The Sleeplings: Elusive Lights of the Long-forgotten ★★★★☆☆

0
528
views

Aarhus-trioen The Sleeplings har barslet længe med debut-albummet Elusive Lights of the Long-forgotten, hvor piano står centralt i det skævt rockende lydbillede. 

The Sleeplings udspringer af spøgelses-folk-rock-projektet Oziris, som guitarist, sanger og sangskriver Jesper Kragh og trommeslager Steen Lauridsen tidligere udgav musik som. Nu har de fået Peter Just med på keys, piano og bas, og han har været med til at samle trådene til et nyt udtryk, som får luft under vingerne på Elusive Lights of the Long-forgotten.

I pressematerialet nævner bandet selv Smashing Pumpkins og Grizzly Bear som referencepunkter, og dem kan man sådan set godt høre i musikken – jeg vil så tilføje at jeg også ind i mellem synes jeg kan høre elementer af Kashmir i deres ikke helt løsslupne, men stadig lidt skæve passager. Hos The Sleeplings er det ud over Jesper Kraghs guitar især pianoet som sætter retningen, og det er med til at give albummet et udtryk, som bevæger sig væk fra rockens mest befærdede veje anno 2017. Selv om jeg faktisk ind i mellem kunne ønske mig, pianoet fik endnu mere plads.

Åbneren ‘Dead Horse’ starter således med piano, som næsten lyder som et klokkespil, og Jesper Kraghs vokal, inden guitaren hugger ind og hiver sangen op i tempo med en skævt vuggende rockrytme – og pianoet følger med. Det er også forståeligt at ‘Dead Horse’ har været sendt i forvejen som video-track, for det er også et ganske catchy rocknummer – og et af de steder på pladen, hvor jeg kommer til at tænke i retning af Kashmir.

Pianoet fylder også godt i landskabet på ‘Apothecary’, som måske havde fået lov at være en mere hjemsøgende oplevelse med en knap så dominerende guitar, mens den poppede melodi med æterisk “uuu-uuu-uuu-uuuh”-kor får mere plads på ‘Faye Valley Skeleton’. Her kigger instrumentering fra indie-poppens værktøjskasse også frem, og bringes til god anvendelse.

Så bliver det straks mere bombastisk rockende på ‘Mary the Quiet’, hvor det næsten bliver Muse’sk ind i mellem, mens ‘Fog Walkers’ sætter tempoet ned igen. Her går guitaren og pianoet igen godt i spænd, og The Sleeplings rammer et charmerende, skævt-rockende drive, hvor instrumenterne også får plads. Her synes jeg, de lykkes rigtig godt med deres lyd. Det samme er tilfældet på ‘Broken Light Spectre’, som også rammer en glimrende balance mellem piano og elektrisk guitar, mens Lauridsen på trommerne fint sørger for at binde det hele sammen.

Albummet rundes af med den tempofyldte ‘James’ og til sidst den overskudsagtigt slentrende ‘Long-forgotten’, der langsomt bygges op til en distorted riff-mur, før den igen vender tilbage til det lysere udgangspunkt. Her får vi igen en smagsprøve på, at Kragh godt kan skrue fængende passager sammen, med et uuh-uuh-stykke, som er lige til at nynne med på.

Elusive Lights of the Long-forgotten trækkes heller ikke unødigt i langdrag, og numrene spiller fint sammen. Det er tydeligt, hvad det er for en lyd og udtryk, The Sleeplings sigter efter, og især pianoets vægtige rolle er med til at give det en skæv og en smule hjemsøgt hotel-agtig stemning ind i mellem, sammen med korstemmerne, og de blæsere og strygere som også sniger sig ind her og der. Engang i mellem er det dog som om, The Sleeplings ikke tror helt nok på at klaveret kan bære, og guitaren bliver næsten for dominerende et par steder, men overordnet set slipper bandet godt fra debutalbummet.

Det kunne sådan set godt være endnu mere skævt og hjemsøgt uden jeg ville stå af, og jeg tror egentlig lyden kan appellere relativt bredt; for eksempel til folk, som holder af de nævnte referencer. Vi lander på 4 stjerner til The Sleeplings.

Du kan finde The Sleeplings på facebook. Der er reception for albummet på Fairbar i Aarhus lørdag d.11/2 kl. 15.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here