Home Artikler Tour Nyt: Plekter & AuditionDays, Blood Label, Vi Sidder Bare Her, Whores...

Tour Nyt: Plekter & AuditionDays, Blood Label, Vi Sidder Bare Her, Whores & Thieves & Spids Nøgenhat

2679
0

Så er det igen tid til at kigge i kalenderen rundt omkring i landet, her er en række navne der har annonceret turnéer.

Vi starter med en tur ned i det danske vækstlag og med bands derfra. Plekter og AuditionsDays er i fuld gang, og hvad er det mon for noget? Lad os se hvad de skriver i pressemeddelelsen:

“Med sin lange række af koncerter og overvejende to bands per aften – et lokalt og et gæsteband – giver Plekter orkestre mulighed for at optræde på en række etablerede spillesteder landet over. Formålet er at øge deres erfaringer med PR arbejde, turnéplanlægning og kommunikation til spillesteder. Samtidig får bands skabt kontakt til bands og spillesteder i andre byer og når ud til et bredere publikum.

 AuditionDays giver mulighed for at spille foran en bredt sammensat gruppe af personer fra den etablerede musikscene. Efterfølgende får hvert band individuel feedback på deres optræden og musik. “Coachene spotter ting som musikerne aldrig selv vil have mulighed for at se,” udtaler dagligleder Jesper Krüger fra ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere). “Samtidig giver den professionelle feedback ofte den samme erfaring som 10-15 koncerter ville. Endelig er der bands for hvem AuditionDays er et klap på skulderen og ros mht., at de er på rette vej.”…..”.

De omfangsrige tour-planer til arrangementerne kan findes her: Plekter  og AuditionDays

Aarhusianske Blood Label, ja det er metal, er på vej ud på de hårde landeveje i forbindelse med udgivelsen af deres album Skeletons. Pladen udkommer d. 17/3, men allerede fra i aften kan du få fingre i den og opleve bandet live når de spiller til Mighty Fight Night i Pumpehuset.

Den fulde tour-plan ser således ud:

07.03.14 Pumpehuset, København (m. Fall of Pantheon, Panacea m.fl.)
22.03.14 Generator, Ringkøbing (m. Hatesphere)
04.04.14 Folkets Hus, Struer (m. Illdisposed & Hatesphere)
11.04.14 Sønderborghus, Sønderborg (m. Hatesphere)
12.04.14 Kansas City, Odense (m, Hatesphere)
29.03.14 Gimle, Roskilde (m. Hatesphere)
25.04.14 Konfus, Esbjerg (m. Aphyxion)
26.04.14 Studenterhuset, Aarhus (m. Aphyxion & Panacea)




I en noget anden boldgade finder vi trioen Vi Sidder Bare Her, der består af Michael Simpson, Frithjof Toksvig og Jørgen Leth. Den umiddelbart umage trio er klar med deres tredje udspil sidst i april, Ingen Regning Til Mig, 14 nye sange, der i følge dem selv handler om:

“(…) små billeder af verden og refleksioner ud fra Jørgens unikke betragtninger. ”En slags Thomas Winding for voksne” spøger Mikael Simpson. I “Kalkunhals” fabulerer Jørgen over det at slæbe fødderne hen ad gaden og håbe intenst på at folk ikke lægger mærke til kalkunhalsen.

Jørgen Leth er nærmest i en psykedelisk tilstand når han taler om “At henvende sig til gud“ eller “Lytter til stilheden” og charmerende ad libitum på “Over en sagte ild” og “Den hvide serviet”. Vi kommer omkring løgn, deponerede ting, mænd der græder og en tur gennem Danmark i tog”.

3 tour-datoer:

15.05.14 Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
16.05.14 Musikkens Hus, Aalborg
17.05.14 DR Koncerthuset, Koncertsalen, København




Et navn navn der barsler med nyt album er Whores & Thieves, men først en lille tour. Albummet bliver opfølgeren til deres roste debut Anti Echo Chamber, der blandt andet modtog 5 stjerner her på siden, den og det omfangsrige materiale omkring bandet vi har bragt i tidens løb kan du finde HER.  Dog vil jeg lige fremhæve en enkelt live-anmeldelse fra marts sidste år da Whores & Thieves gæstede Rust, i den (også) 5-stjernede anmeldelse lød det blandt andet:

“Højdepunktet i det tætpakkede og dynamiske sæt, kommer i form af en djævelsk og gnistrende fremførelse af ”For The Sake Of My Condition”. Bandet er ved at rive scenen fra hinanden med deres instrumenter, og forsanger Christian Bonde skriger og ånder rock ‘n roll på vokalen, så man næsten frygter et kollektivt sammenbrud deroppe på den lille scene”. Læs hele anmeldelsen HER

Tour-datoer:

14.03.14 – Lygten Station, København
19.04.14 – Realen, Fanø
26.04.14 – Offspring Festival, Tivoli
17.05.14 – RUST, København
24.05.14 – Agerbæk festival
21.08.14 – Byhaven, Pumpehuset, København




Spids Nøgenhat er tidligt ude med annonceringen af en efterårstour. Bandet rider på lidt af en bølge, eller røgsky (?), efter udgivelsen af Kommer Med Fred sidste efterår. Den psykedeliske gruppes kun andet album efter dannelsen i slut-halvfemserne, og opfølgeren til kultklassikeren En Mærkelig Kop The, der udkom i 2001. Anmelderne har klappet i hænderne og haft de store rosende gloser fremme om Kommer Med Fred, inklusiv vores egen Jonas, der tildelte albummet 5 stjerner HER og ligeledes kvitterede med 5 af de gode for deres koncert på Atlas i Aarhus tilbage i november måned.

Roskilde Festival har netop tilføjet syre-rockerne til årets line-up, men efteråret byder også på flere muligheder for at opleve bandet:

20.09.14: Den Grå Hal, København
04.10.14: Gimle, Roskilde
10.10.14: Studenterhuset, Aalborg
11.10.14: Atlas, Aarhus
17.10.14: Posten, Odense




Af Ken Damgaard Thomsen

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleTorment: EP/Demo ***** (5/6)
Next articleGFR Live: Little Johnny Walker og Kellermensch, Radar, 7/3 – 2014 **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.