Home Anmeldelser Thor Boding: Sange Fra Den DAB-døde Zone ★★★★☆☆

Thor Boding: Sange Fra Den DAB-døde Zone ★★★★☆☆

2867
0

Thor Boding’s dansksprogede solo-debut er en rejse gennem de seneste 10 år af Thor’s liv, der blandt andet har bestået af flere mislykkede forelskelser, og derfor er EP’en da også gennemsyret af kærlighed, god som dårlig.

En kærlighedsrejse, der har et par bump på vejen, men som helhed fremstår som et lille livsbekræftende værk, for man er sgu en muggen sut, hvis man ikke bare blive en smule glad i låget, når man lytter til Sange Fra Den DAB-døde Zone.

Genremæssigt bevæger vi os i et univers der er inspireret af gode gamle bands og artister som Peter Ingemann, Røde Mor og Young Flowers, der kunne nok nævnes flere, men det er dansksproget rock/folk/beat fra da (min) mor og far var noget yngre, garneret med nutidige tendenser.

Thor fortæller selv følgende om EP’ens lidt spøjse titlen: “Den stammer fra Falster, da byen jeg boede i som dreng, lå i et hul, hvor DAB-båndet ikke kunne nå ud – havde vi boet 1½ kilometer i hvilken som helst retning, havde vi kunne tage DAB, men det kunne vi altså ikke i ”Meelsehus”. Også en lidt sigende titel for hvilken kulturel udørk Falster i grunden egentligt er”.

Ja, der er som sagt et par bump på vejen, egentlig ikke fordi det er dårlige sange, men på “5 Små Ord” og “I Min Verden”, får jeg personligt nok af kærligheden, der bliver smurt liiige tykt nok på, og på trods af at de også har deres charme, så bliver det en anelse for meget og kliche-agtigt. Men sammen med de resterende sange, passer de faktisk helt ok ind, om ikke andet, så formår de så sandelig også at smide et smil på læben.

EP’en består af 6 sange, og jeg vil især fremhæve sangene “Stoffet”, “Hey Babe” og “Sangen Om Hans Marius”, da de i min optik står stærkest, og hvor “Hey Babe” babe vinder en tæt kamp, som Sange Fra Den DAB-døde Zone’s bedste sang.

Spøjst nok er det også den nyeste sang på EP’en, en god gedigen beatrock sang, som er en hyldest til Thor’s kæreste, Yvette, som er en fast støtte i hans musikalske karriere, og tak for det, ellers var vi vi blevet snydt for denne lille rockperle. Det er beskidt, det er retro og det er sublimt håndværk, og sangen er da netop også blevet udvalgt til Ugens Anbefaling på DR’s KarriereKanonen.

Men EP’en åbner med “Stoffet” som er en mere reguler upbeat rock-sang, stadig med referencer fra the good old days og lidt 00’er feeling. En velkomponeret og overbevisende stykke musik, der er svær ikke at rocke med til.

Sidste sang jeg vil fremhæve er “Sangen Om Hans Marius”, en lidt løjerlig titel, men det er, som skrevet, nemlig en sang/fortælling om Hans Marius. Her er der dømt folk, som man spillede det før der gik mode i skidtet, det holder 100%, og er om noget autentisk.

Sange Fra Den DAB-døde Zone er en fornøjelig lille humørspreder, af den positive slags. Og på trods af at ikke alle sange er lige originale, så formår Thor Boding at gøre dem til hans helt egne, og selvom der er et par “over-the-top-love-songs” på skiven, så kan jeg kun anbefale at man giver EP’en et lyt, især hvis man er til musik fra den gamle skole. Jeg er ihvertfald godt tilfreds med, at denne EP kom ud af den DAB-døde zone, og sender 4 store stjerner efter Thor Boding.

Du kan hente Sange Fra Den DAB-døde Zone kvit og frit lige HER

Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde

Previous articleJet Black – 40 – 8/1 – 2015
Next articleSpoon – Do You – 9/1 – 2015

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.