The Great Dictators: Someday, Nothing Will Happen (EP) ***** (5/6)

0
829
views

Københavnske The Great Dictators er på banen med deres tredje EP, der byder på velspillet, melankolsk folk-rock og viser et band med et stort potentiale, som de allerede er godt i gang med at forløse. 

Det første, der strejfede mig, da jeg satte Someday, Nothing Will Happen på, var at forsanger Dragut Lugalzagosi’s (herfra blot benævnt Dragut) stemme mindede mig om The National’s Matt Berninger. Det er en temmelig indlysende kendsgerning, når man hører bandet, og skal på ingen måde ligge dem til last i anmeldelsen, men nu er det sagt. I front har bandet altså en dyb baryton, der slår en mørk og melankolsk tone an. Dragut’s stemme får heldigvis modspil af et dygtigt band og selv om musikken ikke ligger milevidt fra The National’s univers, så er har de også meget andet end baryton-stemmen at byde på.

Someday, Nothing Will Happen er tredje EP i år fra det produktive band, men det er første gang jeg stifter bekendskab med dem – men jeg skal helt bestemt have lyttet deres foregående EP’ere igennem, for det er nemlig ganske godt, det her.

EP’ens første nummer, ‘See You In A Coma’ er uptempo, kompleks indie power-pop, musikalsk beslægtet med nogle af Arcade Fire’s lysere numre. Der er en nuanceret instrumentering, som giver nummeret en bred palet af udtryk. Et luftigt uh-kor, et trippende tempo, og Dragut’s dybe vokal, der hurtigt suger én ind i The Great Dictators’ underfundige univers. En fin og energisk start på EP’en.  Den følges op af ‘Lie To Me’, hvor Dragut’s stemme står alene de første linier; ‘You giggle and talk dirty to other men in your sleep‘ , inden resten af bandet falder ind, og der igen sættes et letbenet tempo, der skaber en fin kontrast til teksten om at blive løjet for af en kæreste. Nummeret byder også på opfindsom brug af kor, der spiller flot sammen med Dragut’s vokal i versene.

‘Unfaithful’ er mere vuggende, og en klagende sav sætter sit aftryk undervejs på et nummer, der handler om at blive voksen og lære at barnelærdommen ikke altid var sand. Fjerde track, ‘Half Dead’, kunne næsten være The National i uptempo-hjørnet, både opbygningen og de intense gentagelser af linien ‘I’ll take care of you if you want me’  bringer i hvert fald mindelser om numre fra amerikanernes High Violet. Nummeret har dog også diktatorernes egen klang med det lysere kor og den brede instrumentering.

‘Lonesome Skin’ er en mere sørgmodig og langsom sag, stærkt eksekveret og sunget. Omkvædet er meget flot udfoldet og der er noget over linien ‘So you/wear lonesome skin‘, som fungerer godt. Dragut får også lov at vise at hans stemme spænder over mere end bare den dybe brummen. Et meget stærkt nummer, som sætter et flot punktum for EP’en.

The Great Dictators bruger deres virkemidler godt og formår at dosere dem på fin vis. Især synes jeg deres brug af kor til at supplere Dragut’s dybe stemme, fungerer ganske upåklageligt og flere steder formår at løfte kompositionerne en tak op fra det i forvejen høje niveau. Derudover har bandet rigtig mange strenge at spille på – der er mange nuancer i instrumenteringen og lyden er varm og velbalanceret, og Dragut’s vokal er en af dem, der hurtigt markerer sig i hukommelsen. Når det så er sagt, kunne jeg godt bruge et nummer eller to, der bryder lidt ud af den relativt sikre og let distancerede stemmeføring, bandet ellers praktiserer på glimrende vis. Teksterne er også et sted, hvor jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg synes det er kun er til den gode side. Der er flere godt tænkte, underfundige linier, men ind i mellem virker det også lidt forceret skævt. Det er dog mindre anker i forhold til den flotte helhed.

Det virker nemlig i det hele taget ganske helstøbt, det The Great Dictators har gang i, og jeg er ikke i tvivl om at de sagtens kan fylde et album ud, hvor der måske også er plads til at udfordre komfortzonen. Albummet er da også på vej, og skal indspilles til foråret, hvor bandet også er i gang med at planlægge en Danmarks-turné. Indtil da kan vi fornøje os med Someday, Nothing Will Happen, som gør sig fortjent til et lille 5-tal for det gennemarbejdede udtryk, den flotte instrumentering og de gode sange. Jeg er sikker på, at der er mere fra samme kvalitetsskuffe – eller højere – i vente fra diktatorerne.

Tjek The Great Dictators ud på deres facebookside, og se videoen til ‘Bed Bugs’ herunder.

Anmeldt af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!