The Rock History Revisited – Interview med Sune “Køter” Kølster

0
724
views

For knap et år siden udsendte Sune “Køter” Kølster (og hans stribe af gæstemusikere) den ambitiøse dobbelt LP The Rock History, hvor Kølster og co. bogstaveligt talt spillede sig igennem rockhistorien. På fredag opføres værket for kun anden gang, denne gang på Rockmuseet i Roskilde. Vi har fået en længere snak med bagmanden om pladen og tiden op til og efter udgivelsen sidste år.

“Man kan næsten ikke andet end holde af Sune “Køter” Kølster og hans gæstestjerne besatte vanvidsprojekt The Rock History, hvor han over en dobbelt LP forsøger, ja, at spille sig igennem rockhistorien.

Fra 50’ernes dansesale rock og rul over den psykedeliske rock og punken, helt op til metallen og det sorte endeligt. Ambitiøst, modigt, dumdristigt, elskeligt, medrivende, skørt, indlevende og skabt med stort overblik og ikke mindst kærlighed.

Respekt! Ikke mindst fordi det hele bare er så forbandet gennemført, inklusive det flotte cover og artwork. Uden sans for den slags detaljer, ville projektet nok være kollapset under sin egen vægt, eller faldet fra hinanden”.

Således lød min begrundelse, da jeg inkluderede udgivelsen på min personlige top 5 over favorit albums i 2016. Jeg var også tilstede i Pumpehuset for godt et år siden, da pladen blev fejret med en uropførelse af hele molevitten, inklusive en lang række gæster som også hjælper til på albummet.

På fredag, den 28/4, opføres pladen igen live, denne gang på Rockmuseet Ragnarock i Roskilde. I den anledning har vi endnu engang fået os en længere snak med bagmanden, Sune “Køter” Kølster om The Rock History. En slags del to til dette interview, som fortæller forhistorien.

Det er nu snart et år siden, at The Rock History pladen udkom, hvis du tænker tilbage, hvordan var tiden op til så?

Tiden op til at The Rock History udkom var en af de mest hektiske perioder i mit liv! Jeg havde sat alt på et bræt. For det første med udgivelsen, jeg havde smidt så mange penge jeg ikke havde efter den, og som om det ikke var nok, havde jeg også lejet Pumpehuset uden nogen form for sikkerhed for at pengene kunne komme ind igen…

Jeg stod med udsigt til bundløs gæld og arbejdede 72 timer i døgnet, ikke bare med at forberede udgivelsen og øve op til koncerten, men jeg stod for ALT… Logistikken til koncerten, pressearbejdet og ikke mindst det kæmpe arbejde det var at overtale 600 mennesker til at de skulle købe billetter til koncerten i Pumpehuset.

Det var 24/7 og det var liv eller død, knald eller fald, og det var skide skægt… Og det så sort ud lige til sidste øjeblik… Og pengene.. De kom lige præcis ind… Jeg tror at jeg fik et overskud (eller underskud, det kan jeg faktisk ikke huske) på et par hundrede kroner.

Det var noget af et projekt, både hvad ambitionsniveau og logistikken/processen med at få pladen færdig angår. Nu hvor det er kommet lidt på afstand, hvordan har du det så med pladen og arbejdet med den?

Jeg kan ligeså godt sige det som det er: Jeg ELSKER den plade! For det første er det den bedste plade jeg personligt har lavet, men jeg synes også helt nøgternt og upartisk at det er en af de fedeste rockskiver ever, ha ha. Jeg havde en vision og jeg kastede alt jeg havde i hænderne og satsede alt for at føre den ud i livet. Og jeg synes sgu det lykkedes.

For nyligt genhørte jeg pladen efter lang tids pause, hvor jeg også var begyndt at blive i tvivl om den egentlig var så god når jeg hørte den igen. Og jeg nød virkelig at høre den. Udover at det sgu, når jeg selv skal sige det, er nogle skide gode sange, så er der simpelthen så mange sublime musikerpræstationer på pladen, Troels og Christian spiller som en drøm hele vejen igennem, og hver gang der kommer gæstemusikere på, bidrager de med energi, poesi og variation.

Det er fantastisk. Og sidst men ikke mindst så har Flemming simpelthen lavet et lydmæssigt mesterværk. Den lyder så sindssygt godt, det lyder virkelig som 50’erne, 60’erne etc, men alligevel er der en rød tråd igennem det hele.

Hvordan opfattede du selv modtagelsen og omtalen pladen fik?

Jeg synes at pladen blev modtaget rigtigt godt. Der var mega meget presse, skide gode anmeldelser og generelt thumbs up lige omkring udgivelsen. Og den blev nævnt som et af årets fedeste albums i GFR!!! Jeg er totalt glad og tilfreds. Jeg må indrømme, at jeg godt kan undre mig over at den ikke satte flere spor end den gjorde. At den ikke blev nævnt hverken i forbindelse med Steppeulv prisen eller Danish Rock Award.

Det vi har gjort med The Rock History er jo aldrig nogensinde blevet gjort før. Jeg kommer aldrig til at forstå mekanismerne i, hvad der bliver hyldet og hvad der bliver skyllet ud i lokummet… Men det er jo bare ego… Sådan har vi det jo nok alle sammen. Der er så mange om buddet. Og det, der er allervigtigst for mig, er at værket blev som det blev, der er jeg 100% tilfreds, og det er sgu da det højeste man kan opnå.

Udgivelsen blev fejret med en stort anlagt koncert i Pumpehuset, hvordan oplevede du selv den aften?

Det var en af de mest magiske aftener i mit liv. Og jeg følte virkelig at alle i rummet delte noget der var helt unikt. Energien og samhørigheden var for vild. Der var rockabillys, hippier, punx og metalhoveder, folk i alle aldre og alle var totalt på. Det var en af de vildeste oplevelser nogensinde, også selvom jeg faktisk ikke var helt tilfreds med min egen præstation. Jeg kørte virkelig på reservetanken.

Jeg havde nærmest ingen stemme. Jeg var på kollapsens rand. Jeg kan huske da jeg løb ned og købe shawarmaer til alle musikerne og bad om kvitteringen, at jeg tænkte, nu lægger jeg mig snart ned og sover… Og da jeg stod og kiggede udover 600 forventningsfulde ansigter fra scenen i Pumpehuset tænkte jeg: “Nu bliver jeg afsløret som den fusker jeg er…” Ha ha ha.

Men mine fantastiske medmusikere, publikum, lydfolkene, min vidunderlige kone der stod og langede plader ud til folk, alle folk inde i salen var for vilde. Og takket være dem blev det den vildeste koncert! Der var så meget kærlighed. En af de vildeste oplevelser i mit liv.

Hvad med tiden efter? Gav udgivelsen et kick der blev ved i lang tid, var der noget antiklimatisk ved det eller hvordan kom du “videre”?

Der var intet anti-klimaks. Jeg er arbejds- og skaber-narkoman. Koncerten var om fredagen og om mandagen startede jeg på at arbejde på dokumentarfilmen Rigtig Voksen af Anders Gustafsson, hvor jeg bevægede mig ud i et trip med guitarer og cello, og i de perioder hvor det arbejde lå stille, gik jeg i gang med for alvor at tage fat på min klassiske komposition.

The Rock History har ligget som en stor kunstnerisk pukkel i over 10 år så da jeg var ovre på den anden side blev der frigivet så meget energi. Snart har jeg min første klavertrio færdig og det glæder jeg mig VILDT til!

Nu er der en ny The Rock History koncert under opsejling, hvordan kom det i stand og hvordan har tiden op til været denne gang?

Heeeeeey maaaan, totalt chill… Det er bare SÅ fedt! Jeg har været lidt nervøs, men fra det øjeblik hvor vi mødtes hele bandet har jeg bare bare kunne mærke, at det musikalsk set bliver mindst lige så vildt som Pumpehuset.

At spille en koncert som den, er ligesom at have 10 øvere i streg. Man erkender så meget. Hvad der virker. Hvad der ikke virker. Og hvad man skal gøre for at gøre det endnu bedre. Hele viben omkring koncerten på Rockmuseet er helt anderledes. Nu skal jeg bare lave en fed koncert, selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at prøve at lokke folk til at komme, men min rolle er kun som artist. Jacob Westergaard, som står for projektet, er en totalt ildsjæl og han og Gimle står for alt det praktiske. Vi skal “bare” levere det vildeste show.

Jeg kontaktede Jacob efter råd fra Jan Sneum lige omkring koncerten sidste år, og vi skrev lidt sammen og i efteråret tog jeg ned på Rockmuseet og vi trippede med det samme totalt ud. Det var for eksempel Jacob, der satte mig i kontakt med Frank Hindsberg, som er en dansk rocks mest legendariske syre-lysshow artister, og som er fuldstændig selvskrevet til The Rock History.

Hvad kan publikum forvente sig af denne koncert, er der noget du/I gør anderledes denne gang?

Folk kan forvente sig at få en intim og meget nærværende koncert fyldt med energi, overskud, med de vildeste musikere og et totalt trip for alle sanser, fra rockn roll over psykedelisk rock til punk og ekstrem metal. Troels Drasbeck, Christian Olesen og David Kampmann er nogle af de vildeste musikere jeg kender, de spiller røven ud af bukserne!

Så har vi tre af de fedeste gæstemusikere med på scenen i løbet af showet, og noget der bliver helt nyt er jo at Frank Hindsberg laver det VILDESTE visuelle trip, hvor han blander sit legendariske olie-dias-syre håndværk med blandt andet Sara Koppels artwork fra albummet. Jeg glæder mig helt vildt!

Og hvad så nu? Er dette det endelige punktum for The Rock History?

Jeg ved det ikke. Vi har ikke planer om flere koncerter og vi har alle mange jern i ilden. Men mon dog, at det bliver sidste gang. Det er jo nu hvor det virkelig begynder at blive sjovt. En ting er at lave en plade, men et liveshow skal nurses frem.

Og jeg tror, at der er noget her der begynder at tage form, som vi ikke kan lade være med at gentage. Men hvornår, hvor og under hvilke omstændigheder, det er ikke til at sige.

Indtil da så er næste og (måske, måske ikke) eneste chance for, at opleve Sune “Køter” Kølster og hans medmusikanter spille sig igennem The Rock History på fredag, på Ragnarock i Roskilde.

Af Ken Damgaard Thomsen

Besøg The Rock History på facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here