Spot Rapport 2010, Del 1 – Fredag

    0
    594
    views

    – May 27th, 2010 by Ken Kodi

    Det følgende er baseret på den sande historie om de ting der skete 21-22 maj 2010 under Spot festivalen i Århus – og med sand menes at det var cirka sådan det forløb og i den nævnte rækkefølge. Hændelser er ikke undladt eller ændret for at beskytte nogen, men blot et resultat af kombinationen sol, øl og musiks indflydelse på min hukommelse.
    Deltagende hovedpersoner fredag, med vekslende tiltedeværelse: Nanna, Rikke, Virgil, Tynne Jonas, Ken Kodi.
    Bipersoner: Mange, ingen nævnt, ingen glemt- jo sikkert et par stykker.

    Traditionen tro indledtes årets udgave af Spot Festivalen med den efterhånden legendariske indmarch ad den klassiske rute for Gnuernes vandring. Forbi Bistroen, igennem en solbeskinnet Botanisk have, omkring Hjorten og op af skrænten ved Aros for at modtage folkets hyldest ved indtoget i Musikhuset.
    Her ombyttes billetten med det horrible gebyr, til et hæsligt grønt discount armbånd – men man modtager det med glæde, da vi er de eneste 2 i ”køen” og man dermed uhindret kan varme point kontoen op med et fesent forsøg på, at smøre det tiltalende tøsebarn bag disken. For ”Tynne” lykkes dette macho trip så godt, at han senere må tilbage og få armbåndet byttet da det bliver strammet alt for voldsomt her – måske for at imponere damen? Intet skriger mere af hård nyser end en lilla højre hånd!
    Som traditionen ligeledes foreskriver opsøges Føtex herefter, der må forplejes kolde dåser, som efter de officielle regler skal indtages på plænen ved Musikhuset. Ikke fordi man er en fattigrøv, don´t be a player hater, men for lige at vise de tidligt ankomne danske kendisser hvem der har ret til at betræde det århusianske græs!
    Og ikke for at nævne navne, men ”Mogens Bæh-um”, ”Turkan C” og den ene halvdel af ”Jik & Nay”, fattede åbenbart denne tidlige markering af territorium idet de ikke dukkede op indenfor vores comfort zone igen.
    SKÅL
    Solen bager, flere folk støder til, øllet er koldt og flyder i billige strømme, derfor fortrækker flokken ind i Voxhalls mørke, hvor festivalens første koncert venter.
    Salen er ved ankomst særdeles sparsomt besøgt, men den slags betyder jo blot nem adgang til urin fadet, et af de få steder en Gnu med glæde giver tilbage uden at tage. Som det ofte er på Spot, pga. det tætpakkede program, så møder folk sent op, men da Black city betræder scenen er der efterhånden ganske pænt fremmøde.
    Black City, Voxhall, fredag 1445:
    Black City beskriver sig selv som et uoriginalt jyde sammenrend der uden at skamme sig det mindste stjæler fra bands som Mustasch og Foo Fighters, og samtidig forsøger at planke Volbeats energi og live udtryk… eller vent, sådan ville jeg beskrive dem.
    At låne fra inspirationskilder er lidt noget andet end at lave falmende billige fotokopier. Man kan ikke tage fra dem at de er i besiddelse af en momentvis fin energi på scenen, men deres klart bedste nummer er ”Summertime”, og den bryder jeg mig ikke engang særligt meget om, men den har dog ”noget”.
    Det mest interessante var næsten at man kunne følge med i decibel niveauet koncerten igennem ved lydpulten – en skam de ikke havde en måling på hvor ofte forsangeren sang direkte falsk.
    ** ½
    Før man så mistede al forhåbning til dansk rock måtte noget rock n roll´sk fortages. En glimrende anledning til det første besøg i ”kiosken”, et af Gnuernes mest benyttede vandhuller pga. dens strategisk nyttige placering på vandringsruten. Herefter fulgte naturligvis en test af Mølleparken som rasteplads. Et plus i år var de opstillede tis trug, så man slap for at stå og vinke til passagerne i line 7 når man undersøgte en hæk. Forresten Voxhall, for de 88kr i tog for 2 fadøl kunne man købe 9-10 kolde Ceres i Kiosken 50 meter væk…
    Tid til lidt ilmarch for at se hvad Officerspladsen (OP) kunne tilbyde, hvor gruppen for en stund splittes op.

    Lars And The Hands of light, OP, Fredag, 1615:
    Efter P3 I efteråret/vinteren gav 2 af bandes udmærkede singler meget airplay, var der om ikke andet på den front, blevet lidt stille om bandet igen. Dog har den mellemliggende periode været brugt til flittig tourneren landet rundt. Indledningsvis har Kodi og Tynne fundet noget skygge ved et Ceres Royal banner, men mørke skyer truer denne fredelige oase, MEGET mørke!
    Teltet bliver også kun lige og lige nået før en byge af Roskilde 07´ske proportioner rammer Århus midtby. Da den ikke aftager de næste 40min var man jo ligesom tvunget til at blive under teltdugen. Heldigvis var timingen således at Bandet kunne underholde med deres 3 bedste numre på dette tidspunkt.
    Uheldigvis er disse numre paradoksalt nok alt for gode – i forhold til resten af deres materiale. Så det meste af koncerten er blot små ligegyldig, men hyggelig, læ for det massive regnskyl der momentvis næsten overdøver bandet.
    *** ½
    Da regnen endelig når et acceptabelt niveau, et stykke tid efter at OP allerede er ved at forberede næste koncert, stak man mulen ud og tog chancen. Tid til at samle kræfter, se nyt land og smage på andet end kioskens svale dråber. Hvad med en hurtig visit på Sherlock Holmes Pub imens der er Happy Hour? Absolut!

    Her diskuteres det ivrigt om det ville være drøn smart at danne et band der hedder ”Special Guest”, måske featuring ”DJ warm up”… tror vi endte på et ”ja”.
    Sherlock Holmes var for adskillige år siden et ganske fornøjeligt sted at strække ben fra en polstret stol, desværre udviklede bartenderne pludseligt en helt ubegrundet og voldsomt ubehagelig arrogance. Så meget faktisk, at når det endelig en sjælden gang lykkedes at bestille noget, så agerede de som om man fornærmede dem personligt, ved at være så frække at give dem penge for at passe deres job.
    Dette besøg forløb dog uden nogen af den slags episoder, plus at det tæller til deres fordel at have lavet et ryger lokale – at døren dertil så står piv åben ind til resten af baren må være en sag mellem de egotrippende bartendere og ordensmagten.
    Fallulah, OP, Fredag, 1815:
    Lygtepælen lige udenfor indgangen til OP teltet udviklede sig hurtigt til at blive samlingspunkt/stamplads 2010, nem at finde, udmærket udsyn og næsten lige så god lyd som inde i teltet. Ulempen er, som ofte ved den scenen på Spot, så mister man hurtigt koncentrationen, feks. fordi man lige skal spilde en øl under et forsøg på at tænde en smøg.
    Fallulah er endnu en af de kunstnere der har nydt godt af P3´s opbakning det seneste halve års tid. Og som koncerten demonstrerede, slet ikke ufortjent. ”Bridges” har hærget æteren med sine boblende og smittende pop toner, et ægte friskt forårs nummer.
    Der er flere af den slags på lager, men som ofte med den slags musik, og måske lidt grundet omgivelserne og ydre omstændigheder, så har det hele en tendens til at flyde sammen. Så det ender som baggrundsmusik til en køkkensamtale til en fest, men af den meget fornøjelige slags!
    ****
    Ned og støtte de lokale handelsfolk igen og pisse sit territorium af i Pøllemarken, og her skal der indskydes at de opstillede pissoir kun er en fed tilføjelse hvis de tømmes! Nogen mænd tror åbenbart det er et offentligt askebæger/skraldespand – gør i også sådan derhjemme? Så kontakt det lokale rensningsanlæg og hør om de synes det er fedt…
    Og lige en anden ting, hvis I godt solskoldede rødnakker absolut SKAL spille bold i en offentlig park, og det er da sådan set fair nok, så vis lige hensyn til jeres medmennesker – i ved, alle dem der konstant sad med bange anelser om at blive ramt fordi manglende teknik og selvkontrol+alkohol+bold = noget i tydeligvis ikke kunne bedømme mulige konsekvenser af!
    Dette lille sure opstød skal dog ikke besudle helhedsindtrykket af en virkelig smuk sommeraften i det fri, og som kiosk dåserne forsvinder, så trækkes de lange bukser på så man er klar til dagens sidste OP mission.
    The Kissaway Trail, OP, Fredag, 2015:
    Smother+Evil = Hurt, gruppens første single, har efterhånden 3 år på bagen, men det har ikke blegnet nummerets åbenlyse kvaliteter. Denne aften fungerede det som et forrygende punktum for deres Spot optræden.
    Hvor inspirationskilderne i dette nummer er navne som Polyphonic Spree tilsat en lille spand Beach Boys, så har bandets udtryk ændret sig siden. Noget der illustreres i en sang som ”SDP”, der muligvis nok er blevet et endnu større hit en før nævnte perle, men som i min optik ikke er helt lige så medrivende.
    Af og til veksles de højstemte toner ud med mere regulær og ordinær støjrock elementer, noget bandet sagtens kan håndtere, men man ser frem til den dag de finder deres lyd og det udtryk der skal udstikke en mere sikker retning – en retning der hvis de finder det rette fokus kan bringe dem rigtig langt!
    ****
    Og som maj mørket langsomt sneg sig ind over festivalen, så sneg der sig også en tiltagende tåge ind over detalje centeret i min hukommelse. Jeg ved hvor vi havde været og hvor vi endte henne – men vejen dertil er belagt med asfalt lavet af mini blackouts.
    Så hvor vi nøjagtigt havde disse øl fra står hen i det uvisse, samt hvilken rute 2 febrilske gnuer havde taget i trav. Klart var det dog at man befandt sig på en stille bænk foran rådhuset! Kongen blev ringet op, for at blive briefet? For at blive svinet? I afmagt over vores savn? For hyggens skyld? Lidt af det hele?
    En ting står dog helt klart – Tynne benyttede lejligheden til lige at snuppe en af klassikerne: ”siddende-bagud-nikker” luren. Velfortjent, manden var jo ca 2 timer fra at fylde 32 år. Also alt efter hvad tid han blev født ikke? Men leg nu med.

    Hvor om alting er (skal være og vil blive) så fandt vi da vej til Studenterhus Århus i relativt god tid før dagens personlige hovednavn, Kellermensch. Studenterhuset, placeret på havnen, er lidt af en ydrepost på Spot, der med årene har centreret festivalen i og omkring musikhuset. Men ville man metal, måtte man altså ud på en lille promille vandring mod vandet.
    Kellermensch, Studenterhuset, Fredag, 2340:
    på sidste års Spot festival spillede esbjergensiske Kellermensch det der bedst kan beskrives som en gennembrudskoncert. Måske ikke et gennembrud i Danmark i bred forstand, men nok til at udlandet udviste interesse, og mere end nok til at blæse mig ud af skoene – noget der sker meget sjældent, især fra et upcoming band, så hvis i kan bruge det til noget, tag det som en stor kompliment.
    1 år senere, med knap så overbevisende præstationer, af forskellige grunde, på Roskildes camping scene og 2x Studenterhus var vi altså tilbage ved udgangspunktet. I dagens anledning var scenen flyttet over i hjørnet af lokalet, hvilket godt nok skabte lidt bedre udsyn og plads til publikum, men modsat havde gjort pladsen på scenen noget begrænset. Faktisk stod strygesektionen i 2 lag og resten af bandet kæmpede for at undgå at stille sig i vejen for hinanden, eller direkte slå hinanden ned med deres instrumenter!
    Der blev lagt tungt, slæbende og eminent ud med ”The day you walked”, der med sin krybende og faretruende melodi virker som en slange der ligger på lur i natten, klar til at hugge til. Den blev straks fulgt op med den lige så fantastiske ”Black dress”, deres hidtil eneste nummer der vel har lugtet en smule af radiohit. Et nummer jeg i den grad har skamhørt de seneste 15 måneder uden at være blevet træt af det. Sangen er samtidig et perfekt eksempel på Kellermensches største forcer – forsanger Sebastian Wollfs kombination af desperate skrig og manisk fremførte lyrik, der af og til nærmest spyttes ud mellem de sammenbidte tænder, growlen i omkvædet og den konstante tilstedeværelse af strygerne.
    Nye numre snydes vi heller ikke for, og de lovede generelt rigtig godt, men med en lyd og sangstruktur der måske var lidt mere poleret og ”radiovenlig” end materialet fra debut albummet – ikke en kritik, blot en konstatering. På debuten finder man også Neil Young cover nummeret ”Dont let it bring you down”, som i Kellermensches kompetente hænder lyder som soundtracket til apokalypsen.
    Afslutningsvis fik vi endnu en magtdemonstration ud i gruppens fineste dyder med det prægtige punktum ”Moribund Town”. Et nummer der på samme effektive vis som ”Black dress”, men med et helt andet udtryk, viser Wollf´s flair for teatralsk fremførsel af de dystre tekster og gruppens undergangsæstetik, i mangel på bedre ord til at beskrive det forførende sammenbrud på scenen.
    En større scene, hvor bandet ville se knap så kontrolleret og hæmmet ud, samt det samme overraskelsesmoment (selvom den slags vel nærmest pr definition er umuligt at genskabe) som sidste år, så havde vi igen ramt loftet i kælderen. Men vi var nærmere end på noget tidspunkt siden.
    *****
    I got you on tape i Ridehuset kl 01 var egentlig målet. Men Kellermensch gik på med forsinkelse og vores tur tilbage til Spot city var ramt af ditto da der skulle forplejes til overpriser i 7-11, SKAM jer, tænk at udnytte stive og dumme mennesker på den måde! Og hvorfor smager dejen i alt jeres tvivlsomme bagværk ens?
    Nå, IGYOT var åbenbart gået i gang da vi endelig nåede tilbage, der var i hvert tilfælde kødrand af uoverskuelig mængde. Så efter en Tynne peber overdosis på den lokale svinedyre pasta, besluttede man sig for at slå gnautopiloten til og lade den trække kvæget hjem i stalden i Århus N.
    Det havde jo trods alt været en lang, oplevelsesrig, VARM og våd dag for de gamle forhutlede møg dyr – og en dobbelt op på det hele og lidt til lurede forud.
    FREDAG OUT.

    LEAVE A REPLY

    Please enter your comment!
    Please enter your name here