Soundgarden – Outshined – 21/10 – 2016

0
185
views

Efter en lille afstikker til Hugland i sidste uge, så er vi tilbage i 1991 med fredagens Dagens Track for, at bringe en hurtig lille hyldest til en plade, der i år har 25 år på bagen. Og det er søreme også tilbage til Seattle og grungen denne gang, med endnu et band der værgede sig mod det prædikat og på en måde blev skyllet med af grunge-bølgen  – selvom de egentlig “bare” var klassisk, tung 70er heavyrock.

I hvert fald i kernen, for Soundgarden, som for alvor markerede sig med albummet Badmotorfinger i 1991, endte med at lyde både stenet og inspireret af østerlandske toner, og inkluderede disse i deres tungrock, inden de trak stikket to albums senere, i 1997 (for at genopstå 15 år senere).

Albummet var det første med den nye bassist, Ben Shepherd, som blandt andet Chris Cornell tilskrev en stor del af æren for, at bandet og bandets lyd føltes mere frisk og kreativ end på de foregående udgivelser. Det er bandets tredje album, en plade der ved udgivelsen måske blev overskygget lidt af gennembrudspladerne fra Pearl Jam og ikke mindst Nirvana, der udsendte Nevermind cirka 14 dage inden. Men i sidste ende blev Soundgarden, modvilligt eller ej, koblet på grunge raketten og opnåede udover glimrende anmeldelser også flotte salgstal.

Soundgarden overgik det hele med deres næste album, Superunknown fra 1994, men det er jo en helt anden historie. Dagens Track er “Outshined”:

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here