The Foreign Resort: Scattered & Buried ***** (5/6)

0
1143
views

Kan du lide at stå og glo ned på dine sko, imens du er fanget i et støjende stormvejr? Så book straks en tur til The Foreign Resort, der trods det eksotiske navn stammer fra København.

Mikkel B. Jakobsen (vokal/guitar), Henrik Fischlein (guitar), Patrick Ryming (bas), Morten Hansen (trommer/Vokal) spiller britisk inspireret shoegaze/post/støjrock ala My Bloody Valentine, Jesus & Mary Chain m.m., og det gør de blændende.

“Desværre” indeholder Scattered & Buried også en række remixes, samt alternative udgaver af ældre numre, som i det store hele ikke fanger og/eller interesserer mig. “Orange Glow” (Novachild Remix) er meget stemningsfuld og dystert svævende med et simpelt elektronisk beat som underlægning, fint nok. “Heart Breaks Down” (Sway Remix)  forsætter lidt i samme spor, nu med vokalen helt druknet i musikken. De to sange fungerer på sin vis udmærket. På “Opening Act” (Evol Temptation Mix) går der regulær danserock i den, med et hårdtpumpet beat tilfølge, inden de danser planken helt ud på den 80erficerede “Take A Walk” (Runner’s Mix). Original versionen opnåede airplay på både P3 og P6. Igen fungerer det på sin egen måde, men bryder med den stil de så flot opbygger på Scattered & Buried’s første 5 numre. Et radio edit af første nummer, “Delayed” afslutter sagerne.

Jeg er TRÆT af danserock. Det er rockmusikkens svar på Cowey. Umiddelbart en sjov ide, og en blanding der gled ned, men charmen gik hurtigt af det. Den kunstigt friske duft begyndte at minde mig om toiletrens – skyl ud før det giver kvalme. Så de numre, som jeg tror andre vil nyde mere end mig, ser jeg bort fra, og ditto for de nævnte remixes. Jeg føler ikke, at jeg kan give Scattered & Buried, den fortjente fair bedømmelse ved at inkludere de 5 numre. Det virker som 2 EPer samlet på én udgivelse – men giv det et lyt, måske du kan rumme det bedre end mig.

Scattered & Buried er bandets tredje udgivelse siden 2009, og de følgende 5 numre, de 5 første på pladen, sender lytteren ud på en overordentligt vellykket musikalsk rejse.

Det fremragende åbningsnummer “Delayed”, der samtidig er udgivelsens bedste, blæser Scattered & Buried i gang i storslået stil. Masser af massiv støj og forvrænget larm, på den fede måde. Det lyder stort og overvældende, men ikke på den vis hvor man som lytter føler sig tromlet omkuld. Man er nærmere fanget i et sonisk uvejr, der samtidig indeholder masser af varme og sans for at doserer virkemidlerne, så oplevelsen bliver særdeles behagelig, nærmest drømmende. Kort og godt en overlegen indledning.
På den efterfølgende “Buried” går der lidt mere dansevenlige rytmer i den, men stormen raser heldigvis stadig i små voldsomme vindstød af behagelig støj. Især trommerne får lov til at piske løs, så det skummer og sprøjter. Guitarstilen fra første nummer bibeholdes, så selvom både vokalen og melodien ændrer karakter fornemmer man en tydelig rød tråd i musikken. En fin demonstration af alsidighed, uden at sprænge rammen.

Når du hører de første 10 sekunder af den kun 2 minutter lange “Rocky Mountains”, er det svært ikke at tænke på The Raveonettes, som The Foreign Resort tidligere har varmet op for. En lille støjperle, der rusker godt op i referencerne til forbillederne igen, men samtidig fremstår stærk nok til, at stå på egne ben. Det er lyden af et band, som tydeligvis har styr på deres lyd og ikke er i tvivl om, hvor den skal hen, og hvordan den frembringes – det kan godt være det stormer, men The Foreign Resort virker ikke til at ryste.
Heller ikke selvom fjerde nummer hedder “Lost My Way 2012” (tidligere udgivet i 2009), et nummer der ligger i så naturlig forlængelse af “Rocky Mountains”, at det lyder som om teksten fra denne gentages her? Eller har orkesterets orkan-agtige lyd gjort mig helt døv? Sangen forener den imponerende mur af lyd, og deres mere melodiske elementer fra andet nummer, på fornem vis. Faktisk er stemningerne bandet frembringer ganske sanseberusende, og man føler af og til, at man løftes med op i blæsevejret og glemmer alt omkring sig.

Den afsluttende “Tide” er en lidt anden form for størrelse, udover den indbydende og varmende guitarlyd og flotte vokal (ikke kun her, men hele vejen igennem S&B), så minder musikken mig om noget fra en 80’er Sci-fi film. Atmosfærisk, ret storladent og fuldstændig opslugende – man bliver simpelthen pakket ind i et stemningsmættet lyd-tæppe.

Trods den til tider meget udprægede indflydelse fra de musikalske forbilleder, så formår The Foreign Resort med Scattered & Buried (de for karakteren gældende 5 første numre), at styre deres egen postrockende støjstorm ud af deres tunge skygger. Alle 5 numre er genarbejdede, skarpt skårne og veludførte, og viser samtidig en tilpas mængde variation uden at det går ud over helhedsindtrykket, og kommer til at virke forceret eller famlende.

Alt fungerer fuldstændig upåklageligt på The Foreign Resort, der trods det kølige og melankolske udgangspunkt i britisk sen-80er rock, tager én med til varmere himmelstrøg.  Der er trukket op til tropisk storm over resortet, men fundamentet er bundsolidt, så du kan nyde skuet uden det braser ned om ørerne på dig.

Frem med passet og af sted.

Anmeldt Af Kodi

Scattered & Buried udkommer 25. september.

Oplev dem live på Loppen tirsdag d. 27. september, inden bandet drager på en større udlands tour.

Besøg The Foreign Resort’s hjemmeside

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag.