Tainted Lady: Rock Is Dead **** (4/6)

0
2182
views

Tainted Lady spiller beskidt melodisk hardrock af den gamle skole, faktisk har de nok begået indbrud og tømt denne skole for lærebøger – og så siger de at forbrydelse ikke betaler sig!

Faktisk er det unge band, bestående af 5 gutter fra Fredericia i start-20’erne, så old school, at de har sendt mig en cd. Ja, en ægte compact discs i 2014, dem ser jeg ikke mange af længere, LP’er, jovist, det er jo in, men en cd, how about that. Coveret prydes af en yngre mandsperson, der sidder med bar overkrop under en dyne, med en smøg i kæften og solbriller på. Allerede der er vi ude i lidt af en generationskløft – tænk sig at ryge i sengen, det er skidefarligt! På bagsiden er de 5 Tainted Ladies afbilledet med bagbundne hænder (eller også har de snydt og holder bare hænderne på ryggen) og og løkker/ræb om halsen – der er nu ingen grund til at give signal til bødlen efter man har lyttet EP’ens 5 numre igennem.

No offense, but you strike me as the type
Who’d like to beat me up, I understand, really that’s allright
You see, I’d do it myself if I had the time

Well too bad, I’m not much of a fighter
That doesn’t mean I’m a lover, either
But as your sister will surely inform you
I don’t need homework to pull an all-nighter

Sådan lyder de 2 første vers i “No Offense Usually Means Offense”, der åbner Rock Is Dead i rigtig fin og herligt flabet stil. Stilen er 70’er/80’er inspireret badboy/rendestens rock, med en forvrænget vokal der veksler mellem en halv-snakkende facon og små-arrogant snerren. Det fungerer rigtig godt i mindre mængder, men over de 5 numre, der er på EP’en kører jeg en lille smule død i den klang – lidt variation efterlyses til en anden gang. Bandet rocker også habilt igennem på dette åbningsnummer, hvor de får gjort titlen Rock Is Dead fint til skamme.

Efter den glimrende åbning følger “Suits Me Well”, der skifter mellem tempofyldte passager, hvor guitaren får drevet sangen godt fremad, og mere stillestående, hvor tonen bliver mere down and dirty og begynder at dampe af sex, sex and rock ‘n roll. Det er sgu hørt før, og mere beskidt, men der er alligevel noget ganske klædeligt, om end klichéfyldt, lummert over løjerne. Det simple omkvæd er også ganske fængende, selv om det melodisk lyder tyvstjålet – men lidt hapseri er sgu okay med mig. Slash falder nok ikke om af benovelse over den solo der også bliver plads til, men igen, det rykker egentlig godt i mellemgulvet og det stive trampeben.

Afslutningen går direkte over i næsten nummer, “Barely Legal”, så man næsten ikke opdager, at et nyt er i gang – godt tænkt og udført. Og nu bliver det for alvor lummert hos Tainted Lady, melodien har vel det man på godt gammeldags dansk kunne kalde en “bolle-rytme”. Så er det sagt, det bliver måske ikke ligefrem dampende hedt og ophidsende for sådan en gammel sømand som undertegnede, men kan sgu ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet og være med på legen. “You let your ass do the talkin’ / I guess you want to (…)”, det åbenlyse “fuck” er undladt, i stedet kommer der et pikant lille stød fra guitaren, som ikke overlader meget til fantasien, men alligevel fungerer det – på sådan en lidt “tø-hø”, wink and a nudge, drønnert måde. Det elegante trick gentages i øvrigt flere gange i løbet af de æggende 3 ½ minuts spilletid. I don’t think this song loves me, I think it wants to make love TO me?!

Et herligt skramlet midterstykke viser også, at bandet sagtens kan knalde igennem når det gælder, man fornemmer at der nok gemmer sig et sveddryppende live-band bag de her indspilninger, som for alvor kunne rykke én rundt og ruske godt igennem på en scene. Egentlig tror jeg, at det ville have løftet Rock Is Dead yderligere, hvis indspilningerne havde lydt endnu mere skramlede og “live” – selv om der står at EP’en er indspillet live i Dead Rat Studio, hos Jacob Bredahl. Mere live, så! Ikke at EP’en lyder decideret poleret, men der måtte for min skyld godt være høvlet en ekstra skovlfuld grus i pulten da den blev produceret.

Det glemmer man dog hurtigt når “They’ve Got You On Tape” drøner ud af de ellers tyndslidte rock ‘n roll highways, som en Ford Mustang Convertible på fulde omdrejninger. Det er dog ikke spejderdrengen Brandon Walsh der sidder bag rattet, men 5 fartgale lømler fra Fredericia, som viser, at de sagtens kan holde slæden på vejen trods det hæsblæsende tempo. En kort, hektisk og skarpt skåret højoktan rocker med råbekor i omkvædet og hele pivtøjet, der har så meget fut i røven, at man helt glemmer at råbe “HEY, KLICHÉ!” når den fræser forbi.

Rock Is Dead slutter, næsten naturligt nok, med lidt tømmermænd på den alkoholiserede “Alcoholic By Choice”. Druk og rock og rul går nærmest hånd i hånd, især hos denne form for gutter ‘n sleaze rock som Tainted Lady hylder og helliger sig på Rock Is Dead, men desværre er det et nummer der ikke rigtig får mig op af stolen. Melodien er lidt gumpetung, klangmæssigt lidt i retning af noget Kiss, men det er som om den aldrig rigtig letter som resten af numrene. Det er måske en bevidst valg, at runde lidt mere tilbageholdende af, og give nummeret et lidt fordrukkent skær. Tanken er fin, men for mig bliver den desværre lidt ligesom den sidste øl på Escobar i Aarhus. I ved, den man kun får drukket halvt og lader stå.

Men en lidt flad afslutning skal da ikke ødelægge festen! Tainted Lady er ikke et af den slags bands, som genopliver rocken ved at komme med noget banebrydende nyt, overhovedet. For rocken er, naturligvis, slet ikke død. Hos et bagstræberisk (og det mente jeg positivt her) band som Tainted Lady lever den i bedste velgående, bandet sender en selvsikker langemand efter nytænkning og originalitet og stikker i stedet snablen ned pisrenden og suger nærende beskidt rock væske op og hælder det i hovedet på lytteren. Det har jeg været udsat for før, og ganske frivilligt, men de her Fredericia knægte gør det nu med så meget charme, at man godt lige kan klare en sjat mere.

Af Ken Damgaard Thomsen

Rock den af med Tainted Lady på Facebook

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here