The Woken Trees: NNON ****** (6/6)

0
3147
views

Foto: Lasse Høgh

The Woken Trees er et 6 mand stort band fra København, der leverer forstyrrende post-punk (med mere) med både nerve, intensitet og melodisk bid. Debuten NNON holder international standard. 

The Woken Trees har rumsteret lidt i undergrunden et stykke tid – med opmærksomhed fra flere musikblogs både i Danmark og udlandet, opvarmningstjanser for blandt andre Kitty Wu (som man godt kan trække nogle sammenligninger til) og senest The Telescopes, spilletid på P6 BEAT, ligesom bandet var en tur i Norge under by:Larm og for nylig også har spillet et par koncerter i Tyskland. Og opmærksomheden er fuldt fortjent – og bliver forhåbentlig endnu større med udgivelsen af NNON.

Allerede fra første track, ‘Orders’, bliver man suget ind i The Woken Trees’ mørke og på én gang både minimalistiske og komplekse, post-punkede lyd-univers. Med et relativt simpelt repetitivt riff bygges sangen op, mens synths og Kim Heyst’s dybe vokal, der på en gang har en både nær og fjern tilstedeværelse, sætter stemningen. Der er noget nærmest okkult over stemningen på NNON, som er skrevet mens de 6 bandmedlemmer boede sammen i en gammel, forladt villa udenfor København, og havde øvelokale i den fugtige kælder, hvor stearinlys var eneste lyskilde.

På ‘Dead Underwood’ fortsættes stilen, nu med en hektisk hjerterytme, og her er samtidig et catchy omkvæd, der sørger for, at det er et nummer man husker. “Help me build it up and help me tear it down”, synger Kim Heyst, på det nærmest vanedannende omkvæd.

På den efterfølgende ‘Holy Water’ sænkes tempoet til en langsomt dunkende puls. En god og stemningsfuld afveksling, der fører over i ‘Yells’ , der atter skruer op, for både tempo og instrumenter, og står særdeles stærkt i det samlede billede. Tracket har allerede været ude et stykke tid, med en foruroligende, tilhørende video, hvor der er skumle ritualer i skoven. Det er fortsat et glimrende, dystert rockende nummer, som trækker tråde til Joy Division og ligesindede efterfølgere, men stadig formår at være sit eget, blandt andet fordi The Woken Trees lydbillede er rigt på små nuancer – en guitar, der twanger, synths, eller næsten uhørligt kor.

‘Succubus’ tager måske sin inspiration fra et South Park afsnit (?), hvor kvinder udvikler sig til altfortærende væsner, hvis man går ind i et forhold med dem – det kunne i hvert fald lyde sådan på teksten “Don’t feed her an arm/She will consume it all/And change her form/Into something foul”. Nummeret er potent, og alligevel skæv og fængende, beskidt rock, som svinger så det er en fryd.

Den fremragende ‘Children Of Chalk’ smelter de to tempi, The Woken Trees ellers opererer i på mange af numrene, sammen. Et nummer, der tager sig tid til at bygge op, både tekstmæssigt og musikalsk – en linie som “You buried yourself in me/Forcing me to care/Forcing me to see” resonerer et stykke tid, og kan tolkes på flere måder.  På nogle punkter, er den midterste trio af numre et naturligt centrum på albummet, 3 glimrende numre, der på hver sin måde fremhæver The Woken Trees’ styrker, men det stopper på ingen måde her.

På ‘Open Wounds’ er vi igen i det hektiske tempo og en fornemmelse af at jage og blive jaget. Sangen viser igen et band, der formår at dosere sine virkemidler virkelig godt og sætte instrumenterne ind næsten så præcist som kirurgiske instrumenter. Man føler sig som lytter ind i mellem elektrificeret, som et Frankensteins monster, der bliver sat strøm til, af en guitar, nogle synths, eller noget tredje, der pludseligt, og alligevel på en måde, der føles velkendt, sætter ind og løfter The Woken Trees’ numre et godt stykke over, hvad man kunne forvente på en debut.

På de afsluttende numre sænkes tempoet igen – ‘Half Hollow’ bygges langsomt og tålmodigt op, til instrumenterne slippes fri i en befriende storm der er mere post-rock end post-punk, mens ‘Your Sun, Your Skull’ er holdt helt i det afdæmpede hjørne, omend teksten også er i den mere foruroligende ende.

Selv om jeg godt kunne ønske mig, at der var mere tempo på sidste del af albummet, og der er en enkelt skønhedsplet eller to (der er et eller andet ved breaket i ‘Open Wounds’ som skurrer en lillebitte smule i mine ører, ligesom teksterne kan blive endnu bedre), så er det en fremragende debut, The Woken Trees har skruet sammen med NNON. Selv om der altid er små elementer, der kan forbedres, er der også en langtidsholdbarhed og så højt et niveau generelt på albummet, at jeg må hive 6 stjerner op af lommen til The Woken Trees. Jeg ønsker mig allerede en opfølger og vil benytte mig af førstkommende mulighed for at opleve dem live.

Anmeldt af Judas

NNON udkommer i dag, d.11. marts, på Pad & Pen Records. Læs mere om The Woken Trees på deres facebook-side

Vi havde ‘Yells’ som dagens track i sidste uge – tjek videoen ud her.

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!