The Foreign Resort klar med ny video + mini-tour

0
807
views

The Foreign Resort er klar med en ny video og en mini-tour der rammer 3 danske byer sidst i denne uge.

Da gruppen udsendte albummet New Frontiers tilbage i februar måned, stod vi klar med 5 stjerner for deres 80’er inspirerede britiske lydunivers. Et varieret album, hvorom vi skrev:

“Netop følelsen af at sidde og lytte til et gennemtænkt, homogent og sammenhængende album, er en af New Frontiers store forcer. The Foreign Resort har været på plyndringstogt i det britiske, nærmere betegnet tilbage i 80’erne, hvor de har indsamlet ideer, toner og stemninger fra bands som The Cure, New Order, Depeche Mode og ifølge dem selv en masse ukendte navne. Det kunne hurtigt blive en stiløvelse eller et uoriginalt genreopkog, men på en eller anden måde lykkes det bandet at smelte inspirationskilderne sammen til noget der både lyder velkendt, men samtidig rummer en selvstændig klang”. læs hele anmeldelsen HER

Video_photo_3

Bandet har netop udsendt deres tredje, og sidste single, fra albummet, nummeret “Flushed”, som vi har en slags dansk premiere på lige her (den havde officiel premiere i USA i går, mandag). Nummeret har jeg tidligere beskrevet som: “…den dystert ulmende “Flushed”. Det er bandet i deres mest Depeche Mode klingende hjørne, men de atmosfæriske guitarflader og den fine balance mellem lys og mørke sættes ikke over styr, trods det mere rumlende udtryk. En mørk perle, med spor af optimisme et sted i den dunkle skygge”.

Videoen er, ligesom bandets video til nummeret “Alone”, instrueret af Arian Soheili fra Modshift Productions i Los Angeles. En flot sort/hvid sag, med glimt af lidt rødt mod slutningen, hvor musikken ledsages af en S/M inspireret billedside.

Inden bandet igen drager på en tour i guds eget land, besøger de 3 danske byer. Under fællesbetegnelsen ”støj” spiller The Foreign Resort i København, Esbjerg og Odense med de københavnske shoegazere Velvet Mornings og i København og Odense desuden med bandet Lost My Heart In Copenhagen, der blander folkelementer i deres såkaldte slowcore.

25/9, Huset KBH, København

265/9, Konfus, Esbjerg

27/9, Kulturmaskinen, Odense

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here