af sækkepibe, og derfor ender vi ‘kun’ på 3 store stjerner til The Glorious Dead”. Læs hele anmeldelsen HER

Encyrcle har jeg oplevet en enkelt gang live, da de gav den gas i Dødsmaskinen, i Ungdomshuset, for en 1 ½ års tid siden. Jeg kaldte bandets stil “en slags gammeldags, næsten tysk-klingende speed metal, med elementer fra thrash og mere storladne udflugter”.

Endelig har vi Remains, der ifølge dem selv spiller “fitness rock”, med inspirations i navne som Red Fang og Mustach.

Studenterhuset // d. 18/11 // Kl. 20.00 // 40 kr.

Svinger man i stedet for forbi Forbrændingen i Albertslund, så diskes der op med lidt af en ondsindet lækkerbisken når Heavymetal.dk præsenterer Night of Black Attack 2.0. Satanic Assault Division er eneste navn vi ikke rigtig har noget i arkivet om, til gengæld er det et badass bandnavn.

Så har vi et band som vi har anmeldt live en hel del gange efterhånden, nemlig Solbrud. Fra deres sorte triumf på Roskilde Festivals Pavilion Scene i 2013, båret frem af taktfaste satans tilråb, over MTV Headbangers Ball på Beta i slutningen af samme år, på Radar i Aarhus i begyndelsen af 2015 frem til de fik mørket til at falde over Langenæskirken i Smilets By i forbindelsen med festugen sidste år. Den koncert medførte forresten en mindre mediestorm og debat, da en række præster fik det gevaldigt galt i halsen, at et black metal band skulle spille i en kirke.

Albummet Jærtegn sendte jeg 5 stjerner efter for et par år siden, mens Jonas var ude med 4 stjerner til efterfølgeren Vemod i sommers.

“ORM spiller grumt og hæsligt nok til at skolegårdens hårde nitter, ovre i hjørnet, kan være med, og smukt og inkluderende nok til, at folk der måske ikke ville bevæge sig ind i det område, kan være med. Det skyldes både bandets sans for stort anlagte melodier, men også bare noget så enkelt som fremragende sangskrivning”.

Og så fik de eller topkarakter for deres selvbetitlede debut i min anmeldelse tilbage i marts måned, 6 stjerner blev der sagt! Black metal ‘n roll, vammel heavy, led undergrund, fucking fedt, kald det hvad I vil: ORM.

Men der er mere! Du får nemlig også Slægt, der har årets hidtil bedste danske metal udgivelse på samvittigheden i form af Domus Mysterium der udkom tilbage i maj måned.

“Over 8 numre tager gruppen os med på noget af et ridt, hvor heavy metal delen, for ikke at sige klassisk tungrock der lugter af 70’erne, fylder endnu mere i lydbilledet end på Beautiful & Damned. Det sker så måske lidt på bekostning af den sorte metal, men fortvivl ej, der er stadig rigeligt med hvirvlende og hæsblæsende trommer, brusende guitar og ikke mindst maltrakteret vokal”.

I sommers oplevede jeg dem også live på Copenhell, godt nok missede jeg de første 10 minutter pga. parkeringshelvedet på Refshaleøen, men det jeg nåede af koncerten viste et band der er vokset voldsomt i forhold til de to tidligere gange jeg har set dem på en scene. Dygtige har de hele tiden været, men nu fyrer de afsted på samtlige cylindere.

Så var der heller ikke mere.

Forbrændingen // d. 18/11 // Kl. 19.00 // 119/149 kr.

Vi lukker og slukker med to hurtige, internationale søndagstilbud. I Store Vega er der misantropisk messe med Sun Kil Moon aka vrisne Mark Kozelek. I Amager Bio er det en anden Mark der lader mørket sænke sig over Amager, nemlig Mark Lanegan og hans heroin-hærgede gravkammer-røst. Lanegan har lusket rundt i skyggerne på musikscenen siden 80’erne og jævnligt stukket hovedet frem (sikkert med lukkede øjne) med projekter som The Screaming Trees, gæsteoptrædener med Queens of The Stone Age, sang i Soulsavers, rendestensrock sammen med Greg Dulli i Gutter Twins, et hav af soloudgivelser og meget, meget andet.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Henrik Moberg Jessen, Solbrud pressefoto

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here