Suns of Satan: Sidespring *** (3/6)

0
1111
views

Aarhusianske Suns of Satan består af ægteparret Jeppe Søndergaard Knudsen og norske Kristine Bjørg Markussen. Førstnævnte sørger for at pakke Markussens kompositioner og vokal ind i kakofoniske lydlandskaber på debuten Sidespring, der behandler skellet mellem liv og død, mand og kvinde, mellem hjem og væk, og mellem det gode og det onde.

Bandnavnet Suns of Satan kunne måske forlede nogen til at tro, at her er tale om noget grum hovedskalsknusende dødsmetal, men det er så langt fra tilfældet. Derimod bevæger vi os i et grænseområde mellem skævt eksperimenterende pop og indie-rock.  Anders Ørbæk og Peter Skibsted (Maskinvåd) har, sammen med Markussen og Knudsen, været med på indspilningerne i Danmark, og de indspilninger har fået et ekstra lag i Tucson, Arizona, hvor medlemmer fra Giant Sand og Golden Boots har bidraget. Det har resulteret i et lydbillede, der er fyldt med små detaljer frembragt af legetøjskeyboards, afrikansk percussion, twang-guitarer med rumklang, med mere.

Til sangene – jeg vil falde i min gamle rille og gennemgå albummet kronologisk. ‘Luftbåren’ giver en god indikation på, hvad der er i vente på resten af albummet, med sin luftige stemning, og Markussens konstatering: “For jeg er/flyvende i dag”./De to næste numre, ‘Rebel’, der drives frem og får en særlig fylde af trommerne, og ‘Lille Bæst’ der en perle i sin egen ret, med sin tilbagelænede bas-linie, er mine personlige favoritter på albummet, og er begge særdeles stærke sange, omend forskellige i stemning og tempo. Her giver Markussen også eksempler på sin fine omgang med det danske sprog, blandt andet når hun i sidstnævnte synger: “tør dine hænder af i mig/dit lille bæst/for alt det du taber/spiser jeg”

‘Helt Heltinde’ har en mere luftigt flydende karakter, og løfter sig med blæserne,og kunne bringe minder om Blue Foundation med sit vuggende tempo, selv om der bestemt også er andet på spil i musikken.

Det luftige og svævende er også tendensen på resten af albummet. En  smule ærgerligt, for i mine ører fungerer Suns of Satan bedst når der veksles mellem svæv og tyngde, som er mellem de første fire numre, men ikke er nær så udtalt på de sidste fem.

Den nedbarberede ‘Hjem’ vokser langsomt, og folder vingerne ud da trommerne sætter ind, og hiver de andre instrumenter med sig, men det er stadig i det lyse hjørne.  ‘Ørkenland’ rummer ikke helt samme forløsning og bliver lidt for statisk i mine ører, trods de mange lydindtryk, mens den kort ‘Lille Hus’ er det nummer på sidste del af albummet, der rykker mest for mig,  med sin skæve charme og sin nærmest naivt barnlige melodi.

Den todelte ‘Dig & Mig & Os’ spiller på nogle af de samme kort, som vi tidligere har set på albummet, og selv om indledningen eksperimenterer med at lade Markussens vokal ramme de helt lyse toner, inden percussion og øvrige instrumenter får lov at fylde de sidste minutter, så bliver det ikke mere end lidt hyggeligt fodvippende, fordi de tidligere numre var stærkere.  ‘Smile & Lie’ lukker albummet med rytmesektionen ude af billedet og centreret om Markussens vokal og keyboards og violin.

I mine ører er Suns of Satan bedst, når trommer/percussion og bas får lov at fylde i lydbilledet, og det gør de for sjældent  på Sidespring, hvilket gør at nogle af numrene mangler fremdrift. Det skarpe udlæg med fire spændende og meget forskellige sange, gør også at anden halvdel af albummet mangler lidt af de kvalitet, som findes på første del, men jeg er ikke i tvivl om at Suns of Satan har evnerne til at skrue rigtig spændende musik sammen. Samtidig skal der også uddeles ros til Markussens generelt fine tekster. Alt i alt er det en spændende debut, Suns of Satan har sendt på gaden, med flere rigtig gode numre, men også en mindre god anden halvdel på albummet hvor jeg i hvert fald kommer til at kede mig lidt. Det er ikke usandsynligt at andre vil kunne finde sig bedre til rette i Suns of Satans univers, men jeg ender samlet set på 3 store stjerner. Er du til alternativ pop med bred instrumentering, gode danske tekster og mod til at udfordre, så kig Suns of Satans vej.

Anmeldt af Judas

Sidespring udkommer 3/6 på Father Figure Records. Tjek Suns of Satan ud på deres hjemmeside.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here